Andrusjivka astronomiske observatorium

Det “østlige øje”.

Andrusjivka astronomiske observatorium (ukrainsk: Андрушівська астрономічна обсерваторія, tr. Andrusjivka astronomitjna observatorija) er et privat astronomisk observatorium i den sydlige udkant af byen Andrusjivka, Zjytomyr oblast, Ukraine, cirka 116 km vsv for Kyiv. Det blev grundlagt i 2001 af den ukrainske astronom Jurij Ivasjtjenko,[1] der i øvrigt er født samme dag som Jurij Gagarin blev det første menneske i rummet (12. april 1961), hvorfor hans forældre valgte at give ham det samme navn.[2]

Observatoriet har IAU-observatoriekoden A50.[3]

Kendte opdagelser

Pr. september 2012, er mere end 89 asteroider blevet opdaget fra Andrusjivka observatoriet. Heraf har tre fået tildelt officielle navne:

  • (133293) Andrushivka – opdaget den 18. september 2003, er en hovedbælteasteroide, der senere blev opkaldt efter byen (bemærk bynavnet er i engelsk translitteration).
  • (175636) Zvyagel – asteroiden blev opdaget den 17. oktober 2007. Den ukrainske digter Lesia Ukrajnkas fødeby Zvjahel, havde 750 års fødselsdag, og i den anledning valgte man at opkalde asteroiden efter byens historiske navn Zvyahel.[4]
  • (274301) Wikipedia – Opdaget den 25. august 2008. På forslag fra et bestyrelsesmedlem af ukrainsk Wikipedia blev asteroiden opkaldt efter onlineencyklopædien Wikipedia.

Kilder

  1. ^ ukraine-vacation-guide.com, Andrushivka, 30. sept. 2011 Arkiveret 1. november 2011 hos Wayback Machine (engelsk) Hentet 8. marts 2013.
  2. ^ Макуха Андрій (22. januar 2013). "Щоб зрозуміти життя на землі, треба частіше дивитися на небо". День (ukrainsk). No. 10 (3893). Hentet 8. marts 2013.
  3. ^ www.minorplanetcenter.net, List Of Observatory Codes (engelsk) Hentet 8.marts 2013
  4. ^ Schmadel, Lutz D., Dictionary of Minor Planet Names: Addendum to Fifth Edition: 2006 - 2008, August 2009, Springer, p 194, ISBN 978-3-642-01964-7. (engelsk) Hentet 8. marts 2013.

Koordinater: 50°0′2.3″N 28°59′51.0″Ø / 50.000639°N 28.997500°Ø / 50.000639; 28.997500

Medier brugt på denne side

Andrushivka Astronomical Observatory East Eye.jpg
Forfatter/Opretter: Андрій Макуха (Amakuha), Licens: CC BY-SA 3.0
Andrushivka Astronomical Observatory, the second "East Eye" pavilion