Amo

Ikke at forveksle med varemærket OMA – som i OMA margarine.

Amo er et varemærke for mel, brød- og kageblandinger, som bruges og ejes af Lantmännen Cerealia A/S – et datterselskab af svenske Lantmännen.[1]

I 1928 lancerede Dampmøllen Victoria i Odense Amo-mærket. Navnet har ikke, som man ellers kunne tro, rod i det latinske ord for kærlighed amor, men er en forkortelse for Amerikansk Mel i Odense. Det amerikanske mel var kendt for sine kvaliteter og gode bageegenskaber, og det blev derfor brugt aktivt i markedsføringen. I dag er der ikke længere amerikansk hvede i Amo-poserne.

Varemærket blev første gang registreret i 1929.[2]

I 1954 begyndte Amo at pakke melet i markante gule poser med opskrifter på, hvilket skabte et markedsmæssigt gennembrud.

Fra ca. 1955 til ca. 1990 ejedes Amo varemærket af firmaet AXA A/S.[3]

Ekstern Henvisning

Referencer

  1. ^ "Amo varemærke nr. VA 2005 04448 hos Patent og Varemærkestyrelsen".
  2. ^ "Amo varemærke nr. VA 1929 00312 hos Patent og Varemærkestyrelsen".
  3. ^ "Søgning for Amo varemærket hos Patent og Varemærkestyrelsen".

Kilder