Ane Halsboe-Jørgensen
Ane Halsboe-Jørgensen (født Halsboe-Larsen, 4. maj 1983 i Fjerritslev) er dansk, socialdemokratisk Beskæftigelsesminister[1]. Hun har tidligere været kultur- og kirkeminister og uddannelses- og forskningsminister i Regeringen Mette Frederiksen I. Hun er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet siden folketingsvalget 2011.[2]
Uddannelse og baggrund
Ane Halsboe-Jørgensen er datter af gymnasielærer Per Halsboe-Larsen og socialrådgiver Aino Halsboe.[2] Hun er gift med Peter Strauss Halsboe-Jørgensen, særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen.[3]
Hun er sproglig student fra Fjerritslev Gymnasium i 2002 og kandidat i statskundskab,cand.scient.pol., fra Københavns Universitet i 2009.[2]
Hun har arbejdet som lærervikar og pædagogmedhjælper i Nordjylland. I arbejderbevægelsen har hun arbejdet som kampagnemedarbejder for Ritt Bjerregaard i 2005, i LO's arbejdsmiljøafdeling i 2005-2007, som kommunikationskonsulent for LO i 2009-2011[2] og i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom[kilde mangler]. Hun har desuden været kommunikationsassistent hos Scandinavian International Management Institute i 2008-2009 og praktikant for Danmarks permanente repræsentation ved FN i 2007-2008.[4]
Politisk karriere
Ane Halsboe-Jørgensen blev valgt i Nordjyllands Storkreds ved folketingsvalget 2011, hvor hun senere blev næstformand for folketingsgruppen.[5] Ane Halsboe-Jørgensen er opstillet i Brønderslevkredsen og har været medlem af Socialdemokratiet siden 1998[kilde mangler]. Hun blev genvalgt ved folketingsvalget 2015 og folketingsvalget 2019. Hun har været børneordfører, formand for Folketingets udenrigsudvalg samt medlem af finans-, skatte- og beskæftigelsesudvalget.
Halsboe-Jørgensen blev uddannelses- og forskningsminister i Regeringen Mette Frederiksen I indtil d. 16. august 2021, hvor hun blev kirke- og kulturminister.
Udgivelser
Ane Halsboe-Jørgensen og Pernille Rosenkrantz-Theil udgav i 2018 bogen Det betaler sig at investere i mennesker. Bogen er en kritik af finansministeriets regnemodeller og et forsvar for at indregne værdien af velfærd i politiske beslutninger.[6]
Referencer
- ^ Ministeren
- ^ a b c d Ane Halsboe-Jørgensen på Folketingets hjemmeside
- ^ Øyen, Morten (13. august 2019): "Dan Jørgensen hyrer Sass’ tidligere rådgiver" fra Altinget. Hentet d. 16. august 2021.
- ^ Ane Halsboe-Larsens profil (Webside ikke længere tilgængelig), LinkedIn, tilgået 27. juni 2019
- ^ Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokratiet, folketingsvalget 2015, DR
- ^ Trier, Maria Becher (3. august 2018): "Ny politisk bog: Spar penge ved at investere i skolen" fra Folkeskolen.dk. Hentet d. 16. august 2021.
Spire |
Artiklen om politikeren Ane Halsboe-Jørgensen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Everaldo Coelho; see upload log, Licens: LGPL
Icon of a stylized man
Forfatter/Opretter: News Oresund, Licens: CC BY 2.0
Den danske regering præsenterer ny life science-strategi. Fra venstre: Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S)
Photo: News Øresund – Kristoffer Dahl © News Øresund – Kristoffer Dahl (CC BY 3.0) Detta verk av News Øresund är licensierat under en Creative Commons Erkännande 3.0 Unported-licens (CC BY 3.0). Bilden får fritt publiceras under förutsättning att källa anges. The picture can be used freely under the prerequisite that the source is given. News Øresund, Malmö, Sweden. <a href="http://www.newsoresund.org" rel="noreferrer nofollow">www.newsoresund.org</a> News Øresund är en oberoende regional nyhetsbyrå som är en del av det oberoende dansk-svenska kunskapscentrat Øresundsinstituttet.
<a href="http://www.newsoresund.org" rel="noreferrer nofollow">www.newsoresund.org</a>
<a href="http://www.oresundsinstituttet.org" rel="noreferrer nofollow">www.oresundsinstituttet.org</a>