Alois von Brinz

Alois von Brinz
Personlig information
Født	25. februar 1820 Weiler-Simmerberg, Bayern, Tyskland
Død	13. september 1887 (67 år) München, Bayern, Tyskland
Gravsted	Alter Südfriedhof
Politisk parti	Deutschliberale Partei
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Ludwig-Maximilians-Universität München
Medlem af	Lese- und Redehalle der deutschen Studenten in Prag, Corps Frankonia-Prag zu Saarbrücken, Corps Suevia München, Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1885), Bayerische Akademie der Wissenschaften
Beskæftigelse	Pædagog, universitetslærer, jurist, politiker
Arbejdsgiver	Eberhard Karls Universität Tübingen, Karlsuniversitetet, Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg, Ludwig-Maximilians-Universität München
Arbejdssted	Prag, München, Erlangen, Tübingen
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Æresborgerskab af Liberec
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Gravsted for Alois von Brinz og hans hustru Caroline på Alten Südfriedhof i München.

Alois von Brinz (født 20. februar 1820 i Weiler i Bayern, død 13. september 1887 i München) var en tysk retslærd.

Under påvirkning af Konrad Maurer ombyttede von Brinz filologien med retsvidenskaben, studerede i Berlin under Puchta, Rudorff og Schelling, blev dr. jur. 1849 i Erlangen, virkede 1850 som privatdocent i München (Die Lehre von der Compensation, 1849), blev 1851 ekstraordinær professor og 1854 ordentlig professor i Erlangen, 1857 i Prag, 1865 medlem af Landdagen, 1866 ordentlig professor i Tübingen, 1871 i München. Både som politiker, universitetslærer og skribent øvede von Brinz ved sin ejendommelige, kraftfulde personlighed en overordentlig indflydelse. Politisk påvirket af den Rotteck-Welckerske liberalisme ønskede han et forbund af alle tyske stammer, om muligt under Østrigs førerskab, og i det slesvig-holstenske spørgsmål hyldede han det augustenborgske standpunkt.

Som forsker stod von Brinz på linje med mænd som Jhering og Windscheid; et af den tyske retsvidenskabs mærkeligste værker i 19. århundrede er von Brinz’ originale, imposante og tankevægtige Lehrbuch der Pandekten (I afdeling 1857, II, 1. halvdel 1860, 2. halvdel 1868, 1869 og 1871 og senere nybearbejdelse III bind 1886, nybearbejdet af Philipp Lotmar 1889, IV bind ved Lotmar 1895, ufuldendt); et berømt afsnit deraf er hans konstruktion af den juridiske person Zweckvermögen). Af hans øvrige skrifter kan fremhæves: Kritische Blätter civilistischen Inhalts (I-II, 1852), Zur Contravindication der legis actio Sacramento (1877), Zum Begriff und Wesen der römischen Provinz (1885) og Über den Einlassungszwang im römischen Recht (1887). I "Kritische Vierteljahresschrift für Gesetzgebung und Rechtswissenschaft" øvede von Brinz, som man har kaldt "skeptikeren i den tyske retsvidenskab", en kritisk virksomhed af indgribende betydning.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Alois von Brinz

Kilder

• Brinz, Alois von i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Autoritetsdata WorldCat VIAF: 74643938 LCCN: no2010048059 ISNI: 0000 0000 8344 7289 GND: 118515497 SUDOC: 096428279 NKC: mub2016934963