Anatolij Karpov

Anatolij Karpov
Personlig information
Født	23. maj 1951 (70 år) Slatoust, Tjeljabinsk oblast, Rusland
Nationalitet	Russisk
Politisk parti	Sovjetunionens kommunistiske parti
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Det Økonomiske Fakultet, St. Petersburg statsuniversitet
Medlem af	8. Statsduma, 7. statsduma i den Russiske Føderation, 6. statsduma i den Russiske Føderation, Den Russiske Føderations offentlige afdeling for den første sammensætning (2006-2008)
Beskæftigelse	Skakspiller, medlem af Statsdumaen, journalist, skribent, politiker
Deltog i	Skakolympiaden 1980, Skakolympiaden 1972, Skakolympiaden 1974, 27. skak olympiade, Skakolympiaden 1982 med flere
Arbejdsgiver	Sankt Petersborgs Statsuniversitet
Arbejdssted	Moskva
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Skakverdensmester (1975-1985), Sankt Nestor Kronikeren-ordenen, Fædrelandets fortjenstordens tredje grad, Fædrelandets fortjenstordens anden grad, Leninordenen med flere
Eksterne henvisninger
Anatolij Karpovs hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Anatolij Jevgenjevitj Karpov (russisk: Анатолий Евгеньевич Карпов ; født 23. maj 1951) er en russisk skakspiller. Han var verdensmester i skak fra 1975 til 1985.

Barndom og ungdom

Karpov blev født i Slatoust i det tidligere Sovjetunionen, og lærte at spille skak som fireårig. Tolv år gammel blev han optaget som elev på skakskolen hos Michail Botvinnik. 15 år gammel blev han tidens yngste vinder af sovjetmesterskabet i skak, og nogle måneder senere blev han europamester for juniorer. I 1969 blev han juniorverdensmester.

Verdensmester

Matchen der aldrig blev spillet

Uddybende artikel: VM i skak 1975

Karpov blev verdensmester da han slog Viktor Kortsjnoj 3 – 2 over 24 kampe i finalen i kandidatmatcherne i 1975. Med dette vandt Karpov retten til at møde den regerende mester Bobby Fischer i titelkamp, men Fischer nægtede at gå med på betingelserne den internationale skakføderation (FIDE) stillede for kampen. Fischers krav var at man skulle spille et ubegrænset antal partier hvor uafgjorte partier blev strøget, og første mand med 10 sejre blev mester. Han havde et tillægskrav om at mesteren beholdt titlen ved stillingen 9 – 9, hvilket i praksis betød at udfordreren måtte vinde 10 – 8. Et sådant forspring kunne hverken den russiske delegation eller FIDE gå med til, og da Fischer ikke ville fire på sine krav blev mestertitlen tildelt Karpov uden kamp.

At Karpov på denne måde blev verdensmester i kulissen, og ikke ved skakbrættet, gjorde at han fik et vist pres på sig for at bevise at han var titlen værdig. Det gjorde han ved at være en meget aktiv turneringsspiller, både nationale og internationale, og den dag i dag regnes han at være skakverdenens mest vindende turneringsspiller, med over 140 førstepladser.

To matcher mod Kortsjnoj

Uddybende artikel: VM i skak 1978

Uddybende artikel: VM i skak 1981

Karpov forsvarede VM-titlen ved tre lejligheder: Mod Viktor Kortsjnoj i 1978 i Baguio City, Filippinerne og 1981 i Merano, Italien, og mod Garri Kasparov i 1984 i Moskva, Sovjetunionen. Alle disse matcher er kendt også for omstændighederne uden for brættet. Mod Kortsjnoj fordi han var afhoppet fra Sovjetunionen, og nu var svejtsisk statsborger, mens Karpov var god kommunist og betroet medlem af kommunistpartiet.

Den afbrudte match i 1984

Uddybende artikel: VM i skak 1984

I kampen mod Kasparov gik Karpov i spidsen med 5 – 0, og reglen var første mand med 6 blev mester. Men Karpov var ude af stand til at vinde det sjette parti, og da Kasparov fik sin tredje sejr til 5 – 3 i parti nummer 47, gik FIDE ind og aflyste matchen af hensyn til spillernes helbredstilstand.

Nederlag til Kasparov i 1985

Uddybende artikel: VM i skak 1985

I 1985 efter mistede Karpov verdensmestertitlen til Kasparov, efter at have tabt titelmatchen med 11–13.

Efterspil

Det fulgte en periode hvor Kasparov og Karpov totalt dominerede skakverdenen, og regelmæssigt mødte hinanden i spil om verdensmestertitlen. Karpov klarede imidlertid aldrig at vinde titlen tilbage, en gang spillede han dog lige op med Kasaprov, nemlig under matchen i Seville i 1987. Han blev dog officielt FIDE verdensmester på ny i 1993, da Kasparov trak sig fra organisationen og spillede titelkamp mod Nigel Short under deres nystartede føderation Professional Chess Association (PCA). Karpov klarede at forsvare sin titel flere gange i 90’erne, men det var under forhold hvor han som mester fik klare fordele mod udfordrerne Gata Kamsky (1996) og Viswanathan Anand (1998).

I dag er Karpov fortsat aktiv, men siger selv at han ikke længere har de store ambitioner som skakspiller og spiller helst for fornøjelsens skyld.

Eksterne henvisninger

Se citater fra Anatolij Karpov i engelsk Wikiquote.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Anatolij Karpov
• Anatolij Karpovs opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
• Anatolij Karpovs profil og partier på chessgames.com (engelsk)
• Anatolij Karpovs profil på chesstempo.com (engelsk)
• Anatolij Karpovs profil hos FIDE (engelsk)
• Anatolij Karpovs profil hos OlimpBase.org (engelsk)
• Anatolij Karpovs profil hos 365Chess.com (engelsk)
• Anatolij Karpovs profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
• Anatolij Karpov på Internet Movie Database (engelsk)
• Anatolij Karpov på Scope
• Anatolij Karpov på AlloCiné (fransk)
• Anatolij Karpov på AllMovie (engelsk)
• Anatolij Karpov på The Movie Database (engelsk)
• Anatolij Karpov på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
• Karpovs bedste partier hos chessgames.com
• 60 kritiske stillinger fra Karpovs partier