Anne Vang
Anne Vang | |
---|---|
Født | 26. oktober 1983 (40 år) |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Politolog |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Nina Bang-Prisen (2009) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Anne Vang (født 26. oktober 1983) var borgmester for Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune, valgt for Socialdemokraterne, fra november 2009 og indtil august 2013, hvor hun valgte at trække sig fra borgmesterposten for at blive direktør for erhvervsskolen Niels Brocks merkantile uddannelser.
Vang er datter af fhv. rektor Søren Vang Rasmussen og fhv. seminarielektor Marianne Schandorff. Hun er student fra Nørre Gymnasium og blev i 2009 cand.scient.pol. fra Københavns Universitet med speciale i politiske styringsredskaber.
Hun blev valgt første gang til Borgerrepræsentationen i 2005 og umiddelbart efter valget udnævnt til sit partis politiske ordfører. Dermed blev hun overborgmester Ritt Bjerregaards højre hånd og var involveret i de politiske diskussioner om opførelsen af 5.000 billige boliger på Kløvermarken[1][2] og støtte til flere højhuse i København.[3][4][5] Hun har ligeledes været fortaler for placeringen af skulpturen/vartegnet Store Robert i Københavns Havn.[6]
Ved kommunalvalget 2009, hvor hun blev genvalgt, var hun opstillet som nr. 2 på den socialdemokratiske liste. Efter konstitueringen blev hun borgmester for Børne- og Ungdomsforvaltningen – en post, hun bestred indtil august 2013.
Noter
- ^ Anne Vang, "Boliger til 5.000 kr.", kronik i Politiken, 4. september 2006.
- ^ Gregers Lohse, "Flertal for 2.000 nye boliger i Kløvermarken" (Webside ikke længere tilgængelig), Berlingske.dk, 16. september 2006.
- ^ "S og R strides om højhuse i København" (Webside ikke længere tilgængelig), Politiken.dk, 26. juni 2008.
- ^ "S: Højhusforbud er benspænd", P4 København, 14. august 2008.
- ^ Høring om Marmormole-projektet hos By&Havn
- ^ "Hvordan ville København se ud uden byggemodstand?" (Webside ikke længere tilgængelig), Jp.dk, 14. november 2008.
Eksterne henvisninger
- Anne Vangs hjemmeside Arkiveret 24. maj 2013 hos Wayback Machine
Spire |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Everaldo Coelho; see upload log, Licens: LGPL
Icon of a stylized man