Amazone

(c) GFDL, CC BY-SA 3.0
Såret amazone Musei Capitolini, Rom.
En græsk amazone i kamp; detalje fra malet sarkofa fundet i Italien, ca 350–325 f.v.t.

I græsk mytologi bliver amazoner (oldgræsk: Ἀμαζόνες Amazónes, ental Ἀμαζών Amazōn; latin Amāzon, -ŏnis) portrætteret i flere epos'er og legender, som bl.a. Herakles' tolv arbejder, Argonautica og Illiaden. Det var en gruppe kvindelige krigere og jægere, der var lige så dygtig og modige som mænd i smidighed, styrke bueskydning, rideegenskaber og krigskunst. Deres samfund var lukket for mænd, og de opfostrede kun deres døtre og leverede sønner tilbage til deres fædre, som de kun havde socialiserede med kortvarigt for at kunne repoducere sig.[1][2]

Amazonerne var modige og voldsomt uafhængige. Under deres dronning tog de på omfattende militære ekspeditioner til verdens fjerne afkrog fra Skytien til Thrakien, Anatolien og De Ægæiske Øer, og nåede helt til Arabien og Egypten.[3] Udover deres militære plyndringstogter bliver amazonerne også associeret med grundlæggelsen af templer og etableringen af adskillige oldtidsbyer som Efesos, Kyme, Smyrna, Sinope, Myrina, Magnesia og Pygela.[4][5]

Teksten i de oprindelige myter forestiller deres hjemland som værende i udkanten af den kendte verden. Forskellige påstande om dets præcise placering går fra områder i Lilleasien (bl.a. Lykien og Karien) til stepperne omkring Sortehavet, eller sågar Libyen (Libysk amazone). Forfattere omtaler dog oftest Pontus i det nordlige anatolien på sydkysten af Sortehavet som værende det uafhængige Amazone kongerige, hvor amazonernes dronning boede i hovedstaden Themiscyra,[6][7][8][9][10] på bredden af floden Thermodon river.[11]

Palaifatos, der selv kan have været en fiktiv person, forsøgte at rationalisere de græske myter i sit værk Paradoxografi. Han mente at amazonerne sandsynligvis var mænd, der var blevet forvekslet med kvinder af deres fjernder, fordi de bar tøj, der nåede ned til deres fødder, bandt deres hår op og barberede deres skæg. Han var sandsynligvis den først ei en lang række af skeptikere, og han afviste derfor at der var nogen virkelige historiske amazoner.[12][13][14]

Årtiers arkæologiske opdagelse af begravede kvindekrigere, inklusive kongelige, på den eurasiske steppe indikerer at hestekulturer som skyter, sarmatere og hittitter sandsynligvis har inspirertet amazone-mytenin 2019.[15][16] I 2019 blev en grav fundet nær den russiske by Voronezj, som indeholdt flere generationer af kvindelige skyter-krigere bevæbnet og med gyldent hårpænt.[17]

I den klassiske oldtids sagnhistorie fik Troja i krigen mod grækerne hjælp af amazonerne i Lilleasien.[18][19]

(Amazonfloden er opkaldt efter disse krigere, da Conquistadoren Francisco de Orellana mente, at amazoner skød pile efter ham fra flodbredden.[20])

Se også

Kildehenvisninger

Litteratur

Referencer

  1. ^ Silver, Carly (29. juli 2019). "The Amazons Were More Than A Myth: Archaeological And Written Evidence For The Ancient Warrior Women". ATI. Arkiveret fra originalen 12. januar 2021. Hentet 10. januar 2021.
  2. ^ Adrienne Mayor (22. september 2014). The Amazons: Lives and Legends of Warrior Women across the Ancient World. ISBN 9780691147208. Hentet 12. januar 2021.
  3. ^ Carlos Parada, Maicar Förlag. "AMAZONS". maicar. Hentet 8. januar 2021.
  4. ^ Andreas David Mordtmann. "Die Amazonen : ein Beitrag zur unbefangenen Prüfung und Würdigung der ältesten Überlieferungen". Reader digitale sammlungen. Hentet 8. januar 2021.
  5. ^ Ian Harvey (5. august 2019). "The Fierce Amazon Warrior Women – What's Real and What's Myth". Vintage news. Hentet 10. januar 2021.
  6. ^ Sue Blundell, Women in Ancient Greece (1995), p. 60 : "For other ancient authors the Amazons, in spite of their separatist habits, were not immune to the lure of sexual desire. The fifth-century historian Herodotus recounts how some Amazons from Themiscyra who had been taken prisoner by a ..."
  7. ^ THE AMAZONS IN GREEK LEGEND
  8. ^ AESCHYLUS, PROMETHEUS BOUND
  9. ^ Pseudo-Plutarch-XIV, TANAIS
  10. ^ Strabo, Geography, Book XI, Chapter 5
  11. ^ Cartwright, Mark (14. november 2019). "Amazon Women". World History Encyclopedia. Arkiveret fra originalen 10. april 2021. Hentet 8. januar 2021.
  12. ^ Jacob Stern (1. januar 1996). On Unbelievable Tales. Bolchazy-Carducci Publishers. ISBN 978-0-86516-320-1.
  13. ^ Hansen, William F. (26. april 2005). Classical Mythology: A Guide to the Mythical World of the Greeks and Romans. Oxford University Press. ISBN 9780195300352 – via Google Books.
  14. ^ Anton Westermann (1839). Paradoxographoi [romanized].: Scriptores rerum mirabilium graeci. Insunt (Aristotelis) Mirabiles auscultationes; Antigoni, Apollonii, Phlegontis Historiae mirabiles, Michaelis Pselli Lectiones mirabiles, reliquorum eiusdem generis scriptorum deperditorum fragmenta . Accedunt Phlegontis Macrobii et Olympiadum reliquiae et anonymi tractus De mulieribus, etc. sumptum fecit G. Westermann.
  15. ^ Simon, Worrall (28. oktober 2014). "Amazon Warriors Did Indeed Fight and Die Like Men". National Geographic. Arkiveret fra originalen 20. september 2016. Hentet 13. september 2016.
  16. ^ Foreman, Amanda (april 2014). "The Amazon Women: Is There Any Truth Behind the Myth?". Smithsonian. Smithsonian Institution. Arkiveret fra originalen 9. september 2016. Hentet 14. september 2016.
  17. ^ Schuster, Ruth (2. januar 2020). "Tomb with Three Generations of 'Amazon' Warrior Women Found in Russia". Haaretz.
  18. ^ Scholiast on Homer, Iliad. xxiv. 804.
  19. ^ Apollodorus, Epitome 5.1.
  20. ^ Levy, Buddy, orellana versus the amazons, excerpts from River of Darkness, 2011, Bantam, Delancy Place review May 18, 2021

Eksterne henvisninger

MytologiSpire
Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side

Griffin.png
Forfatter/Opretter: User:Lenjiro (ja:User:Lenji), Licens: CC BY-SA 3.0
Griffin
Amazzone ferita - Musei Capitolini.jpg
(c) GFDL, CC BY-SA 3.0
Statue of the Wounded Amazon of the Capitol-Mattei type. Marble
Produzione greca o magnogreca, sarcofago delle amazzoni, 350-325 a.C. ca, da tarquinia 05.JPG
Forfatter/Opretter: Sailko, Licens: CC BY-SA 3.0
Greek fighting an Amazon. Detail from painted sarcophagus found in Italy, 350-325B.C.E. (H.E.9,750-9,775)