Amalie Thestrup

Amalie Thestrup
Personlig information
Fulde navnAmalie Grønbæk Thestrup
Født17. marts 1995 (29 år)
Hellerup, Danmark
StatsborgerDanmark Rediger på Wikidata
Højde173 cm
PositionAngriber
Klubinformation
Nuværende
Bristol City
Ungdom
0000-2012Brøndby IF
2012-2013B93 HIK Skjold
2013-2014University of Tennessee
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
2014B93 HIK Skjold
2014-2016Brøndby IF
2016-2017Vejle Boldklub
2017-2019Ballerup-Skovlunde52(30)
2019-2020Roma12(3)
2020-2021Liverpool17(4)
2021-2023PSV Eindhoven29(1)
2023West Ham (udlejet)10(0)
2023-Bristol City7(4)
Landshold
2011Danmark U/166(2)
2011-2012Danmark U/1710(1)
2012-2014Danmark U/1917(7)
2015-2017Danmark U/232(0)
2019-Danmark4(0)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 28. november 2023.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 16. juli 2019

Amalie Grønbæk Thestrup (født 17. marts 1995) er en kvindelig dansk fodboldspiller, der spiller for Bristol City i FA Women's Championship.[1] Hun har også spillet på flere af de danske landshold.

Karriere

Klubber

Efter at have spillet i blandt andet Brøndby og B93 HIK Skjold tilbragte Thestrup godt et halvt år på University of Tennessee og spillede da for universitetets hold.[2] Da niveauet ikke var tilstrækkeligt højt for hende, vendte hun hjem og begyndte snart at spille for Brøndbys førstehold, hvor hun var med til at vinde det the Double i 2015. Da hun den følgende sæson ikke syntes, hun fik spilletid nok, skiftede hun for at få spilletid til Vejle Boldklub, der spillede i en lavere række. Et år senere vendte hun tilbage til hovedstadsområdet, hvor hun skiftede til Ballerup-Skovlunde, som på det tidspunkt spillede i Elitedivisionen.[3]

Her fik hun sit store gennembrud og spillede mange kampe og scorede flittigt. Og efter to sæsoner i BSF fik hun et tilbud fra italienske Roma, som hun accepterede, og hun fik her en masse spilletid. Da hun året efter fik et tilbud, valgte hun at skifte til engelske Liverpool, som ganske vist lige var rykket ud af den bedste række. Efter kun en sæson i den nordengelske klub skiftede Thestrup igen, denne gang til den hollandske klub PSV Eindhoven, hvor hun blev holdkammerat med Caroline Rask, som hun havde spillet sammen med på flere ungdomslandshold.[4] I det sidste halvår af sin toårige kontrakt med PSV blev hun udlejet til West Ham, inden hun i sommeren 2023 skiftede til nyoprykkerne i den engelske kvindesuperliga fra Bristol City.[1] Her fik hun hurtigt succes med fire mål i sine første syv ligakampe.

Landshold

Hun blev i februar 2019 udtaget af landstræner Lars Søndergaard til A-landsholdet til Algarve Cup 2019 i Portugal. Hun debuterede i 1-0 sejren over Kina 4. marts 2019, hvor hun var med fra start.[5] Hun spillede yderligere en kamp ved denne udgave af Algarve Cup, og hun var igen med ved turneringen året efter, hvor det ligeledes blev til to kampe.

Hun har derudover spillet 35 kampe på flere af ungdomslandsholdene. [6]

Meritter

Klubhold

Brøndby IF

Referencer

  1. ^ a b Thestrup is a Robin, bcfc.co.uk, 14. august 2023, hentet 28. november 2023
  2. ^ West Ham United Women sign Denmark forward Amalie Thestrup on loan, whufc.com, 31. januar 2023, hentet 28. november 2023
  3. ^ Molin, Helena (11. marts 2020), Landsholdsspiller valgte ny karrierevej og takkede nej til storklub og prestige: 'Jeg tog sagen i egen hånd', dr.dk, hentet 28. november 2023
  4. ^ Caroline Rask and Amalie Thestrup sign for PSV women, psv.nl, 14. juni 2021, hentet 28. november 2023
  5. ^ Junge og Nadim kommer ikke til Algarve Cup, DBU, 28. februar 2019, hentet 18. juli 2021
  6. ^ Amalie Thestrup i DBU's Landsholdsdatabase

Eksterne henvisninger

FodboldSpire
Denne biografi om en dansk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Soccerball Denmark.svg
Football with Flag of Denmark
Amalie Thestrup Lewes FC Women 2 Liverpool Women 2 01 11 2020-109 (50557152287) (cropped).jpg
Forfatter/Opretter: James Boyes from UK, Licens: CC BY 2.0
Lewes FC Women 2 Liverpool Women 2 01 11 2020-109.jpg