Andreas Cornelius

Andreas Cornelius
Personlig information
Fulde navnAndreas Evald Cornelius
Født16. marts 1993 (30 år)
København, Danmark
Højde1,93 m
PositionAngriber
Klubinformation
Nuværende
F.C. København
Nummer21
Ungdom
BK Hekla
Fremad Amager
FC København
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2012–2013FC København34(18)
2013–2014Cardiff City8(0)
2014–2017FC København91(28)
2017-2019Atalanta23(3)
2018-2018Bordeaux (leje)20(3)
2019-2021Parma55(13)
2021-2022Trabzonspor41(16)
2022 -FC København19(0)
Landshold
2010–2011Danmark U/186(2)
2011–2012Danmark U/1914(4)
2012–2015Danmark U/217(2)
2012–Danmark32(6)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 17. december 2023.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 12. juli 2021

Andreas Evald Cornelius (født 16. marts 1993) er en dansk fodboldspiller, der spiller for den danske superligaklub F.C. København og for det danske landshold.

Han har tidligere spillet for den walisiske Premier League-klub Cardiff City, de italienske Serie A-klubber Atalanta Bergamo og Parma, franske Ligue 1-klub Bordeaux og tyrkiske Trabzonspor.

Klubkarriere

F.C. København (-2013)

Cornelius debuterede for FC Københavns førstehold den 9. april 2012 i 0-0 en kamp mod AGFNRGi Park[1].

Hans præstationer i slutningen af foråret og i begyndelsen af efteråret 2012, hvor han blandt andet fik spilletid i alle fire Champions League-kvalifikationskampe og scorede fem mål i Superligaen, førte til en udtagelse til A-landsholdet til landsholdets første kvalifikationskamp til VM 2014 mod Tjekkiet som blot nittenårig.[2] Han var desuden den første FC København spiller til at nå 14 mål i en efterårssæson. Den tidl. rekord var Dame N'doye's med 13 mål i efterårssæsonen 2010.

Den 26. september 2012 forlængede Andreas Cornelius sin kontrakt med F.C. København frem til år 2016 og tre dage senere den 29. september 2012 blev Cornelius med en scoring mod AC Horsens den blot femte teenager, der har scoret 10 superligamål. De 10 superligamål blev nået på blot 76 dage, hvilket er rekord i Superligaen.[3]

Cardiff City Football Club

Den 27. juni 2013 annoncerede Cardiff City FC, via deres officielle hjemmeside, at klubben har opnået en aftale med Andreas Cornelius, og han derfor skifter til klubben, såfremt han består lægetjekket.[4] Prisen for ham forventes at være omkring 75 millioner kroner.[5]

Andreas Cornelius scorede sit første mål for Cardiff i en træningskamp mod Forest Green Rovers efter 16 minutters spil.[6]

Cornelius nåede kun, at være i Cardiff i en halv sæson, da han blev ramt af en skade[7], kort efter kontraktunderskrivelsen med den ny-oprykkede wallisiske klub.

Opholdet i Cardiff var ingen succes og klubbens ejer Vincent Tan udtalte bl.a. at han troede han havde købt en Bentley, men havde fået en Toyota.[8]

F.C. København (2014-2017)

Den 31. januar 2014, i de sidste timer af transfervinduet, skrev Andreas Cornelius under på en 5-årig kontrakt med F.C. København. Cornelius kom tilbage til F.C. København efter et mislykket ophold i den walisiske Premier League-klub, Cardiff City.[9] Cornelius blev købt tilbage til klubben for 26 millioner kroner.[9]

Den 13. april 2015 brækkede Andreas Cornelius venstre ankel i et åbent benbrud efter en tackling bagfra af Silkeborg IF's Dennis Flinta i en Superliga kamp mellem de to klubber.[10] Skaden betød en pause for Cornelius på fire måneder.[11] og resulterede i, at Cornelius missede 2015-udgaven af U/21 Europamesterskaberne.[10]

Efter at være kommet tilbage fra sin skadespause fik Cornelius comeback i en reservekamp mod Brøndby den 10. august og scorede sit første mål efter skaden mod AaB til 1-1 i en 4-2-sejr i Telia Parken.[12] Cornelius scorede to mål i de to efterfølgende kampe mod hhv. Randers [13] og Hobro.[14] Scoringen mod Hobro var et sejrsmål til 1-0 i det 84. minut.[14] Den 23. september scorede Cornelius til 2-0 i en pokalkamp mod FC Vestsjælland.[15]

Atalanta

2. maj 2017 blev det offentliggjort, at Cornelius skiftede til Atalanta B.C. med virkning fra sommeren samme år.[16] Opholdet her blev dog ikke nogen større succes, blandt andet brændte han det afgørende straffespark i en Europa League-kamp mod FC København, der betød, at Atlanta på et tidligt tidspunkt måtte forlade denne turnering. Resultatet var, at han blev udlejet på sidste dag i sommerens transfervindue 2018.[17]

Bordeaux

Det var den franske Ligue 1-klub FC Girondins de Bordeaux, der stod klar til at leje Andreas Cornelius for et år.[17] Det blev til i alt 29 kampe og 3 mål i klubben, trods det at han blev skadet og måtte sidde udenfor en stor del af forårssæsonen 2019.[18]

Parma

18. juli 2019 blev det officielt, at Cornelius skiftede til Parma på en femårig kontrakt.[18] Ved afslutningen af 20/21-sæsonen rykkede Parma ned i Serie B, hvorefter Cornelius skiftede til tyrkiske Trabzonspor.

Trabzonspor

Den 9. august 2021 blev det offentliggjort, at Cornelius skiftede til Trabzonspor. Cornelius blev med Trabzonspor tyrkisk mester.

F.C. København (2022-)

Den 1. september 2022 blev det offentliggjort, at Andreas Cornelius skiftede tilbage til F.C. København.

Landsholdskarriere

Andreas Cornelius har som ungdomsspiller opnået seks kampe for Danmarks U/18-fodboldlandshold og fjorten kampe for U/19-landsholdet.[19]

Han opnåede som 19-årig debut for Danmarks U/21-fodboldlandshold i en en kamp mod Færøerne U/21 den 15. august 2012, og blot tre uger senere debuterede han for A-landsholdet, da han den 8. september 2012 blev skiftet ind i de sidste minutter af en landskamp mod Tjekkiet.[20]

Han har spillet to landskampe for ligalandsholdet, begge i 2013. For ligalandsholdet scorede han hattrick i en kamp mod Canada.[21]

22. marts 2013 scorede Cornelius sit første A-landsholdsmål, da han i sin fjerde A-landskamp scorede til 1-0 i en kvalifikationskamp mod Tjekkiet.[22]

Han var med i tre af Danmarks kampe ved VM-slutrunden 2018, og han var igen med i truppen til EM-slutrunden 2020 (afholdt i 2021), hvor han blev skiftet ind i fire af kampene.[19]

Hæder

Klub

2022-23

Individuelt

Referencer

  1. ^ Access to this website has been blocked | Surftown
  2. ^ "Andreas Cornelius udtaget til landsholdet". DBU. 2012-08-30. Arkiveret fra originalen 1. september 2012. Hentet 30. august 2012.
  3. ^ Cornelius hurtigste teen til 10 mål, danskfodbold.dk, 29.09.2012
  4. ^ "Cardiff Citys hjemmeside". Arkiveret fra originalen 2. maj 2017. Hentet 28. juni 2013.
  5. ^ Cornelius slår Zlatans transfer-rekord, sporten.dk, 28.06.13
  6. ^ Cornelius garvede i Cardiff-debut, Tipsbladet
  7. ^ Andreas Cornelius skadet i Cardiff-sejr | Tipsbladet.dk
  8. ^ http://sport.tv2.dk/2014-01-08-klubejer-cornelius-er-en-toyota
  9. ^ a b Avis: FCK køber Cornelius for 27 mio. kr. | bold.dk
  10. ^ a b Cornelius udgår med brækket ankel - foden vendte den forkerte vej - Politiken.dk
  11. ^ Smertehelvedet tur/retur: Cornelius om store bøffer, morfin og ankelbrækker-tackling
  12. ^ Access to this website has been blocked | Surftown
  13. ^ Access to this website has been blocked | Surftown
  14. ^ a b Access to this website has been blocked | Surftown
  15. ^ FCK stensikkert videre i pokalen | bold.dk
  16. ^ "FC København sælger Cornelius til Atalanta", Herning Folkeblad, Ritzau, 2. maj 2017, hentet 18. juli 2019
  17. ^ a b "Så er den sikker: Cornelius skifter til Bordeaux", Ekstra Bladet, Ritzau, 31. august 2019, hentet 18. juli 2019
  18. ^ a b Andreas Cornelius skifter til Parma på en femårig kontrakt, DR, Ritzau, 18. juli 2019
  19. ^ a b Andreas Cornelius i DBU's Landsholdsdatabase
  20. ^ Matchstatistik på dbu.dk
  21. ^ Kampstatistik på DBU.dk
  22. ^ Matchstatistik på dbu.dk
  23. ^ "Danish SuperLiga Top Goalscorers". TopGoalscorers.com. Hentet 12. november 2013.
  24. ^ Johan Haarløv (11. november 2013). "Cornelius blev Årets Superligaspiller". Tipsbladet.
  25. ^ Olsen, Allan; Wehlast, Mads Glenn; Berg, Anders (11. november 2013). "Cornelius scorer igen: Også årets talent 2013". Ekstrabladet.
  26. ^ "Månedens spiller - 2015-16". superliga.dk. Arkiveret fra originalen 13. august 2018. Hentet 13. august 2018.

Eksterne henvisninger


Medier brugt på denne side

Andreas Cornelius.jpg
Forfatter/Opretter: Joshua Pearson, Licens: CC BY-SA 2.0
Canadian forward Tosaint Ricketts drops back to help on a corner and rises above Andreas Cornelius to head the ball to safety.