Amerikas Konfødererede Stater

Amerikas Konfødererede Stater

Confederate States of America
Amerikas Konfødererede Stater; Confederate States of America
Konføderation
1861–1865
	Flag (1865)
	Motto: Deo Vindice (Latin); "With God our Vindicator"
	Nationalmelodi: (ingen officiel); "God Save the South" (uofficiel); "The Bonnie Blue Flag" (populær); "Dixie" (traditionel)
	Delstater under konføderationens kontrol Delstater og territorier som konføderationen gjorde krav på men ikke kontrollerede
Hovedstad	Montgomery; (indtil 29. maj 1861); Richmond; (29. maj 1861–2. april 1865); Danville, Virginia; (fra 3. april 1865)
Sprog	Engelsk (de facto)
Regeringsform	Republik
Præsident
Vicepræsident
Lovgivende forsamling	Konføderationens kongres
Historisk periode	Amerikanske borgerkrig
• Konføderationen oprettet	4. februar 1861
• Starten på borgerkrigen	12. april 1861
• Militær kollaps	11. april 1865
Areal
• 18601	1.995.392 km²
Befolkning
• Anslået 18601	9.103.332
• Tæthed	4,6 /km²
• Anslået slaver2	3.521.110
Valuta	CSA dollar; USA valuta
Efterfulgte	Efterfulgt af
	USA
	Republikken South Carolina
USA
	1 Areal- og befolkningsværdierne inkluderer ikke Missouri, Kentucky og Arizona territoriet. Vand areal: 5.7%.; ² Slaver inkluderet i ovenstående befolkningstal stammer fra 1860 census

Amerikas Konfødererede Stater (engelsk: Confederate States of America, CSA) var et forbund af delstater, oprettet 4. februar 1861 med South Carolina, Mississippi, Florida, Alabama, Georgia, Texas og Louisiana som deltagere. Senere samme år trådte Virginia, Arkansas, Tennessee og North Carolina ind i forbundet. Alle disse delstater var forinden udtrådt af Amerikas Forenede Stater. Missouri og Kentucky forblev i Unionen, men løsrivelsesregeringer fra disse delstater tilsluttede sig Konføderationen.

Jefferson Davis blev valgt som Konføderationens præsident. Som Konføderationens hovedstad blev i første omgang valgt Montgomery, Alabama, men da Virginia indtrådte i Konføderationen, flyttede hovedstaden til Richmond, Virginia.

Delstaternes udtræden af USA og dannelsen af Amerikas Konfødererede Stater førte til den amerikanske borgerkrig, der i 1865 endte med opløsning af Konføderationen.

Militær

Flag for Confederate States Army

Sydstaternes hær hed Confederate States Army eller blot CS Army. Den overtog US Armys våben og militærudstyr fra de forter og depoter der var i de enkelte delstater. For ikke at blive forvekslet med Nordstaternes soldater, iklædte man soldaterne ikke-blå uniformer. Uniformer var dengang lavet af det slidstærke uld og grundet søblokaden, manglen på får og tekstilindustri lignede CS Armys soldater en pjaltehær^[2]. Sydstaterne anvendte erobrede kanoner, og det lykkedes at opstille krudtmøller. De hvide mænd i Sydstaterne kom ofte fra landet og havde skudt med gevær siden barnsben. Mange folk brugte heste og var vant til naturen. Derfor kunne CS Army hurtigt mønstre adskillige velegnede soldater. Sydens aristokrati havde gennem tiden sendt de overflødige sønner til West Point, hvilket resulterede i at CS Army havde mange og dygtige officerer. CS Army brugte stort set de samme grader og distinktioner som US Army.

Flag for Confederate States Navy

Sydstaternes marine hed Confederate States Navy eller blot CS Navy. Den overtog US Navys skibe, der lå i delstaternes havne. De fleste orlogsfartøjer lå dog for det meste i de nordlige havne. Amerikas Konfødererede Stater var udsat for en søblokade af US Navy og kun enkelte blokadebrydere trængte igennem blokaden. Målet var at nå Europa for at bytte bomuld med våben. US Navy var meget nidkær og CSS Alabama blev i 1864 nedkæmpet i den Engelske Kanal af USS Kearsarge. Trods den begrænsede industrielle kapacitet lykkedes det Sydstaterne at fremstille ubåde, panserskibe og torpedoer. Nogle af CS Navys kampe foregik på Mississippifloden med mobiliserede, pansrede hjuldampere.

Sydstaternes marineinfanteri hed Confederate States Marine Corps eller blot CS Marines. Medlemmer af US Marine Corps der sympatiserede med Sydstaterne deserterede og dannede CS Marines i 1861. Der var allerhøjst 539 marineinfanterister og chefen, oberst Lloyd J. Beall, kom oprindeligt fra hæren. CS Marines deltog ikke i amfibieoperationer men bevogtede søforter ved flodmundinger og var om bord på CS Navys skibe.

Se også

Referencer

^ Gallagher p. 157. Gallagher notes, "The Confederacy capitulated in the spring of 1865 because northern armies had demonstrated their ability to crush organized southern military resistance. Soldiers laid down their arms at Appomattox and Durham Station when brought to bay by imposing Federal forces under the resolute command of U. S. Grant and William Tecumseh Sherman. Civilians who had maintained faith in their defenders despite material hardship and social disruption similarly recognized that the end had come. ... [M]ost Confederates knew that as a people they had expended blood and treasure in profusion before ultimately collapsing in the face of northern power sternly applied."
^ Civil War Daily Gazette (23. november 2012). "Confederates Rebuild and Rename their Army in Arkansas" (engelsk). Arkiveret fra originalen 21. juni 2013. Hentet 22. november 2013.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Amerikas Konfødererede Stater

Spire

Denne artikel om USA's historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Gallagher p. 157. Gallagher notes, "The Confederacy capitulated in the spring of 1865 because northern armies had demonstrated their ability to crush organized southern military resistance. Soldiers laid down their arms at Appomattox and Durham Station when brought to bay by imposing Federal forces under the resolute command of U. S. Grant and William Tecumseh Sherman. Civilians who had maintained faith in their defenders despite material hardship and social disruption similarly recognized that the end had come. ... [M]ost Confederates knew that as a people they had expended blood and treasure in profusion before ultimately collapsing in the face of northern power sternly applied."

[2] Civil War Daily Gazette (23. november 2012). "Confederates Rebuild and Rename their Army in Arkansas" (engelsk). Arkiveret fra originalen 21. juni 2013. Hentet 22. november 2013.

[1]

[2]

v d r Den amerikanske borgerkrig
Nordstatsgeneraler/-admiraler	Ulysses S. Grant George Meade George B. McClellan Ambrose Burnside William S. Rosecrans Joseph Hooker John Pope William Tecumseh Sherman Walter Q. Gresham George H. Thomas Philip Sheridan George Armstrong Custer Winfield Scott Don Carlos Buell Henry W. Halleck Nathaniel Lyon John C. Frémont James B. McPherson Andrew Hull Foote David Dixon Porter David G. Farragut
Sydstatsgeneraler/-admiraler	Robert E. Lee Braxton Bragg Albert Sidney Johnston P.G.T. Beauregard John B. Floyd Simon B. Buckner Joseph E. Johnston John C. Pemberton Franklin Buchanan James Longstreet Stonewall Jackson Lewis Addison Armistead John C. Breckinridge Nathan Bedford Forrest Wade Hampton III Josiah Gorgas John Bell Hood George E. Pickett
Slag	Antietam Appomattox Courthouse Atlanta Bull Run (I) Bull Run (II) Chancellorsville Chattanooga Chickamauga Fredericksburg Gettysburg Glorieta Pass Hampton Roads Iuka Petersburg Shiloh Cedar Mountain Vicksburg
Politik	Abraham Lincoln Jefferson Davis Augustus Hill Garland Elihu B. Washburne Gettysburg-talen Emancipationserklæringen

Navigation

navigation

Themenportale

Amerikas Konfødererede Stater

Indholdsfortegnelse

Militær

Se også

Referencer

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side