Anatolsk Kurmanji

Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Det er med interne henvisninger, afsnitsinddeling o.l.. Husk også at tilføje kilder! (maj 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (maj 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Anatolsk Kurmanji, eller anatolsk kurdisk kaldt på kurdisk; Kurmancîya Anatolyê er en dialekt af Kurmanji, som bliver talt i områderne omkring Tuzsøen.

Hovedartikel: Centralanatoliske kurdere.

Den første kurdiske stamme, der ankom til Centralanatolien, er Modanlı-stammen. Den bosatte sig i Haymana i 1184 og spredte sig ikke blot til forskellige steder i det centrale Anatolien, men også til Hasha-i Istanbul og Rumeli: Aksaray, Kütahya, Rumeli, Catala, Koçhisar, Haymana, Ipsala og Evreşe. Modanlı-stammen tilhørte Merdisi-stammen. Den første centralanatolske kurdiske landsby ved navn Kürtler (Kurder) blev grundlagt i Yaban Âbâd (nutidens Kızılcahamam-Çamlıdere, Ankara) i 1463.

Ifølge Mark Sykes blev det første kurdiske eksil til Centralanatolien gennemført under Selim I's regeringstid (1512-1520).

Ifølge Hermann Wenzel var de oprindelige opdrættere af angora-geden disse kurdiske folk i det indre Anatolien. Størstedelen af immigrationerne lader dog til at have fundet sted i 1700- og 1800-tallet på grund af de nyudsendte osmanniske love for nomadefolket, der levede i Østtyrkiet. Den ældste og dokumenterede kurdiske landsby er Yarasli Köyü, som blev underlagt i 1662, derimod blev de fleste kurdiske landsbyer først grundlagt i 1800-tallet grundet de nye regler for nomadefolket.

Under disse tider ændrede sproget sig pga. isolation og begrænset information.

Dialekten har mange tyrkiske låneord – samt arabiske, græske, persiske og franske – og kan sammenlignes med rigskurdisk.

Her er en del eksempler på sproget:

Her er et eksempel på en sætning:

Dansk:

Quizdeltagerne spiste jordbær med fløde, mens cirkusklovnen Walther spillede på xylofon.

Anatolsk Kurdisk:

Iştirakçiyê yarişma lêpirsînê çîlekê qrêmali tixwarin wextê ku palyoçê sîrkê Walther ksîlofon lê têxist.

Det anatolsk-kurdiske sprog har ét officielt alfabet og et andet uofficielt og mindre brugt alfabet.

Dûmanalfabetet er næsten det samme som den officielle kurdisk-latinske alfabet.

Tirkîyan-alfabetet er et alfabet, som kommer fra tyrkisk. Den er uofficiel, og bruges ikke til officiele dokumenter. Den er også kaldt "det ærgerlige alfabet", da der ikke er så mange mennesker der lærer det.

Der er cirka 100.000 mennesker der taler anatolsk Kurmanji. De fleste taler sproget i de kurdiske byer i Tyrkiet. Der er mange, der er udvandret til lande såsom Danmark og Sverige. Anatolsk Kurmanji snakkes primært i provinserne Ankara, Konya, Aksaray og Kirşehir. Der er mange små landsbyer spredt over de fire provinser, hvor der primært snakkes kurdisk.

Hovedartikel: Centralanatoliske kurdere.

Kulu

TUR - KUR - Stamme

Acıkuyu Bîrtalik Omeran

Altılar Omeran

Arşıncı Germik Xalîkan

Beşkardeş Torina Omeran

Bozan Cudka Cudikan

Burunağıl Canbeg

Canımana Civikan Şêxbizin

Celep Sêfka Sefkan

Yeşiltepe (Çöpler) Çopli Omeran

Güzelyayla Yayla Kute Sefkan

Hisar Hesar Celikan/Şêxbizin

Karacadağ Xelîkan Xelîkan

Karacadere Şêxbizin

Dipdede Şêxbizin

Kırkpınar Celîka Celîkan

Soğukkuyu Gundê Reşo Şêxbizin

Şereflî (Bozyurt)

Nasiran

Tavlıören Tawlî Omeran

Tavşançalı/Ömeranlı Omera Omeran

Tuzyaka Cudikê Heramî Cûdikan

Yazıçayırı Mêhîna Canbeg

Yeşilyurt Celîka Celîkan

Zincirlikuyu Gundî Ome Sefikan

Cihanbeyli

Gölyazı Xelîkan Xelîkan

Günyüzü Cudika Cudikan

Taşpınar

Yapalı Qemera Xelîkan

Yeniceoba Incov Nasiran

Bulduk Gundê Bulduq Sêfkan

Büyükbeşkavak Sêvidî

Çimen Sêvidî

Çölyaylası Sêvidî

Kandil Sêvidî

Kelhasan Canbeg

Kuşça Hacîlera Nasiran

Küçükbeşkavak Sêvidî

Kütükuşağı Kutiga

Turanlar Canbeg

Zaferiye Sêvidî

Kırkışla Molikan

Sağlık Qolita Xalîkan

Yunak

Canbeg

Böğrüdelik Gapan Canbeg

Hacıfakılı Kamaran Canbeg

İmamoğlu Bodan Canbeg

Karayayla Canbeg

Koçyazı Civikan Canbeg

Sarayköy Golan Ga Canbeg

Odabaşı Halisînan Canbeg

Hatırlı Gundê Xofê Canbeg

Ortakışla Canbeg

Hacıömeroğlu Hacimaran Canbeg

Sülüklü Galikan Canbeg

Çayırbaşı Canbeg

Sinanlı Sînan Canbeg

Meşelik Canbeg

Kurtuşağı Kurdan Canbeg

Özyayla Canbeg

Çeltîk

Kasören Rengan Canbeg

Adakasım Sorikan Canbeg

İsakuşağı Sagan Canbeg

Kadınhanı

Sarıkaya Canbeg

Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.