Andrij Parubij

Andríj Parubíj
Andríj Parubíj i Verkhovna Rada i 2016
12. Næstformand for Verkhovna Rada
Nuværende
Overtaget embede
4. december 2014
PræsidentPetro Porosjenko
PremierministerArsenij Jatsenjuk
ForegåendeIgor Kaletnik
10. sekretær for RNBO
Embedsperiode
27. februar 2014 – 7. august 2014
PræsidentOleksandr Turtjinov (fungerende)
Petro Porosjenko
PremierministerArsenij Jatsenjuk
StedfortræderDmitro Jarosj (Pravij sektor)
ForegåendeAndriy Klyuyev
Personlige detaljer
Født31. januar 1971 (53 år)
Tjervonograd, Lviv oblast, Ukrainske SSR, Sovjetunionen
Fulde navnAndríj Volodimirovitj Parubíj
NationalitetUkraine Ukrainer
Politisk parti"Folkefronten"
Tidligere partier
Fædrelandsforbundet (2012-2014)
Vores Ukraine (2004-2012)
Ukraines Social-Nationale Parti (1991-2004)
Uddannelses­stedLvivs Universitet
ProfessionCand.scient.pol.
Links
www.parubiy.org

Andríj Volodimirovitj Parubíj (ukrainsk: Андрій Володимирович Парубій) er en ukrainsk politiker,[1] og sekretær for "Rådet for Ukraines nationale sikkerheds- og forsvarspolitik" (dansk: ~ Forsvarsudvalget). Parubíj blev udpeget efter at have været en ledende skikkelse i Euromajdanoptøjerne i januar-februar 2014.[2] Hans stedfortræder er lederen af Pravij sektor, Dmitro Jarosj.[3]

Biografi

I årene op til den ukrainske uafhængighed i 1991 var Parubíj en aktivist for uafhængigheden, og blev arresteret for at holde et illegalt møde i 1988.[1] I 1991 grundlagde han det ny-nazistiske[4] Ukraines Social-Nationale Parti sammen med Oleg Tjagnibok.[1] Parubíj var en ledende skikkelse i Den orange revolution i 2004.[1][5] Ved valget 2007 kom han ind i det ukrainske parlament på Viktor Jusjtjenkos Vores Ukraine - Folkets Selvforsvar Bloks liste.[1] Han blev derefter medlem af parlamentsgruppen, der senere blev til For Ukraine!.[1] Parubíj forblev medlem af "Vores Ukraine" og blev medlem af dets politiske ledelse.[6]

I februar 2010 anmodede Parubíj Europa-Parlamentet om at genoverveje sin negative reaktion på den tidligere ukrainske præsident Victor Jusjtjenkos beslutning om at tildele Stepan Bandera, lederen af Organisationen af ukrainske nationalister, titlen Ukraines Helt.[7]

Tidligt februar 2012 forlod Parubíj "Vores Ukraine", fordi deres "synspunkter afveg".[8] I 2012 blev han genvalgt i parlamentet på Fædrelandsforbundets liste.[9]

I 2013-14 var Parubíj en af kommandanterne ved Euromajdandemonstrationerne[10] og var koordinator for demonstranternes frivillige sikkerhedskorps.

Den 10. september 2014 på den stiftende kongres for partiet "Folkefronten" blev Parubíj optaget i partiets Militære Råd - et særligt organ, der skulle udarbejde forslag til forsvaret af Ukraine.

Ved valget til Verkhovna Rada (ukraines parlament) i 2014 blev Parubíj valgt ind som nummer 4 på Folkefrontens liste.[11]

Den 4. december 2014 blev Parubíj valgt som Næstformand for Verkhovna Rada.[12]

Kilder

  1. ^ a b c d e f Андрей Парубий. Liga.net (russisk)
  2. ^ "Ukraine's new government: Who's who". AFP. 27. februar 2014. Hentet 27. februar 2014.
  3. ^ Olearchyk, Roman (26. februar 2014). "Arseniy Yatseniuk poised to become Ukraine prime minister". Financial Times. Hentet 27. februar 2014.
  4. ^ Spiegel Staff (27. januar 2014). "The Right Wing's Role in Ukrainian Protests". Der Spiegel. Hentet 27. februar 2014.
  5. ^ Kiev Protesters Look Beyond Vote, The Washington Post (December 5, 2004)
  6. ^ Президія Політичної Ради партії Arkiveret 13. juni 2011 hos Wayback Machine, Our Ukraine (ukrainsk)
  7. ^ Parubiy asks European Parliament to reconsider its decision on Bandera, Kyiv Post (February 26, 2010)
  8. ^ Я вийшов з "Нашої України", Ukrayinska Pravda (3 February 2012) (ukrainsk)
  9. ^ Список депутатів нової Верховної Ради, Ukrayinska Pravda (11 November 2012) (ukrainsk)
  10. ^ Парубий снова стал комендантом на Евромайдане Arkiveret 21. oktober 2017 hos Wayback Machine (ukrainsk)
  11. ^ Centrale valgkommission (26. oktober 2014): Resultater af parlamentsvalget i Ukraine Arkiveret 10. december 2014 hos Wayback Machine, hentet 28. januar 2015, (ukrainsk)
  12. ^ unian.ua: Parubíj valgt som første næstformand for Verkhovna Rada, hentet 28. januar 2015, (ukrainsk)

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side