"Amarantine" er en sang af den irske musiker Enya, der kommer fra hendes album af samme navn. Ordet kommer fra oldgræsk og betyder "evig" eller "udødelig" (det samme som i amarant-blomsten). Singlen blev udgivet i Storbritannien d. 5. december 2005.
Der blev udgivet adksillige versioner af "Amarantine", hvor nogle indeholdt tre spor, og nogle ikke indeholdt nummeret "Spaghetti Western". I nogle områder udgav Reprise både en "Part I"-single der indeholdt "Amarantine" og "The Comb of the Winds" og en "Part II"-single der indeholdt alle tre numre.
"Spaghetti Western Theme" er et atypisk Enya-nummer, der er arrangeret i samme stil som Ennio Morricones værker til film som A Fistful of Dollars og The Good, the Bad and the Ugly. En tidligere uudgivet udgave fra The Celts-soundtracket fra 1986 blev også udgivet. Enya udgav den til minde om BBC's producer Tony McAuley og hun optrådte med sangen i Live! with Regis and Kelly og The Early Show.