Anerkendelseskorset
Anerkendelseskorset (lettisk: Atzinības krusts) er en civil lettisk orden. Den blev oprindeligt indstiftet under navnet Croix de la Reconnaissance den 13. maj 1710 i Libau af hertug Friedrich Wilhelm som en ridderorden for Hertugdømmet Kurland og Semgallen. Da hertugen døde allerede året efter indstiftelsen, ophørte tildelingen af ordenen. I 1938 blev Anerkendelseskorset genoptaget som en lettisk statsorden til minde om Hertugdømmet Kurland og Semgallens tidligere storhed. Efter den sovjetiske okkupation af Letland i 1940 blev ordenen ikke tildelt, før end den 24. marts 2004, hvor Anerkendelseskorset blev genoptaget ved lov. Den forvaltes af et ordenskancelli med en ordenskansler underlagt Letlands præsident, som er ordenens stormester. Ordenen tildeles for fortjenester for fædrelandet, for fremragende indsatser for nationen, samfundets bedste og for kulturelle indsatser. Ordenen kan også tildeles udlændinge. Anerkendelseskorset rangerer som nummer tre af Letlands ordener, efter Trestjerneordenen og Viestursordenen.
Klasser
Anerkendelseskorset består af fem klasser:
- I — Kommandør af Storkorset (lielkrusta komandieris)
- II — Storofficer (lielvirsnieks)
- III — Kommandør (komandieris)
- IV — Officer (virsnieks)
- V — Kavaler (kavalieris)
Anerkendelseskorset består af tre æresgrader:
- I grad — guld
- II grad — sølv
- III grad — bronze
Kilder
- Præsidentkancelliets hjemmeside Arkiveret 31. juli 2012 hos Wayback Machine (lettisk)
|
Spire Denne artikel relateret til Letland er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Medier brugt på denne side
Latvian order Cross of Acknowledgement (Atzinības krusts)
Forfatter/Opretter: EricSerge, Licens: CC BY-SA 3.0
Ribbon bar of the Latvian Cross of Recognition
Order of the Three Stars - Commander
Latvian Lacplesis Military Order ribbon
Forfatter/Opretter: EricSerge, Licens: CC BY-SA 3.0
Order of Viesturs ribbon bar