Andrea Barzagli
| Andrea Barzagli | |||
|---|---|---|---|
 Barzagli med Italiens landshold i 2012. | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Andrea Barzagli | ||
| Født | 8. maj 1981 (42 år) Fiesole, Italien | ||
| Højde | 187 cm | ||
| Position | Center-back | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 1998–2000 | Rondinella | 51 | (3) |
| 2000 | Pistoiese | 5 | (0) |
| 2001 | Rondinella | 13 | (1) |
| 2001–2003 | Ascoli | 46 | (3) |
| 2003–2004 | Chievo Verona | 29 | (3) |
| 2004–2008 | Palermo | 142 | (4) |
| 2008–2011 | VfL Wolfsburg | 75 | (1) |
| 2011–2019 | Juventus | 206 | (2) |
| Total | 567 | (16) | |
| Landshold | |||
| 2003–2004 | Italien U/21 | 15 | (0) |
| 2004–2017 | Italien | 73 | (0) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). | |||
Andrea Barzagli (født 8. maj 1981) er en italiensk tidligere professionel fodboldspiller, som spillede som center-back i sin karriere. Han er bedst kendt for sin tid hos Juventus, hvor han var med til at vinde Serie A otte gange.
Klubkarriere
Tidlige karriere
Barzagli begyndte sin karriere hos den semi-professionelle klub Rondinella Calcio. Han skiftede i 2000 til Serie B-klubben A.C. Pistoiese. Han vendte i 2001 kortvarigt tilbage til Rodinella, før han skiftede til Ascoli.[1]
Han fik herefter sin Serie A-debut, da han i 2003 skiftede til Chievo Verona.[1]
Palermo
Barzagli skiftede i juli 2004 til Palermo.[1] Han blev i 2007 anfører for klubben, efter at Eugenio Corini havde forladt klubben.[2]
Wolfsburg
Barzagli skiftede i juni 2008 til tyske VfL Wolfsburg.[3] Han var i sin debutsæson for klubben med til at vinde Bundesligaen for første gang i klubbens historie.[4]
Juventus
Barzagli skiftede i januar 2011 til Juventus.[5] Efter ankomsten af Antonio Conte som træner, blev Barzagli etableret som en fast mand på holdet i en trebackkæde sammen med Leonardo Bonucci og Giorgio Chiellini. I 2011-12 sæsonen inkasserede Juventus kun 20 mål i de 38 sæsonkampe, som satte en ny rekord i Serie A, da de vandt ligaen uden et enkelt nederlag.[6]
Barzagli var i 2014-15 sæsonen del af, at Juventus nåede til Champions League-finalen, hvor de dog tabte til FC Barcelona.[7]
I 2016-17 sæsonen vandt Juventus det italienske mesterskab for sjette sæson i streg som den første klub nogensinde. Barzagli, sammen med Gianluigi Buffon, Claudio Marchisio, Giorgio Chiellini, Stephan Lichtsteiner og Leonardo Bonucci havde været med til alle seks titler som de eneste spillere.[8]
Barzagli annoncerede i april 2019, at han ville gå på pension ved udgangen af 2018-19 sæsonen.[9]
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold
Barzagli var del af Italiens U/21-landshold, som vandt U/21 Europamesterskabet i 2004. Han var samme år også del af Italiens trup til sommer-OL, hvor at de vandt bronze.[10]
Seniorlandshold
Barzagli debuterede for Italiens landshold den 17. november 2004.[10] Han var del af Italiens trup som vandt VM 2006.[11]
Han var igen del af Italiens trup til EM 2008, men en skuffende optræden her resulterede i, at Barzagli blev sat ud i kulden af landsholdet, og han over de næste tre år, kun spillede en enkelt landskamp. Der var først i oktober 2011, at Barzagli igen blev udtaget til landsholdet. Han var herefter fast man for landsholdet over de næste år, og var med til flere internationale tuneringer.[10]
Titler
Rondinella
- Serie D: 1 (1998-99)
Ascoli
- Serie C1: 1 (2001-02)
Wolfsburg
- Bundesliga: 1 (2008-09)
Juventus
- Serie A: 8 (2011-12, 2012-13, 2013-14, 2014-15, 2015-16, 2016-17, 2017-18, 2018-19)
- Supercoppa Italiana: 4 (2012, 2013, 2015, 2018)
- Coppa Italia: 4 (2014-15, 2015-16, 2016-17, 2017-18)
Italien U/21
- U/21 Europamesterskabet: 1 (2004)
Italien U/23
- Sommer-OL Bronzemedalje: 1 (2004)
Italien
- Verdesmesterskabet: 1 (2006)
Individuelle
- Serie A Årets hold: 4 (2011-12, 2012-13, 2013-14, 2015-16)
Referencer
- ^ a b c "Andrea Barzagli - Transfer history" Transfermarkt. Hentet 17. september 2023.
- ^ Weir, Chris. (2. juni 2017) "How Andrea Barzagli became the 'best signing Juventus ever made'" The Guardian. Hentet 17. september 2023.
- ^ "Wolfsburg snap up Italy's Barzagli" UEFA. 12. juni 2008. Hentet 17. september 2023.
- ^ "Bundesliga club-by-club historical guide: Wolfsburg" Bundesliga. Hentet 17. september 2023.
- ^ "Official: Juventus sign Barzagli" Football Italia. 27. januar 2011. Hentet 17. september 2023.
- ^ Sengupta, Somnath. (14. maj 2018) "Juventus Season Review 2011-12 : Paradise Regained" The Hard Tackle. Hentet 17. september 2023.
- ^ Haslam, Andrew. (6. juni 2015) "Barcelona see off Juventus to claim fifth title" UEFA. Hentet 17. september 2023.
- ^ "The Super Six" Juventus FC. 21. maj 2017. Hentet 17. september 2023.
- ^ Campanale, Susy. (13. april 2019) "Barzagli announces retirement" Football Italia. Hentet 17. september 2023.
- ^ a b c "Andrea Barzagli - National team" Transfermarkt. Hentet 17. september 2023.
- ^ "2006 FIFA World Cup Germany: Italy" FIFA. Hentet 17. september 2023.
Eksterne henvisninger
- Andrea Barzaglis opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Andrea Barzaglis profil på Olympics.com (engelsk)
- Andrea Barzaglis profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Andrea Barzaglis profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Andrea Barzaglis profil på Olympedia (engelsk)
- Andrea Barzaglis spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Andrea Barzaglis spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Andrea Barzaglis profil hos Tysklands fodboldforbund (tysk)
- Andrea Barzaglis profil hos L’Équipe (fransk)
- Andrea Barzaglis profil hos EU-football.info (engelsk)
| ||||||||
| ||||||||
| ||||||||
| ||||||||
| ||||||||
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Biser Todorov (original picture), Mess (derivative work), Licens: CC BY 3.0
Andrea Barzagli before the football game with Bulgaria, "Vasil Levski" stadium, Sofia, Bulgaria, September 7, 2012