Andromache

Andromache sørger over Hektor (1783) af Jacques-Louis David.

Andromache var datter af kong Eetion af Mysien i Lilleasien. Hun var gift med den trojanske helt og kronprins Hektor, som blev dræbt af den græske helt Achilleus under den trojanske krig. Hun og Hektor havde sønnen Astyanax, der blev dræbt, da grækerne indtog Troja.

Efter Hektors død blev hun slavinde for Acilleus' søn og fik to børn med ham.

Andromache i Euripides' tragedie

Hun er hovedpersonen i Euripides' tragedie Andromache.[1] Tragedien foregår, mens hun er slavinde for Achilleus' søn Neoptolemos. Dennes kone Hermione er jaloux på hende, da Neoptolemos foretrækker Andromache og fordi Hermione ikke har født ham nogen børn, mens Andromache har. Hermione forsøger at få Menelaos til at dræbe hende. Andromache reddes i sidste øjeblik af Peleus. Neoptolomos dræbes af Orestes. I slutningen af stykket kommer gudinden Thetis som dea ex machina: Hendes søn bliver lovet kongeriget Molossia, hvor Andromache kan blive gift med Hektors bror Helenos.

Andromache i senere litteratur

Hun bliver senere person i Æneiden ca. 15 f.Kr. og af den franske dramatiker Jean Racine i 1700-tallet.[2]

Litteratur

  • Iliaden, tilskrives Homer
  • Æneiden (sang III), af Vergil
  • Euripides: Andromache (2004), oversat af Torben Frische, Pulchra semver Veritas, ISBN 87-988736-2-8

Noter

  1. ^ Euripides: Andromache (2004), oversat af Torben Frische, Pulchra semper Veritas, ISBN 87-988736-2-8
  2. ^ Euripides: Andromache (2004), oversat af Torben Frische, Pulchra semper Veritas, ISBN 87-988736-2-8, side 71

Eksterne henvisninger

MytologiSpire
Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side