Angantyr

Angantyr
Konge af Danmark
RegeredeOmkring 710
RegentAngantyr
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler den danske sagnkonge. Opslagsordet har også en anden betydning, se Angantyr (band).

Angantyr (latin: Ongendus) eller Agantyr var navnet på tre mænd i den samme slægt i norrøn mytologi, omtalt i fornaldersagaen Hervors saga, i Saxo Grammaticus' Gesta Danorum og i den færøske balladen Arngríms synir.[1]

Den ene Angantyr kan være identisk med den Incgentheow, som navngives i det gammelengelske digt Widsið (linje 116), sammen med sin far Heidrek (Heathoric), sin halvbror Hlod (Hlithe) og Hlods mor Sifka (Sifecan).[2]

Ongendus

Ongendus-Angantyr kan have grundlagt Ribe.

Den Angantyr, som fik besøg af missionæren Sankt Willibrord omkring år 710 og ellers er omtalt som Ongendus, ville ikke lade sig omvende, men gav Willibrord lov til at få 30 drenge med, som skulle lære om kristendommen for at udbrede den i Danmark. Missionæren skriver, at "han var grusommere end et dyr og hårdere end sten",[3] men det var tidens almindelige beskrivelse af en hedensk konge; og hans rygte blev nok ikke bedre af, at han var fjendtligt indstillet til kristendommen. Han kan være grundlæggeren af Ribe,[4] og have forstærket Danevirke i 737.[5]

Bersærken Angantyr

Gotland kaldes denne gravhøj "Angantyrs røs",[6] men blev i virkeligheden anlagt i bronzealderen.

Sagnhelten Angantyrs far, bersærken Arngrim på Bolm, forærede ham det magiske sværd Tyrfing, som altid ramte plet, når det blev svunget; som aldrig rustede, og skar gennem sten og jern lige let som gennem tøj. Tyrfing dræbte en mand, hver gang det blev trukket af skeden. Angantyr beskrives som den største af Arngrims tolv sønner, og han og hans elleve brødre spredte frygt og rædsel i Norden.

Ifølge sagnet blev han dræbt på Samsø sammen med elleve af sine brødre af Hjalmar, der også døde i kampen.[7] Ifølge Saxo blev Helge konge efter Angantyrs død.

Arkæologiske undersøgelser viser, at der var hårde kampe på Samsø år 728.[8]

Det danske black metal-band, Angantyr, har taget navn efter kongen.[9]

Noter

  1. ^ Arngríms synir, færøsk tekst på www.heimsringla.no
  2. ^ "Widsith, til norsk ved Jørn Olav Løset". Arkiveret fra originalen den 8. juni 2014. Hentet 30. juni 2019.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Uegnet url (link)
  3. ^ Kong Ongendus (Angantyr)
  4. ^ Myhre, Bjørn (2003), "The Iron Age", The Cambridge History of Scandinavia, s. 87, ISBN 0-521-47299-7
  5. ^ Skovgaard-Petersen, Inge (2003), "The making of the Danish kingdom", The Cambridge History of Scandinavia, s. 172., ISBN 0-521-47299-7
  6. ^ http://www.guteinfo.com/?id=2669
  7. ^ "Samsø i den oldnordiske digtning" (PDF). Hans Ellekilde. 1936. Hentet 27. oktober 2018.
  8. ^ De fremmede og os: Indvandringens historie i Danmark. Erik Bang Boesen. 2016. Hentet 27. oktober 2018.
  9. ^ Angantyr Encyclopedia Metallum.

Se også

Kilder og referencer

Eksterne henvisninger

KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Héraldique meuble couronne royale allemande.svg
Forfatter/Opretter: Odejea, Licens: CC BY-SA 3.0
Couronne royale en héraldique allemande
Source : Héraldique Européenne
National Coat of arms of Denmark no crown.svg
Forfatter/Opretter: User:Galico; User:Derfel73, Licens: CC BY-SA 3.0
National coat of arms of Denmark, without the crown.
National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Angantyr rör Grötlingbo Gotland.JPG
Forfatter/Opretter: Helen Simonsson, Licens: CC BY-SA 3.0
Ett stort röse med kantkedja. I röset hittades år 1826 en bronsdolk. Röset är delvis raserat och har använts som stentäkt.