Anden bølge af feminisme
Anden bølge af feminisme eller Second Wave var en feministisk bevægelse, der varede cirka tyve år. Den udsprang i begyndelsen af 1960'erne i USA og bredte sig til Europa, Tyrkiet og Israel. Bevægelsen havde emner som seksualitet og familie i fokus. Bevægelsen kan ses som en reaktion mod det fornyede fokus på kernefamilien og opfordringen i medierne til at gå hjemme og passe hus og børn i 1950'ernes USA efter en periode i 1940'erne hvor der havde været brug for kvinderne på arbejdsmarkedet bl.a. på grund af krig. Bevægelsen var inspireret af Simone de Beauvoir og hendes værk Det andet køn fra 1949.
I 1961 nedsatte den amerikanske præsident John F. Kennedy en kommission, der skulle kortlægge kvinders stilling i det amerikanske samfund og fremkomme med forslag til ny lovgivning, der skulle styrke ligestilling inden for politik, uddannelse, sundhed, skat m.v.[1] Kommissionen offentliggjorde sin rapport, American Women, den 11. oktober 1963. Rapporten indeholdt en beskrivelse af kvinders stilling i USA og indeholdt en lang række forslag til hvorledes kvinders stilling i det amerikanske samfund kunne styrkes.[2] Dette blev sammen med Betty Friedans bestseller The feminine mystique fra 1963 startskuddet til Second Wave feminismen i USA.[3]
I 1966 blev National Organization for Women grundlagt af 28 personer heriblandt Betty Friedan. I gennem 60'erne og 70'erne blev aborten frigivet i en række europæiske lande, bl.a. England i 1967 og Danmark i 1973.
I 1968 strejkede 850 syersker i Dagenham, England for ligeløn. Ligeløn blev indført ved lov i England i 1970[4][5]Det blev en afgørende strejke, der er lavet en film om strejken i 2010. Den danske titel er Det stærke køn. I Danmark blev ligelønnen indført i 1976.
Se også
Noter
- ^ "President's Commission on the Status of Women, about.com". Arkiveret fra originalen 29. marts 2014. Hentet 17. november 2014.
- ^ https://www.radcliffe.harvard.edu/sites/radcliffe.harvard.edu/files/documents/report_of_the_presidents_commission_on_the_status_of_women_background_content_significance.pdf Arkiveret 29. november 2014 hos Wayback Machine Sammenfatning af baggrund, indhold og betydning af American Women], Elizabeth Singer More, Lecturer, Committee on Degrees in History and Literature, Harvard University
- ^ Davis, Flora (1991). Moving the Mountain: The Women's Movement in America since 1960. New York: Simon & Schuster
- ^ BBC Radio 4 - Woman's Hour - Women's History Timeline: 1960 - 1969
- ^ "The Dagenham Women's Strike of 1968". Arkiveret fra originalen 29. november 2014. Hentet 17. november 2014.
Eksterne henvisninger
- Sarah Gamble (redaktør). The Routledge companion to feminism and postfeminism (2001)