Almind Kirke (Kolding Kommune)

Almind Kirke
Kirkerummet
Generelt
Opført1887
Geografi
AdresseVestergade 4, 6051 Almind
SognAlmind Sogn
PastoratAlmind-Viuf Pastorat
ProvstiKolding Provsti
StiftHaderslev Stift
KommuneKolding Kommune
Eksterne henvisninger
www.almindviufkirker.dk
Oversigtskort
Almind Kirke ligger i Region Syddanmark
Almind Kirke
Almind Kirke
Almind Kirke (Kolding Kommune)'s beliggenhed

55°33′56.88″N 9°29′19.03″Ø / 55.5658000°N 9.4886194°Ø / 55.5658000; 9.4886194

For alternative betydninger, se Almind Kirke. (Se også artikler, som begynder med Almind Kirke)

Almind Kirke er en kirke i Almind 10 km nord for Kolding.[1]

Kirken er opført i 1887 af materialer fra en nedreven romansk kirke, som har stået på stedet. Bygningen er tegnet af murermester S.L. Gynther og består af kor og skib, opført i kvadersten over skråkantsokkel samt et tårn af små røde mursten og med et kobbertækket spir. I nordmuren er indsat en romansk vinduesoverligger. I tårnets sydside er indsat en romansk portal, som fører ind til tårnets underrum, der fungerer som våbenhus. I våbenhuset ses en gravsten fra slutningen af 1500-tallet over Mette Søfrens, en nedslidt gravsten med årstallet 1654 og en barnegravsten fra 1789.

Kor og skib har flade bjælkelofter. I kirken ses flere minder fra den gamle kirke. Alterbordet dækkes af et panel fra 1681, på østvæggen er samlet flere stolegavle fra 1681. Altertavlen i sen bruskbarok er fra 1682, i hovedfeltet ses et maleri af P. Møller fra 1887, tavlens oprindelige maleri er ophængt på skibets sydvæg. I koret ses en præstestol fra slutningen af 1600-tallet. Prædikestolen er et snedkerarbejde fra o.1600.

Den romanske granitfont er udført i én blok, den har cirkelformet kumme og ellipseformet fod, på mundingsranden og på overgangen til fodstykket ses enkel båndornamentik, desuden har fodstykket en dekorativ udsmykning i cirkler, fodstykket har fire hjørnesøjler med hoveder samt hoveder i felterne mellem søjlerne.

Referencer

  1. ^ "Almind Kirke". Den Store Danske (lex.dk online udgave).

Eksterne kilder/henvisninger

Medier brugt på denne side

Denmark South Denmark location map (da).svg
Forfatter/Opretter: Erik Frohne, Licens: CC BY-SA 3.0
Positionskort over Region Syddanmark, farverne er justeret.

Kvadratisk udsnit, N-S-strækning 177 %. Geografiske begrænsninger på kortet:

  • N: 56.00º N
  • S: 54.70º N
  • V: 8.00º Ø
  • Ø: 11.00º Ø
07-07-18-l2 Almind kirke (Kolding).jpg
Forfatter/Opretter: Bococo, Licens: CC BY-SA 3.0
Almind Kirke (Kolding) fra sydøst