Analamanga
Koordinater: 18°56′54″S 47°32′52″Ø / 18.94833°S 47.54778°Ø
Analamanga | |
Provins | |
Udsigt i distriktet Anjozorobe | |
Land | Madagaskar |
---|---|
Hovedstad | Antananarivo |
Areal | 17.445 km² |
Indbyggertal | 2.811.500 [1] (2004) |
Analamanga er en af fire regioner i Antananarivo provinsen i Madagaskar, og er en landets 22 regioner beliggende mod nordøst i provinsen. Hovedstaden i regionen er byen Antananarivo som også er national hovedstad.
Regionens har et areal på 17.445 km², hvoraf 4.927 hektar består af søer og vandløb. I øvrigt består regionen for en stor del af savanne – både opdyrket og græsbevokset – men der er eogså en del skov af forskellige typer.
Demografi
Analamanga har omkring 14 % af landets befolkning, men kun 3 % af landets areal. Regionen er altså tætbefolket, især på grund af at landets hovedstad Antananarivo ligger i regionen, med sine 1,4 millioner indbyggere – altså cirka 39 % af regionens befolkning. Befolkningstætheden i regionen er såledeses høj med omkring 140 indbyggere per kvadratkilometer, sammenlignet med landsgennemsnittet på 29 indbyggere per kvadratkilometer. Regionens befolkningsfordeling er imidlertid meget ujævn; i visse bydele i hovedstaden er befolkningstætheden omkring 8.690 personer og i andre knap tyve indbyggere per kvadratkilometer.
Administrativ inddeling
Analamanga er opdelt i otte distrikter:
- Ambohidratrimo
- Andramasina
- Anjozorobe
- Ankazobe
- Antananarivo-Renivohitra
- Antananarivo-Atsimondrano
- Antananarivo-Avaradrano
- Manjakandriana
Eksterne kilder og henvisninger
- ^ Profile des marchés pour les évaluations d’urgence de la sécurité alimentaire p. 27, Eliane Ralison og Frans Goossens 2006 hentet 5. maj 2009
|
Medier brugt på denne side
Seal of Madagascar
Forfatter/Opretter: vectorized by Los688, Licens: CC BY-SA 3.0
Madagascar Provinces
Forfatter/Opretter:
- derivative work: Profoss *Original work: NordNordWest
Location of Province X in Madagascar