Anders Hansen Nøhr
Anders Hansen Nøhr | |
---|---|
Medlem af Folketinget valgt i Holbæk Amt | |
Embedsperiode 22. april 1918 – 21. april 1920 | |
Medlem af Folketinget valgt i Holbækkredsen | |
Embedsperiode 20. maj 1913 – 22. april 1918 | |
Foregående | Mads Pedersen Tange |
Efterfulgt af | Ham selv (kredsmandat i Holbæk Amt) |
Personlige detaljer | |
Født | 2. april 1858 Keldby, Danmark |
Død | 4. marts 1925 (66 år) |
Politisk parti | Radikale Venstre |
Far | Hans Jørgen Andersen Nøhr |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Anders Hansen Nøhr (født 2. april 1858 i Keldby, død 4. marts 1925) var en dansk lærer og politiker for Det Radikale Venstre. Han var medlem af Folketinget fra 1913 til 1920.[1]
A.H. Nøhr blev født i Keldby på Møn. Han var søn af folketingsmand og gårdejer Hans Jørgen Andersen Nøhr. Han læste til lærer på Gedved Seminarium fra 1877 til 1879 og blev ansat som lærer i Torslunde i Kundby Sogn vest for Holbæk i 1883.[1]
A.H. Nøhr var medlem af bestyrelsen for De fattiges Kasse fra 1892 til 1895 og blev sognerådsmedlem i Kundby Sogn i 1895. Han var formand for sognets sygekasse fra 1901. Han var også medlem af Værgerådet og formand for Lærernes Understøttelsesforening for Holbæk Amt i adskillelige år.[1]
Han stillede op til folketingsvalget 1913 i Holbækkredsen som kandidat for Det Radikale Venstre som afløser for redaktør Ove Rode som havde tabt valget i 1910 i kredsen til Mads Pedersen Tange og efterfølgende blevet genvalgt til Folketinget ved et suppleringsvalg i 1910 Kalundborgkredsen. Nøhr vandt Holbækkredsens folketingsmandat og blev genvalgt ved valgene i 1915 og 1918. Han genopstillede ikke i april 1920.[1]
Referencer
- ^ a b c d Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København, s. 98