Anne-Marie Mai

Anne-Marie Mai
Født15. december 1953 (70 år)
ÆgtefælleKlaus Høeck (fra 1985) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAarhus Universitet Rediger på Wikidata
Medlem afDet Danske Akademi (fra 2014) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseLitterat, litteraturhistoriker, universitetsunderviser, litteraturforsker, forfatter Rediger på Wikidata
FagområdeLitteraturvidenskab, litteraturhistorie, dansk litteratur Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverSyddansk Universitet (fra 1999) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserH.O. Lange-prisen (2003),
Dansk Litteraturpris for Kvinder (2002),
Ridder af Dannebrog (fra 2011),
Carlsbergfondets Forskningspris (2023),
Forskningskommunikationsprisen (2014) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anne-Marie Mai (født 15. december 1953 i Aarhus) er en dansk forfatter og professor i dansk litteratur ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet. Hun er siden 1985 gift med digteren Klaus Høeck.

Mai blev student fra Marselisborg Gymnasium i 1973 og mag.art. i moderne og sammenlignende litteraturhistorie fra Aarhus Universitet i 1978. I 1982 blev hun lic.phil. i nordisk litteratur samme sted. I 1988 blev hun tilknyttet Odense Universitet som ekstern lektor. Hun blev adjunkt samme sted i 1993 og lektor i 1995. Siden 1999 har hun været professor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet i Kolding.

I 2003 modtog hun H.O. Lange-prisen for redaktionen af 4. udgave af Danske digtere i det 20. århundrede, bind 1-3, Gyldendal 2000-2002. Hun er medredaktør af serierne Nye historier om dansk litteratur og Moderne positioner efter 1940. Hun er forskningsleder ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU. Siden 2002 har hun været formand for bestyrelsen for Forfatterskolen. I 2009 blev hun formand for Kulturministeriets forskningsudvalg. Anne-Marie Mai udgav 2010-2011 sin tre binds litteraturhistorie, Hvor litteraturen finder sted I-III på forlaget Gyldendal. Her fortælles historien om dansk litteratur ud fra de steder, hvor litteraturen er blevet skrevet, læst og overleveret. Hun er redaktør for tidsskriftet Aktualitet – Litteratur, Kultur og Medier.[1]

Udvalgte værker

  • Anne-Marie Mai (2010), Hvor litteraturen finder sted, Gyldendal, ISBN 978-87-02-09062-8Wikidata Q67130973

Artikler

Henvisninger

  1. ^ "Redaktionsgruppe". Hentet 23. maj 2022.

Eksterne henvisninger