Andreas Christensen

Ikke at forveksle med Andreas Bruhn Christensen.
Andreas Christensen
Christensen for Chelsea's U/21 i 2013
Personlig information
Fulde navnAndreas Bødtker Christensen[1]
Født10. april 1996 (27 år)
Lillerød, Danmark
Højde187 cm[2]
PositionForsvarsspiller, Midtbanespiller
Klubinformation
Nuværende
FC Barcelona
Ungdom
2002–2004IF Skjold Birkerød
2004–2012Brøndby IF
2012–2014Chelsea
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2014–2022Chelsea161(2)
2015–2017Mönchengladbach (leje)82(7)
2022–FC Barcelona24(1)
Landshold
2011Danmark U/162(0)
2011–2012Danmark U/1718(5)
2013Danmark U/192(0)
2013–2015Danmark U/2121(1)
2015–Danmark65(2)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 20. oktober 2021.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 20. oktober 2021

Andreas Bødtker Christensen, kendt som AC, (født 10. april 1996) er en dansk fodboldspiller, der spiller for den spanske La Liga-klub FC Barcelona. Her kom han fra Chelsea. Han var fra 2015 til 2017 udlejet til Borussia Mönchengladbach.

Han har spillet en række kampe på de danske ungdomslandshold og spiller nu på A-landsholdet. Christensen spiller primært i midterforsvaret.

Karriere

Andreas Christensen blev indledt i IF Skjold Birkerød, hvor han fik sin tidlige fodboldopdragelse. Efter et succesfuldt ophold i Birkerød skiftede han til Brøndby IF, inden Chelsea i 2012 skrev kontrakt med ham for næsen af konkurrenter som Arsenal og Manchester City.[3] Ved udgangen af 2012 blev han kåret som årets U/17-talent i Danmark.[4]

Andreas Christensen fik debut for Chelsea 24. maj 2013, da han foran 48.000 tilskuere spillede samtlige 90 minutter i en opvisningskamp mod Manchester City.[5] Han fik nogle kampe i League Cup i 2014-15, og han fik sin Premier League-debut 24. maj 2015, hvor han blev skiftet ind 12 minutter før tid i en hjemmekamp mod Sunderland.[6]

I sommeren 2015 blev han lejet ud til tyske Borussia Mönchengladbach, hvor han snart kom til at udgøre et fast midtforsvarspar med landsmanden Jannik Vestergaard. Han spillede i alt 65 kampe og scorede fem mål for klubben i løbet af de to år, han var udlejet.

I sommeren 2017 vendte Andreas Christensen tilbage til Chelsea, og han blev skiftet ind i sæsonens første Premier League-kamp, da holdets anfører, Gary Cahill, blev udvist tidligt i kampen mod Burnley F.C.[7] Med Cahills efterfølgende karantæne var der plads til Christensen i startopstillingen i den følgende kamp, hvor han fik fuld spilletid.[8]

Efter en periode uden ret meget spilletid for Chelsea profiterede Christensen af, at holdet fik Thomas Tuchel som træner i begyndelsen af 2021. Han spillede størstedelen af klubbens kampe i Premier League, og skønt han ikke var med fra start i klubbens Champions League-finalen samme år, kom han ind og afløste den skadede Thiago Silva og var dermed med til at vinde turneringen efter sejr på 1-0 over Manchester City.[9]

Efter udløb af kontrakten i Chelsea i sommeren 2022 skiftede Andreas Christensen til FC Barcelona.[10]

Andreas Christensen var den eneste danske spiller som scorede i VM i Qatar 2022. Det gjorde han imod Frankrig med et hovedstød fra et hjørnespark. Kampen endte 2-1 til Frankrig.[kilde mangler]

Landsholdskarriere

Den 8. juni 2015 fik han debut på det danske A-landshold i en kamp mod Montenegro.[11]

Han spillede alle kampe for Danmark ved både VM-slutrunden 2018 og EM-slutrunden 2020 (afholdt 2021). I sidstnævnte turnering scorede han sit andet landskampsmål, da han gjorde det til 3-1 i kampen mod Rusland i 4-1-sejren.[12]

Titler

Chelsea


Barcelona

La Liga: 2022 - 2023

Referencer

  1. ^ "01 February 2013 Premier League Clubs submit Squad Lists" (PDF). Premier League. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 13. december 2014.
  2. ^ "Christensen Chelsea Profile". Chelsea F.C. 7. februar 2012. Hentet 7. februar 2012.
  3. ^ Mads Glenn Wehlast (7. februar 2012). "Brøndby-talent skifter til Chelsea". Ekstrabladet. Hentet 20. februar 2018.
  4. ^ Rudi Dalsgaard (11. december 2012). "Årets U17-talent fra Blovstrød til Chelsea". sn.dk. Hentet 20. februar 2018.
  5. ^ "Dansk komet fik Chelsea-debut". sporten.dk. 24. maj 2013.
  6. ^ Winton, Richard (24. maj 2015). "Chelsea 3–1 Sunderland". BBC Sport. Hentet 24. maj 2015.
  7. ^ "Chelsea 2-3 Burnley". BBC. 12. august 2017. Hentet 21. august 2017.
  8. ^ Blond, Mikael (21. august 2017). "Stolt AC om Chelsea-sejr: Gravede dybt". bold.dk.
  9. ^ Frigaard, Anders Melchior (30. maj 2021), Andreas Christensens triumf i Champions League bliver en stang dynamit af positiv energi i den danske EM-lejr, dr.dk, hentet 9. juli 2021
  10. ^ "Christensen, second signing for FC Barcelona" (engelsk). FC Barcelona. 4. juli 2022. Hentet 4. juli 2022.
  11. ^ Debutant kalder landsholdet større end Chelsea - Sport | www.b.dk
  12. ^ "Hør udenlandske kommentatorer gå bananas over danske mål". TV2 Sport. 22. juni 2021. Hentet 26. oktober 2021.
  13. ^ "BILLEDER Chelsea vinder Europa League". dr.dk. 29. maj 2019. Hentet 26. oktober 2021.
  14. ^ "Chelsea og Andreas Christensen vinder Champions League". dr.dk. 29. maj 2021. Hentet 26. oktober 2021.
  15. ^ "Indskiftet målmand sikrer Chelsea-triumf". TV2 Sport. 11. august 2021. Hentet 26. oktober 2021.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Andreas Christensen.jpg
Forfatter/Opretter: thearcticblues from United States of America, Licens: CC BY 2.0
Chelsea FC-17