Anne Iversen

Anne Iversen
Født12. august 1923 Rediger på Wikidata
Gentofte, Danmark Rediger på Wikidata
Død6. juli 2015 (91 år) Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
BeskæftigelseLængdespringer, højdespringer, hækkeløber Rediger på Wikidata
Deltog iEm i atletik 1950,
EM i friidrett 1946,
Sommer-OL 1948 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anne Iversen, egl. Annemarie Rønnov Iversen, gift Knudsen (født 12. august 1923 i Gentofte, død 6. juli 2015[1]) var den første danske atletikkvinde af international klasse: EM-bronzemedalje i højdespring 1946 og nr. 4 i 1950, tillige med finalepladser i andre discipliner.

Anne Iversen startede som medlem af Søborg IF og fra 1947 Klampenborg IK, til hun stoppede sin atletikkarriere i 1951. Ved EM 1946 i Oslo vandt Anne Iversen bronzemedaljen i højdespring med 1,57meter (DR) i og blev nummer fire på 80 meter hæk med 12,3 sek. samt nummer fem i længdespring med 5,25 m.

Bronzemedaljen var den første medalje til en dansk atletikvinde ved et stort mesterskab. Iversen var næstbedst af fem springere, der alle klarede 1,57, deriblandt sølvvinderen (guldet blev vundet med 1,60). 'Fanny' Blankers-Koen, Holland, der havde ER med 1,71, var tidligere på dagen faldet i et 100m heat og blev nr. 4 i højdespring. Ved OL 1948 i London blev Iversen nr. 9 i højdespring med 1,50. Ved EM 1950 i Bruxelles blev hun nr. 4 med 1,60. Hun satte fire danske højdespringsrekorder i karrieren (1,56, 1,57, 1,61 og 1,62. På et tidspunkt var hun indehaver af den nordiske rekord i disciplinen. Hun vandt 20 danske mesterskaber, fordelt i højdespring (7), længdespring (4), 80 meter hæk (3), trekamp (3) og ottekamp (3).

Anne Iversen var uddannet som folkeskolelærer fra Zahles Seminarium og fungerede i en årrække som lærer i Frederiksberg Kommune. Hun blev gift med sin kollega på Lindevangskolen, Holger Knudsen, senere skoledirektør i Ballerup-Måløv kommune og direktør for Undervisningsministeriets folkeskoleafdeling. Deres søn Torben Knudsen blev landsholdsspiller i basketball og er blandt de mest vindende spillere i den hjemlige liga gennem tiden med 11 medaljer, deraf 4 DM-guld, for Falcon.

Internationale mesterskaber

  • 1950 EM Højdespring nummer 4 med 1,60 m.
  • 1948 OL Højdespring nummer 9 1,50
  • 1946 EM Højdespring 3 Bronze 1,57 (DR)
  • 1946 EM 80 meter hæk nummer 4 i 12,3 sek.
  • 1946 EM Længdespring nummer 5 5,25 m.

Danske mesterskaber

  • 1 Guld 1951 Højdespring 1,55
  • 1 Guld 1950 Højdespring 1,55
  • 1 Guld 1948 Højdespring 1,55
  • 1 Guld 1948 Længdespring 5,21
  • 2 Sølv 1948 80 meter hæk 12.5
  • 1 Guld 1947 80 meter hæk 12.1
  • 1 Guld 1947 Højdespring 1,55
  • 1 Guld 1947 Længdespring 5,09
  • 1 Guld 1947 Trekamp 1300 point
  • 1 Guld 1947 Ottekamp
  • 1 Guld 1946 80 meter hæk 12.8
  • 1 Guld 1946 Højdespring 1,50
  • 1 Guld 1946 Længdespring 5,31
  • 1 Guld 1946 Trekamp 1114
  • 1 Guld 1946 Ottekamp
  • 1 Guld 1945 80 meter hæk 12.5
  • 1 Guld 1945 Højdespring 1,50
  • 1 Guld 1945 Længdespring 5,01
  • 1 Guld 1945 Trekamp 1310
  • 1 Guld 1945 Ottekamp
  • 1 Guld 1944 Højdespring 1,53
  • 2 Sølv 1944 80 meter hæk 12.9
  • 2 Sølv 1944 Længdespring 5,12

Personlig rekord

  • Højdespring: 1.62 1950

Eksterne henvisninger

Noter


AtletikudøverSpire
Denne biografi om en dansk atletikudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Bronze medal icon.svg
An icon that represents a bronze medal
Gold medal icon.svg
An icon that represents a gold medal
Silver medal icon.svg
An icon that represents a silver medal
Athletics pictogram.svg
Pictograms of Olympic sports – . This is an unofficial sample picture. Images of official Olympic pictograms for 1948 Summer Olympics and all Summer Olympics since 1964 can be found in corresponding Official Reports.