Anders Sørensen Vedel

Anders Sørensen Vedel
Anders Sørensen Vedel malet af Tobias Gemperlin.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.
Personlig information
Født9. november 1542
Vejle
Død13. februar 1616
Ribe
GravstedRibe Domkirke
Ægtefælle1. Marine Hansdatter Svane, 2. Mette Hansdatter Laugesen
Børn9 børn
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedmagistergrad
ProfessionHistoriker og forfatter
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Anders Sørensen Vedel (9. november 1542 i Vejle (deraf tilnavnet) – 13. februar 1616 i Ribe) var en dansk historiker og forfatter til en lang række værker. Blandt andet kendt for at han oversatte Saxos Gesta Danorum fra latin til dansk.

Liv og karriere

Efter skolegang i Vejle og Ribe kom Vedel til København i 1561. Fra 1562 til 65 ledsagede han Tycho Brahe som hovmester til Leipzig og Wittenberg.

Han skrev selv sit navn som Anders Søffrinssøn Vedel. Han tog selv navnet Vedel efter sin fødeby Vejle, hvis navn i middelalderen er blevet stavet Wæthla, Wæthel og Vedel.[1]

Efter i 1566 at have erhvervet magistergraden ved Wittenbergs universitet blev han i 1568 slotsprædikant ved Københavns Slot, et embede han beklædte, til han i 1581 flyttede til Ribe.

Vedel blev den 30. juni 1577 gift med den 14årige Marine Hansdatter Svane, en datter af Hans Svaning, men Marine dør under et besøg i forældrenes hjem året efter brylluppet og de efterlader sig ikke børn.[2] I 1581 flyttede Vedel til Ribe, her bliver han gift den 20. august samme år[1] med Mette Hansdatter, datter af Hans Laugesen og Dorthe Tausen.

Historiker

I 1570'erne oversatte han Saxos Gesta Danorum fra latin til dansk: Den Danske Krønicke som Saxo Grammaticus screff nu først aff Latinen udsæt, flittelige offuerseet oc forbedret aff Anders Søffrinssøn Vedel, København 1575:

Fire år senere, i 1579, udsendte han den første trykte udgave af Adam af Bremens kirkehistorie fra omkring 1070, der handler om biskopperne af Hamburg-Bremen fra omkring 800 til Adams egen tid omkring 1070. Værket er en væsentlig kilde til Danmarks tidlige historie. Vedels udgave bærer den lange titel: Historia ecclesiastica continens Religionis propagatæ gesta, quæ a temporibus Caroli Magni usque ad Imp. Henricum IIII acciderunt in Ecclesia, non tam Bremensi quam vicina Septentionali ferme universa nunc recèns mendis vindicata et e tenebris in lucem vocata, studio & opera Andreæ Severini Vellei.

Maleren Heinrich Hansen forestillede sig denne scene, hvor Vedel foran Uranienborg overrakte sin folkevisebog til enkedronning Sophie.

Et tredje hovedværk i Vedels litterære produktion er Hundredvisebogen, hans udgave af danske folkeviser fra 1591. På titelbladet: It Hundrede vduaalde Danske Viser, om allehaande merckelige Krigs Bedrifft, oc anden seldsom Euentyr, som sig her vdi Riget, ved gamle Kemper, naffnkundige Konger oc ellers forneme Personer begiffuet haffuer, aff arilds Tid indtil denne neruærendis Dag. Bogen er tilegnet Frederik 2.s dronning Sophie og trykt på Vedels eget trykkeri i Ribe, Liljebjerg.

Da Vedel i 1581 slog sig ned i Ribe, var det for at hellige sig sit største litterære projekt, en ny danmarkshistorie fra de ældste tider til hans egen tid. Det var et arbejde han påtog sig efter aftale med den danske regering, nærmere bestemt kansler Niels Kaas. Imidlertid lykkedes det ikke Vedel at fuldføre opgaven, og i 1594 tabte regeringen tålmodigheden. Vedel fik besked på at aflevere, hvad han havde både af egne udkast og af dokumenter til regeringen i København. I hans sted blev professor ved Københavns universitet Niels Krag udset til at skrive en ny danmarkshistorie. I modsætning til Vedel fik Krag officiel titel som kongelig historiograf.

Vedel nåede efter alt at dømme ikke at skrive meget af den store danmarkshistorie. I dag kendes kun en udførlig indholdsfortegnelse samt et enkelt afsnit, nemlig Svend Tveskægs historie. Den er affattet på dansk (og blev først trykt i 1705 længe efter Vedels død). Tanken var i udgangspunktet, at Vedel skulle skrive sit store værk på latin.

Imidlertid kender vi en del til Vedels visioner for en ny danmarkshistorie. Han skrev nemlig en slags 'ansøgning' om at komme i betragtning som regeringsudpeget historieskriver. Det er et lille essay med betragtninger om, hvordan opgaven at skrive Danmarks historie bedst gribes an. Bl.a. hævder han her det synspunkt – der i samtiden var ganske radikalt – at en danmarkshistorie først bør begynde omkring år 700: Vedel afviste at fæstne lid til Saxos beretning om de ældste tider.

Vedel skrev denne 'ansøgning' på latin i 1578 og på dansk et par år senere, i 1581. Den latinske version er bevaret i Vedels eget manuskript (i dag på Det Kongelige Bibliotek, GKS 2437 4to), og den danske version kendes også i dag i et håndskrift, der formentlig er skrevet af en af Vedels medhjælpere (Det Kongelige Bibliotek, GKS 2435 4to). Ingen af dem blev trykt i Vedels egen tid.

Død og eftermæle

Vedel døde efter kort tids sygdom, han blev begravet i Ribe Domkirke, hans gravsten er i dag forsvundet.

Der står en statue af ham på Kirketorvet foran Skt. Nikolaj Kirke i Vejle, i samme kirke hænger et portræt af ham.

Familie

Børn med Mette Hansdatter Laugesen

  1. Marine Andersdatter Vedel, født 22 juni 1582 - døde 28 juni 1639, gift med rektor Ægidius Lauridsen
  2. Lauge Andersen Vedel, født 23 juli 1583 - døde 1583
  3. Anne Andersdatter Vedel, født 18 maj 1585 - døde 22 januar 1655, gift med rådmand Bertel Jørgensen Struck
  4. Sidsel (Else) Andersdatter Vedel, født 6 august 1586 - døde 28 april 1621, gift med biskop Poul Mortensen Aastrup
  5. Søren Andersen Vedel, født 10 juli 1587 - døde 22 januar 1653, gift med Susanne Pedersdatter
  6. Hans Andersen Vedel, født 2 juni 1588 - døde 1588
  7. Hans Andersen Tausanus Vedel, født 7 januar 1590 - døde 1632, Hamburg
  8. Lauge Andersen Vedel, født 20 december 1592 - døde 23 august 1648, gift med Lisbeth Johannesdatter Mauritii
  9. Hans Laugesen Andersen Vedel, født 2 oktober 1595 - døde 7 september 1661, Burlev, 1. gift med Bente Jørgensdatter, 2. gift med Agnete Nielsdatter

Galleri

Kilder

  1. ^ a b finnholbek.dk, slægtsside, Anders Sørensen Vedel
  2. ^ www.klarskov.org: Svane-slægten, Marine Svane 1562-1578

Henvisninger

  • Anders Sørensen Vedelgravsted.dk
  • Anders Sørensen VedelProjekt Runeberg
  • Nielsen, Marita Akhøj (2004). Anders Sørensen Vedels filologiske arbejder. C.A. Reitzels forlag. ISBN 87-7876-378-9.
  • Allan Karker, Anders Sørensen Vedel og den danske krønike, Branner og Korch, 1955. (Studier fra sprog- og oldtidsforskning, 228).

Medier brugt på denne side

Anders-sorensen-vedel.jpg
Forfatter/Opretter: Charlotteshj, Licens: CC BY-SA 3.0
Mindetavle for Anders Sørensen Vedel opsat i Ribe Domkirke, udført i hvidlig marmor, 180x100 cm, signeret af A. Poulsen 1891. Stenen tager udgangspunkt i Abildgaards tegning af´Vedels nu forsvundne gravsten, men har i stedet for den oprindelige indskrift midten, et portrætrelief af Vedel. (Danmarks Kirker, Ribe Domkirke, p. 189)
Anders Sørensens Vedel.jpg
Forfatter/Opretter: Charlotteshj, Licens: CC0
Statue ved Sankt Nikolaj kirke i Vejle.
Anders Sørensen Vedel buste.jpg
Forfatter/Opretter: Hjart, Licens: CC BY-SA 4.0
Buste af Anders Sørensen Vedel opsat i Vedels Anlæg, Ribe 1901. Kunstner: Andreas Paulsen
Anders-Sørensen-Vedel.JPG
Forfatter/Opretter: Sten Porse, Licens: CC BY-SA 3.0
Anders Sørensen Vedel, Danish historian
Heinrich Hansen - Uranienborg - 1882.png
Hansen made two very similar versions of this scene - the other is at the museum at Frederiksborg. The history painting shows a scene from around 1591 with the author Anders Sørensen Vedel presenting his book of old Danish Folk Songs (printed in 1591) to the dowager queen Sophie. The scene is at Uranienborg on Ven, and its owner, Tycho Brahe is standing next to the two.