Anne Rosenkrantz (1619-1688)
Anne Rosenkrantz | |
---|---|
Født | 10. juli 1619 Halmstad Slot, Sverige |
Død | 10. juli 1688 (69 år) København, Danmark |
Far | Holger Rosenkrantz |
Mor | Lene Magensdatter Gyldenstjerne |
Søskende | Oluf Rosenkrantz |
Ægtefælle | Otte Krag (1645-1666) |
Børn | Sofie Amalie Krag, Niels Krag |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Anne Rosenkrantz (10. juli 1619 på Halmstad Slot – 10. juli 1688 i København) var en dansk adelsdame og godsejer.
Hun var datter af Holger Rosenkrantz "den rige" til Glimminge og Lene Mogensdatter Gyldenstierne. Hun tilhørte således den såkaldte Glimminge-linje af den store Rosenkrantz-slægt. Blandt hendes otte søskende var blandt andet Oluf baron Rosenkrantz.
Anne Rosenkrantz blev 19. oktober 1645 i Odense gift med rigsråd Otte Krag til Voldbjerg, Egeskov m.m. Ved hans død 1666 blev hun besidder af godserne.
Hun døde på sin 69 års fødselsdag i 1688. Begge ægtefællerne ligger begravet i Roskilde Domkirke.