Allindelille Fredskov

I Allindelille Fredskov får mange af de gamle træer lov til at henligge som dødt ved til gavn for blandt andet svampelivet.

Allindelille Fredskov er en ca. 65 hektar stor skov nord for RingstedSjælland, der er ejet af Danmarks Naturfond. Skoven er kendt for et rigt planteliv takket være den kæmpemæssige plade af skrivekridt, som ligger lige under mulden flere steder i skoven. Træerne har ganske vist svært ved at trives på grund af disse særlige jordbundsforhold, men til gengæld vokser her en række kalkelskende plantearter, som ikke trives ret mange andre steder i landet. Det gælder for eksempel orkideen flueblomst, der ikke vokser andre steder i Danmark.[1] Derudover findes blå anemone, kirteløjentrøst, blåtoppet kohvede, seline, dyrearter som billen pragttorbist og fugle som træløber og nattergal.[2]

Skoven fik sin nuværende afgrænsning i 1798, hvor den blev fredet under forordningen for de kongelige skove. Da Københavns Universitet i 2011 ønskede at skille sig af med Allindelille Fredskov, opkøbte Danmarks Naturfredningsforening skoven og overdrog den til Danmarks Naturfond. Statens køb af skoven skete under protest. Naturfredningsforeningen brugte således 5 millioner kroner på købet, da den var bekymret for, at skovens naturværdier ville komme under pres, hvis fredskoven endte på private hænder. Danmarks Naturfredningsforening mente ikke, at staten med et salg på det frie marked levede op til sin forpligtelse til ifølge Natura 2000 planen at beskytte biodiversiteten på stedet.[3]

Ifølge fredningskendelsen (1953) er det ikke tilladt at færdes uden for veje og stier. Det er heller ikke tilladt at plukke eller opgrave planter i skoven.[4][5]

Referencer

  1. ^ "Danmarks Naturfond". Arkiveret fra originalen 4. juni 2019. Hentet 21. maj 2019.
  2. ^ Danmarks Naturfredningsforening: Allindelille: Sjældne arter spirer frem igen.
  3. ^ Holbæk Amts Venstreblad, 11. august 2011: Protestkøb af fredskov
  4. ^ "Bekendtgørelse om fredning af Allindelille Fredskov" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 3. september 2017. Hentet 21. maj 2019.
  5. ^ Om fredningen på fredninger.dk

55°30′52″N 11°46′09″Ø / 55.51451°N 11.76904°Ø / 55.51451; 11.76904

Medier brugt på denne side

Allindelille Fredskov skivekridt.jpg
Forfatter/Opretter: Mikkel Houmøller, Licens: CC BY-SA 4.0
Allindelille Fredskov ligger på en flage af skivekridt, der flere steder når helt op til jordoverfladen. Her ses kridtet mellem rødderne på et væltet træ.
Allindelille Fredskov dødt træ.jpg
Forfatter/Opretter: Mikkel Houmøller, Licens: CC BY-SA 4.0
Døde træer får lov at ligge i Allindelille Fredskov til gavn for biodiversiteten.
Allindelille Fredskov kvaeg.jpg
Forfatter/Opretter: Mikkel Houmøller, Licens: CC BY-SA 4.0
Kvæg i Allindelille Fredskov.
Anemones, Allindelille Fredskov, Denmark.jpg
Forfatter/Opretter: XYZA-2400, Licens: CC BY-SA 4.0
Blå anemone i Allindelille Fredskov.

Foto fra 26. marts 2022.

Foto: Hans Christian Hansen
Allindelille Fredskov lysning.jpg
Forfatter/Opretter: Mikkel Houmøller, Licens: CC BY-SA 4.0
Lysning i Allindelille Fredskov