Alpevoldtimian
Alpe-Voldtimian | |
---|---|
Alpe-Voldtimian (Acinos alpinus) | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Lamiales (Læbeblomst-ordenen) |
Familie | Lamiaceae (Læbeblomst-familien) |
Slægt | Acinos (Voldtimian) |
Art | A. alpinus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Acinos alpinus Scheele | |
Synonymer | |
Calamintha acinos Clinopodium alpinum Satureja acinos | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Alpe-Voldtimian (Acinos alpinus) er en flerårig, urteagtig plante med en lav, opstigende vækst, krydret duftende blade og blåviolette blomster. Planten findes i vild tilstand på varme og tørre, veldrænede steder, og derfor bruges den nu og da som stenbedsplante.
Kendetegn
Alpe-Voldtimian er en staude med en krybende til opstigende vækstform. Stænglerne er firkantede i tværsnit og behårede. Bladene sidder parvist modsat, og de er ovale til omvendt ægformede med hel rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Begge bladsider er behårede. Blomstringen foregår i april-maj, hvor man finder blomsterne samlet i små, endestillede stande. De enkelte blomster er 5-tallige og uregelmæssige (med kun én symmetrilinje). Kronbladene er delvist sammenvoksede og blåviolette med hvide aftegninger i svælget. Frugterne er kapsler med mange, små frø.
Rodsystemet består af en vandret krybende, tyk jordstængel, som både de bladbærende stængler og de trævlede rødder udspringer fra.
Alpe-Voldtimian bliver ca. 20 cm høj, men ofte op til 50 cm bred.
Hjemsted
Alpevoldtimian | |||||
L = 9 | T = 3 | K = 3 | F = 5 | R = 9 | N = 2 |
Alpe-Voldtimian har sin naturlige udbredelse i de mellem- og sydeuropæiske bjerge (Alperne, Appenninerne, Balkanbjergene, Pyrenæerne osv.), hvor den findes på lysåbne steder med en veldrænet og tør, men næringsfattig og kalkrig jordbund.
I de kantabriske bjerge findes arten i plantesamfundet Festuco-Brometea, som består af flerårige urter og løgvækster. Dette samfund er typisk for græsningsområder i højder mellem 500 og 1.900 m (sætere). Her vokser planten sammen med bl.a. Almindelig Hjorterod, Almindelig Horndrager, Alpe-Asters, Bakke-Mysike, Bakke-Stilkaks, Bibernelle, Bjerg-Krognål, Centaurea cepahlariifolia (en art af Knopurt), Dansk Astragel, Due-Skabiose, Dunet Vejbred, Filtet Soløje, Fligbladet Brunelle, Græsbladet Ranunkel, Gul Hestesko, Gul Rundbælg, Guldhår-Asters, Jord-Star, Knoldet Mjødurt, Lav Bakketidsel, Mark-Krageklo, Middelhavs-Prydløg, Nøgle-Klokke, Opret Hejre, Potentilla neumanniana (en art af Potentil), Pulsatilla rubra (en art af Kobjælde), Rundhoved-Rapunsel, Spansk Mandstro, Stinkende Båndtunge, Teucrium pyrenaicum (en art af Kortlæbe) og Vild Løg[1]
Galleri
Note
- ^ Asturnatura.com: Acinos alpinus en grundig beskrivelse af denne art på (spansk)
Søsterprojekter med yderligere information: |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: Thomas Mathis, Licens: CC BY-SA 3.0
Acinos alpinus, Schynige Platte, Kanton Bern, Schweiz
Forfatter/Opretter: H. Zell, Licens: CC BY-SA 3.0
Acinos alpinus, Lamiaceae, Rock thyme, habitus; Botanical Garden KIT, Karlsruhe, Germany.
Forfatter/Opretter: Franz Xaver, Licens: CC BY-SA 3.0
Alpen-Steinquendel (Clinopodium alpinum, Syn. Acinos alpinus), Lippenblütler (Lamiaceae) - Österreich/Austria/Autriche: Niederösterreich, Alpenostrand, N Baden bei Wien
Forfatter/Opretter: Meneerke bloem, Licens: CC BY-SA 3.0
Calamintha alpina