Anders Fogh Rasmussen

Anders Fogh Rasmussen
Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister Danmark, under sessionen i Kopenhamn 2006.jpg
(c) Johannes Jansson/norden.org, CC BY 2.5 dk
Anders Fogh Rasmussen i 2006.
NATO's 12. generalsekretær
Embedsperiode
1. august 2009 – 30. september 2014
ForegåendeJaap de Hoop Scheffer
Efterfulgt afJens Stoltenberg
Danmarks 39. statsminister
Embedsperiode
27. november 2001 – 5. april 2009
MonarkMargrethe 2.
Vicestats­ministerBendt Bendtsen (2001-2008)
Lene Espersen (2008-2009)
Del afFogh Rasmussen I, II og III
ForegåendePoul Nyrup Rasmussen
Efterfulgt afLars Løkke Rasmussen
Økonomiminister
Embedsperiode
18. december 1990 – 19. november 1992
StatsministerPoul Schlüter
Del afRegeringen Schlüter IV
ForegåendeNiels Helveg Petersen
Efterfulgt afThor Pedersen
Skatteminister
Embedsperiode
10. september 1987 – 19. november 1992
StatsministerPoul Schlüter
Del afRegeringen Schlüter II, III og IV
ForegåendeIsi Foighel
Efterfulgt afPeter Brixtofte
8. formand for Venstre
Embedsperiode
18. marts 1998 – 17. maj 2009
NæstformandLars Løkke Rasmussen
ForegåendeUffe Ellemann-Jensen
Efterfulgt afLars Løkke Rasmussen
Næstformand for Venstre
Embedsperiode
1985 – 1998
FormandUffe Ellemann-Jensen
ForegåendeHanne Severinsen
Efterfulgt afLars Løkke Rasmussen
Medlem af Folketinget
valgt i Sjællands Storkreds 2007–2009
Københavns Amtskreds 2001-2007
Viborg Amtskreds 1978–2001
Embedsperiode
1. juli 1978 – 20. april 2009
Midlertidig: 5. marts 197519. maj 1975
Ordfører­skaberPolitisk ordfører 1992-1998
Udvalgsposterse liste
Personlige detaljer
Født26. januar 1953 (69 år)
Ginnerup, Nørre Djurs, Danmark
Politisk partiVenstre
Ægtefælle(r)Anne-Mette Rasmussen (g. 1978)
BørnHenrik, Christina, Maria
ForældreGårdejer Knud Rasmussen og Martha Rasmussen
UddannelseCand.oecon.[1]
Uddannelses­stedAarhus Universitet (1972–1978)
BeskæftigelseKonsulent
ReligionKristen (Folkekirken)
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata

Anders Fogh Rasmussen (født 26. januar 1953 i Ginnerup Sogn) er en dansk politiker, der fra 27. november 2001 til 5. april 2009 var Danmarks statsminister, samt NATO's generalsekretær fra 1. august 2009 til 30. september 2014.

Fogh Rasmussen var formand for Venstre fra 1998 til 17. maj 2009.

Anders Fogh Rasmussen er Storkors ridder af Dannebrogordenen, har modtaget Fortjenstmedaljen i guld og er placeret i rangfølgens 2. klasse nr. 1. Som statsminister var han placeret i 1. klasse nr. 4.[2]

Anders Fogh Rasmussen blev i sine unge år i Venstres Ungdom ofte kaldt "Røde Anders",[3] fordi han gik ind for økonomisk demokrati.[3] Øgenavnet kastede han dog af sig, da han lod sig inspirere af den liberale filosof Robert Nozick i bogen Fra socialstat til minimalstat (1993).[kilde mangler] Politiske iagttagere er enige om, at Fogh siden 1993 igen er gået mod midten.[4][5][6][7][8][9][10][11][12][13][14][15][16][17][18][19][20]

Den 4. april 2009 blev Fogh Rasmussen udpeget til generalsekretær for NATO. Dagen efter trådte han tilbage som statsminister. Han tiltrådte som generalsekretær 1. august 2009, og beholdt denne stilling i godt 5 år.

Baggrund

Anders Fogh Rasmussen er søn af gårdejer Knud Rasmussen og hustru Martha Rasmussen, født Fogh. Han er født i Ginnerup SognDjursland og opvokset i landsbyen Hvidding ved Hammershøj mellem Randers og Viborg. Han blev sproglig-samfundsfaglig student fra Viborg Katedralskole i 1972 og cand.oecon. fra Aarhus Universitet i 1978.[1]

Anders Fogh Rasmussen er gift med pædagog Anne-Mette Rasmussen. Sammen har de tre børn. Den ældste, Henrik Fogh Rasmussen, har involveret sig som samfundsdebattør, blandt andet med bogen Amerikanske Tilstande. Familien boede en overgang i Skals, den ikke store landsby, der også talte tidligere landbrugsminister Bjørn Westh og tidligere fiskeriminister Henning Grove.[21] Parret er bosiddende i Bruxelles.[22]

Han var konsulent i Håndværksrådet 1978-1987.[1]

Politiske karriere

  • Stifter af og formand for Liberal Ungdom (1970-1972).
  • Landsformand for Venstres Ungdom (1974-1976).
  • Medlem af Venstres hovedbestyrelse (1973-1978) og igen fra 1984 og frem.
  • Formand for Venstres oplysningsudvalg (1984 og frem).
  • Næstformand for Venstres landsorganisation (1985 og frem).
  • Medlem af Folketinget den 1. oktober 1978.
  • Formand for Folketingets Boligudvalg (1981-1986).
  • Medlem af Folketingets Finansudvalg (1982-1987).
  • Næstformand for ditto (1994-1998).
  • Formand for Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg (1993-1998).
  • Medlem af folketingsgruppens bestyrelse (1984-1987) og (1992-2001).
  • Politisk ordfører (1992-1998).
  • Formand for folketingsgruppen og partiets statsministerkandidat (1998-2001).
  • Næstformand for Udenrigspolitisk Nævn (1998-2001).

Ministerhverv

Tillidshverv

Andre poster

Anders Fogh Rasmussen deltager i Bilderberggruppen,[23] en eksklusiv gruppe der af globaliseringskritikkere bliver kaldt for en hemmelig ’verdensregering’.[24] Ingeborg Philipsen, Københavns Universitet, som har studeret Bilderbergfænomenet, oplyser, at Bilderberggruppen diskuterer bag lukkede døre, absolut intet kommer ud til offentligheden.[24] Formålet med møderne er i følge Anders Eldrup, konferencens danske koordinator, citat:

De skal sikre, at vi får oplæg om akutte problemer, og at oplæggene afføder gode diskussioner. Men da møderne er lukkede, kommer der flere nuancer frem end normalt.[24]

Stab

Departementschefer

Særlige rådgivere (spindoktorer)

Ministersekretariatschef

Forhold til pressen

Anders Fogh blev af oppositionen i Folketinget og dagspresse kritiseret for sin tilgang til medierne og brugen af spindoktorer i forsøg på styring af informationer i medierne. Antallet af særlige rådgivere blev under Foghs regeringsperiode fordoblet i forhold til antallet under den tidligere regering. Anders Fogh og hans 18 ministre havde ansat 52 særlige rådgivere og pressefolk. Årligt brugte regeringen Fogh omkring 32 mio. kr. på at informere borgerne og sælge sin politik via medierne.[26]

I forbindelse med dokumentarfilmen Den Hemmelige KrigDR om udlevering af krigsfanger fra Afghanistan til USA anklagede Anders Fogh DR for ikke at være uvildig i sin dækning og hævdede, at DR burde iværksætte en intern undersøgelse af, hvorledes de fremsatte påstande var fremkommet, ligesom også Forsvarsministeriet og en række artikler i Nyhedsavisen kritiserede filmen. DR afviste at indlede en intern undersøgelse, men i stedet iværksatte fagbladet Journalisten, i samarbejde med Center for Journalistik ved Syddansk Universitet en undersøgelse, der konkluderede, at filmens påstande var journalistisk holdbare.[27].

Anders Fogh kom under kritik, da han i et interview i forbindelse med Muhammedkrisen udtalte til den arabiske TV-station Al-Arabiya, at han ikke selv ville have publiceret Muhammedtegningerne. Og at udtalelsen kunne ses som en camoufleret undskyldning til den muslimske verden[28].

Anders Fogh afviste 670 forespørgsler fra journalist Bo Elkjær, Ekstra Bladet, om et interview vedrørende Irak-krigen.[29] I juni 2007 opfordrede Ombudsmanden Anders Fogh til enten at acceptere at lade sig interviewe af Elkjær eller at give en saglig og konkret begrundelse for ikke at gøre det.[30] Fogh fastholdt sin afvisning og vakte opsigt, da det er uhyre sjældent, at myndigheder eller myndighedspersoner sidder en ombudsmandsindstilling overhørig.[31] I august 2007 fik Bo Elkjær dog sit interview med statsministeren.[32]

Økonomisk politik

Anders Fogh Rasmussens eftermæle med hensyn til den økonomiske politik har været lidt blakket. I et rundspørge blandt en række økonomer i Politiken i 2010 blev Anders Fogh Rasmussens regering udråbt til at føre den næstdårligste økonomiske politik af alle regeringer siden 1970'erne, kun undergået af Anker Jørgensens regeringer. Økonomiprofessor Nina Smith talte ved den lejlighed om 10 års spildt økonomisk politik med henvisning til manglende reformer og fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, som forværrede boligboblen.[33]

Tidligere overvismand, professor Niels Kærgård har senere direkte sammenlignet Anders Fogh Rasmussens politik med tidligere statsminister Anker Jørgensens: "... Da Fogh Rasmussen i 2009 trådte tilbage, var økonomien på vej ud i den mest omfattende finansielle krise siden 1930erne, og arbejdsløsheden steg med uhørt hast. Men det var ikke det værste, for der var trods alt en generel international krise (i øvrigt ligesom Anker Jørgensens problemer i høj grad skyldtes oliekriserne). Det værste var de langsigtede strukturelle problemer. Alle beregninger viser, at der i Fogh Rasmussens periode ikke blev gennemført reformer, der forberedte Danmark på de langsigtede problemer, der var på vej som følge af en stigende ældrebyrde, Nordsøoliens udtømning og en manglende dansk konkurrenceevne."

Han fortsætter: "Årsagerne til, at de to statsministres regeringer kom så galt af sted, var i øvrigt meget parallelle. Begge stod over for nogle problemer, som krævede et opgør med etablerede, populære synspunkter, der var uforenelige med de økonomiske realiteter ... For Fogh Rasmussen var problemet, at skattestoppet blev den dominerende hovedmålsætning uden at man var villig til at erkende, at et skattestop (herunder for nogle skatters vedkommende et stop i nominel værdi) var uforenelig med en fortsat opretholdelse af et velfærds-niveau med bl.a. stigende overførselsindkomster. Der blev ikke lavet tilstrækkeligt med reformer under højkonjunkturen."[34]

Udenrigspolitik

EU-østudvidelsen 2004

Under det danske EU-formandskab i 2004 blev EU udvidet med en række nationer i Øst- og Centraleuropa. De afgørende forhandlinger blev ledet af Anders Fogh under det danske EU-formandskab i 2002. Udvidelsen fandt sted fra 1. januar 2004 (under irsk formandskab).

Spekulationer om internationale topposter

I 2006 skrev Berlingske, at Lars Løkke Rasmussen primo 2004 var kørt i stilling til at overtage statsministerposten, så Anders Fogh kunne blive formand for EU-Kommissionen, der skulle nybesættes medio 2004.[35] Når Fogh ikke fik posten, gik spekulationerne på, at det skyldtes Danmarks EU-forbehold; en spekulation som Frankrigs daværende premierminister François Fillon dog afviste.[36]

I 2008 blev Anders Fogh Rasmussen igen nævnt i medierne som mulig kandidat til posten som den første formand for Det Europæiske Råd. Ud over de danske EU-forbehold vurderedes hans muligheder ved den lejlighed dog også at være svækket af forholdet til den muslimske verden efter Muhammed-tegningerne. Berlingskes korrespondent Ole Bang Nielsen formulerede det på denne måde: "Det er svært for EU at være repræsenteret på den internationale scene af en politiker, der er erklæret "persona non grata" af hovedparten af de muslimske lande."[35]

Generalsekretær for NATO

Den første spekulation om Anders Foghs kandidatur som NATO's generalsekretær kom frem, da Financial Times den 12. februar 2009 udråbte den danske statsminister som mulig kandidat til topposten i NATO.[37] Få dage efter blev spekulationen forstærket, da den politiske kommentator Hans Engell den 13. februar udtalte, at Anders Fogh inden en måned ville blive udnævnt til generalsekretær for NATO[38]. Snart fik Anders Foghs kandidatur opbakning fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien, og da USA den 21. marts meddelte, at de også ville støtte Fogh, så udnævnelsen ud til at være på plads.[39][40] Men da alle lande i NATO skal være enig om, hvem der skal have posten som generalsekretær, og dermed havde veto, viste der sig at være et problem. Gentagne gange udtalte toprådgivere for Tyrkiets regeringsparti, at Tyrkiet ikke ville acceptere Anders Fogh, angiveligt på grund af hans lave popularitet i den muslimske verden efter Muhammed-krisen. En anden begrundelse for den tyrkiske modstand var, at den kurdiske tv-station Roj, der ifølge Tyrkiet er talerør for terrororganisationen PKK, havde haft mulighed for at sende fra København, selvom Tyrkiet siden 2005 har krævet tv-stationen lukket.[41] Spekulationerne om Tyrkiets modstand blev dog afvist, da Tyrkiets præsident Abdullah Gül ved et pressemøde den 27. marts udtalte: "Vi er ikke imod nogen personer, heller ikke Rasmussen, hvis han bliver kandidat"[41]. Dermed mente mange analytikere, at vejen var ved at være banet for Anders Fogh, som i øvrigt havde afvist sit kandidatur gentagne gange.[42]. Den 2. april 2009 erklærede Fogh sit kandidatur til generalsekretærposten i NATO[43]. To dage senere, den 4. april 2009, blev Fogh generalsekretær for NATO.[44], og dagen efter udnævnelsen trådte Fogh Rasmussen tilbage som dansk statsminister.

Efter 5 år som generalsekretær blev Fogh den 1. oktober 2014 afløst på posten af Jens Stoltenberg. Efter sin fratræden som generalsekretær oprettede Anders Fogh Rasmussen sin egen konsulentvirksomhed, "Rasmussen Global".

Under coronaviruspandemien i foråret 2020 søgte han om knap 100.000 kr. i lønkompensation fra statens hjælpepakker til erhvervslivet.[45]

Rådgiver for den ukrainske præsident

Den 27. maj 2016 oplyste dr.dk at Anders Fogh Rasmussen skal være rådgiver for den ukrainske præsident, Petro Porosjenko.[46][47]

Allerede under et NATO-topmøde i Wales i september 2014 knyttede Anders Fogh Rasmussen og Porosjenko nære kontakter. Ukraines præsident Petro Poroshenko mødtes med NATO-lederne og vedtog en fælles erklæring, der skitserede konkrete skridt for at øge NATO-Ukraine-partnerskabet,[48] og Fogh Rasmussen stillede "en handlingsplan om at gøre NATO mere lydhør overfor, hvad han kaldte Ruslands "aggressive adfærd" i Ukraine, og alle andre sikkerhedsmæssige udfordringer" i udsigt.[49] Efterfølgende holdt Fogh Rasmussen og Porosjenko fælles pressemøde, og netop Rasmussens tidligere rolle som generalsekretær i NATO har været afgørende for Porosjenkos valg af rådgiver.[47]

Priser

Anders Fogh Rasmussen er kåret til årets laks i 2004 af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske for sine udtalelser som privatperson om, at homoseksuelle skulle have mulighed for at blive gift i kirken.

Ordener

  • Storkors af Dannebrogordenen (7. april 2009)
  • Fortjenstmedaljen i guld (17. december 2002)
  • Trestjerneordenen (Storofficer)
  • Den litauiske Fortjenstorden (Storkors)
  • Den polske Republiks Fortjenstorden
  • Egekrone-Ordenen
  • Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstorden
  • Fortjenstordenen (Benemerência)
  • Nordstjerneordenen
  • Pedro Joaquin Chamorro-Orden (Storkors)
  • Ruben Dario-Ordenen
  • Stara Planina-Ordenen
  • Stjerneordenen
  • Sydkorsordenen

Bibliografi

Bidrag til bøger

  • Den truede velstand (1980).
  • Slaget om landsbyen (1981).
  • Liberal Ungdom gennem 75 år (1983).
  • Handelen år 2000 (1985).
  • Bolig og økonomi (1987).
  • Danmark år 2000 (1987).
  • Arbejdslyst og velfærd – En umulig cocktail? (1993).

Skrevet om Anders Fogh Rasmussen

  • Anders Fogh Rasmussen – I godtvejr og storm, Biografi af Thomas Larsen, Forlaget Gyldendal (2001), ISBN 978-87-02-01958-2.
  • Fogh – Historien om en statsminister, Biografi af Anne Sofie Kragh, Forlaget People's Press (2004), ISBN 87-91293-27-8.
  • Fogh, Krag, Schlüter og Stauning : Danmarks store statsmænd, Mads Qvortrup, Borgen, 2009. ISBN 978-87-21-03433-7.
  • Der hvor man vakler – Syv markante mænd om deres livs udfordringer, Tim K. Christensen, Borgen, 2009. ISBN 978-87-21-03512-9.
  • Kære statsminister! – løgnen om krigen i Irak, Bo Elkjær, , Ekstra Bladets Forlag, 2008. ISBN 978-87-7731-337-0.

Historiske registreringer

Se også

Noter

  1. ^ a b c Anders Fogh RasmussenFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata
  2. ^ Opslag i Borger.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ a b Henrik Hoffmann-Hansen (5. oktober 2006). "Fra "Røde Anders" til velfærdsstatens væbner". Kristeligt Dagblad. Arkiveret fra originalen 19. april 2020. Hentet 20. april 2020.
  4. ^ Foghs vandring mod midten er stabiliseret | information.dk Dagbladet Information 23. november 2007, hentet 14.08.12
  5. ^ Pia K. har elastik i Fogh (Webside ikke længere tilgængelig) (Webside ikke længere tilgængelig) TV 2 Blog: Anders Krab-Johansen
  6. ^ Jernesalt.dk om Foghs vej, mål og begrænsninger, hentet 14.08.12
  7. ^ Opgave fra RUC om Foghs politiske kursskifte Arkiveret 25. marts 2014 hos Wayback Machine, hentet 14.08.12
  8. ^ Politik uden ideologi – essay af Martin Ingemann Hansen Arkiveret 21. november 2011 hos Wayback Machine, hentet 14.08.12
  9. ^ Ledende artikel: Hvad vil du, Villy? Arkiveret 29. marts 2009 hos Wayback Machine JydskeVestkysten 28. marts 2009 (Webside ikke længere tilgængelig)
  10. ^ "Fem gange Fogh – på godt og ondt". Ekstra Bladet. 4. april 2009. Hentet 14. august 2012
  11. ^ Aviser punker FoghAvisen.dk 24. november 2007, hentet 14.08.2012
  12. ^ Foghs monster Information 14. februar 2009, hentet 14.08.12
  13. ^ Fogh mod midten | information.dk Dagbladet Information 21. marts 1998, hentet 14.08.12
  14. ^ Fogh mod midten | information.dk Dagbladet Information 5. marts 2004, hentet 14.08.12
  15. ^ 90 kabalens politiske logik — Chefredaktørens blog Arkiveret 6. januar 2012 hos Wayback Machine Berlingske 6. november 2011, hentet 14.08.12
  16. ^ De blev valgt for Venstre Altinget.dk 16. november 2011, hentet 14.08.12
  17. ^ Blå blok står til megasejr Arkiveret 2. februar 2012 hos Wayback Machine Dagbladet Børsen 2. december 2011, hentet 14.08.12
  18. ^ Peter Kurrild-Klitgaard: Kontraktpolitik, kulturkamp og ideologi 2001-2011 (Webside ikke længere tilgængelig), hentet 14.08.12
  19. ^ Lars Løkke kan halvere Venstre Ugebrevet A4 17. november 2008
  20. ^ Vælgerne flygter fra Venstre Ritzau/TV 2 Nyhederne 18. juni 2010
  21. ^ "Ministerbyen". Viborg Landdistrikter.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  22. ^ Anders Fogh Rasmussen: Sådan holder jeg mig sund Arkiveret 1. august 2013 hos Wayback Machine Aktiv Træning/BT 26. juli 2013
  23. ^ http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2010/06/04/141143.htm Hentet den 4. juni 2013
  24. ^ a b c "Thorning møde den hemmelige Bilderberggruppe". Politiken. 10. maj 2009. Arkiveret fra originalen 24. februar 2012. Hentet 4. juni 2013.
  25. ^ Om Pui Ling Lau, Fyens Stifstidende, 10. oktober 2004, hentet 14.08.12
  26. ^ Fogh sætter rekord i spindoktorer – Nationalt | www.b.dkBerlingske Tidende 8. marts 2008, hentet 14.08.12
  27. ^ Den Hemmelige Krig-undersøgelsen
  28. ^ Folketingets forhandlingerFolketinget.dk, hentet 14.08.12
  29. ^ Den 671. gang fortrød Anders. Leder i Ekstra Bladet 10. august 2007.
  30. ^ Ombudsmandskritik for ikke at ville give interview om Irak-krigen, hentet 14.08.12
  31. ^ Pligt til at svare? – (Kronik af Ombudsmanden bragt i Jyllands-Posten 12. juni 2007), hentet 14.08.12
  32. ^ Fogh: Jeg fortryder intet. Artikel i Ekstra Bladet 10. august 2007.
  33. ^ Økonomer: Fogh er den dårligste siden Anker Jørgensen. Artikel i Politiken 31. december 2010. Hentet 6. januar 2014.
  34. ^ Niels Kærgård: "Mange paralleller mellem Anker og Fogh", B.dk, 5. april 2011.
  35. ^ a b Fogh har kun outsider-chance for EU-post – Politiko | www.b.dkBerlingske Tidende 5. marts 2008, hentet 14.08.12
  36. ^ Frankrig: Forbehold skal ikke hindre EU-topjob til Fogh Berlingske 27. januar 2008
  37. ^ Avis: Fogh generalsekretær i NATO – TV 2 Nyhederne, hentet 14.08.12
  38. ^ Engell: Fogh får topposten i Nato – TV 2 Nyhederne, hentet 14.08.12
  39. ^ Nato-kilder: USA støtter Fogh til Nato-post – dr.dk/Nyheder/Politik, hentet 14.08.12
  40. ^ USA ønsker Fogh i spidsen for Nato – Globalt | www.b.dk
  41. ^ a b Tyrkiet opgiver modstand mod Fogh Arkiveret 1. april 2009 hos Wayback Machine, hentet 14.08.12
  42. ^ Fogh afviser NATO-kandidatur – dr.dk/Nyheder/Politik, hentet 14.08.12
  43. ^ Fogh erklærer sig som Nato-kandidat, hentet 14.08.12
  44. ^ Anders Fogh har fået NATO-post – TV 2 Nyhederne, hentet 14.08.12
  45. ^ Anders Fogh søger hjælpepakke. Ekstra Bladet Hentet 5/5-2020
  46. ^ dr.dk: Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, har hyret den tidligere statsminister som rådgiver., hentet 28. maj 2016
  47. ^ a b kyivpost.com (27. maj 2016): NATO ex-secretary general Rasmussen to become advisor to Poroshenko, hentet 28. maj 2016 (engelsk)
  48. ^ U.S. DEPARTMENT OF DEFENSE (4. september 2014): Secretary General: Wales Summit Will Shape NATO’s Future Arkiveret 15. juli 2016 hos Wayback Machine, hentet 29. maj 2016 (engelsk)
  49. ^ euronews.com (1. september 2014): NATO: ‘Ready to deploy forces’ in response to all security challenges Arkiveret 20. juni 2016 hos Wayback Machine, hentet 29. maj 2016 (engelsk)

Eksterne henvisninger

Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:

Medier brugt på denne side

Bandera OTAN.JPG
Forfatter/Opretter: Julo, Licens: CC BY 3.0
Bandera de la OTAN
Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister Danmark, under sessionen i Kopenhamn 2006.jpg
(c) Johannes Jansson/norden.org, CC BY 2.5 dk
Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister Danmark, under sessionen i Köpenhamn 2006.
National Coat of arms of Denmark.svg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0
Logo of the Liberal Youth of Denmark.png
Forfatter/Opretter: Venstres Ungdom, Licens: CC BY-SA 4.0
Logo of the Liberal Youth of Denmark