Anders Moseholm
Anders Moseholm | |
---|---|
Født | 1959 |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Anders Moseholm, (1959 -) er en dansk billedkunstner, der er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi (1989-1996) og School of Visual Arts i New York (1994). Han fik sit første gennembrud i Sverige og har i dag opnået international anerkendelse. Anders Moseholm tilhører ikke nogen retning eller bevægelse som sådan, men hører motivisk til generationen af malere, der tager livtag med realismen. Han arbejder i sit eget spor og som regel i meget store formater, hvor motivet er underlagt nærværet i nuet.
Malerierne tager ofte afsæt i landskaber, byvisioner eller interiører. Med dette relativt realistiske udgangspunkt arbejder Anders Moseholm med et sprogligt univers, som ofte indlejres i motivet, så maleriet på en gang fremstår med et traditionelt perspektiv og samtidig med serier af ord, der skaber deres egen arkitektur i billedfladen. Desuden lader Anders Moseholm sig inspirere af anonyme fotografier, som ligger som konkrete og realistiske spor i et maleri, der rummer det konkrete og det abstrakte i ét udtryk.
Selv beskriver Anders Moseholm sin kunst således: "I mine malerier er der altid flere rum, og der er bevægelse mellem dem. Malerierne afspejler en stadig stræben efter at udvide grænserne for de rum, vi befinder os i."[1]
Anders Moseholm blev medlem af Kunstnersammenslutningen Kammeraterne i 2000.
Referencer
https://www.craigheadgreen.com/anders-moseholm
- ^ "KUNSTsektionen inviterer til omvisningsarrangement på Sophienholm". kunstsektionen.dk. 2009. Arkiveret fra originalen 28. august 2016. Hentet 16. august 2016.
Eksterne henvisninger
- Billedkunstnerens egen hjemmeside
- Anders Moseholm – oversigt over aktiviteter, udstillinger, m.m. fra Kunstnersammenslutningen Kammeraterne Arkiveret 3. juli 2007 hos Wayback Machine
- Anders Moseholm på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
Spire |
|