Allimex

Allimex (Allimex Industrial Supplies ApS[1]) var en dansk virksomhed, der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) var involveret i illegal eksport til Østblokken under Den kolde krig.[2]

Firmaet havde til huse i A.L. Casses gamle villa (tegnet af J.D. Herholdt) på Carit Etlars Vej på Frederiksberg.[3] Det havde filialer i Schweiz, Liechtenstein og DDR.[2] Firmaets ejere var Niels Erik Rasmussen og den østrigske Michael Grossauer. Grossauer var gift med den danske kvinde Birgit Grossauer (født Jørgensen).[4] Før firmaet blev grundlagt i 1973 havde Michael Grossauer været ansat hos Radiometer og derigennem fået kontakter i Østeuropa.[5]

PET begyndte i slutningen af 1976 at efterforske Grossauer. De fandt at Allimex-koncernen leverede elektronisk udstyr til Østblokken, blandt andet 32 overvågningskameraer og 750 små mikrofoner indbygget i slipsenåle. En af firmaets ansatte havde forbindelse til efterretningsofficerer i GRU og Stasi. Den ansatte, en dansk svagstrømsingeniør, blev afhørt i 1987 af PET. Han oplyste da, at han "ikke havde fortaget sig noget ulovligt", og at firmaet også havde eksporteret porcelæn og pornofilm samt plader til DDR.[2]

Grossauer og den danske direktør afviklede Allimex med den danske direktør i begyndelsen af 1980'erne og emigrerede til Schweiz,[2] hvor han købte en stor ejendom i Zug.[5] I Schweiz fortsatte Grossauer kontakten til Stasi og grundlagde firmaet Asada efter Allimex var kommet under den amerikanske efterretningstjenestes mistanke for at omgå eksportbestemmelserne.[3] Allimex' eksport til Østtyskland var vigtig. I 1986 medførte øget vestlig kontrol, at Allimex blev uvillig til at eksportere brom-beriget silicium, hvilket øjeblikkeligt truede produktionen på Carl Zeiss fabrikken i Jena.[6]

Efter Berlinmurens fald fik PET adgang til Stasi-arkiverne, hvor de fandt bevis for, at en af Allimex-direktørene var Stasi-agent ("Inoffizielle Mitarbeiter") under kodenavnet "Nielsson". Foruden involveringen i embargobrudet leverede "Nielsson" information til Stasi om økonomiske forhold i Schweiz. Frederiksberg kriminalpoliti udfærdigede et anklageskrift, som blev sendt til Statsadvokaten. Af ukendte årsager strandede sagen hos Rigsadvokaten/Justitsministeriet.[2][7][8]

Da lokale aviser i 1991 begyndte at skrive om Grossauers virksomhed, makulerede Grossauer dokumenter og rejste fra Zug til Mallorca.[5] Da BT opsporede Michael Grossauer, kunne de i januar 2013 rapportere, at han boede i stor luksus i området Vileta nær Palma på Mallorca.[9]

Se også

Henvisninger

  1. ^ Export Directory of Denmark
  2. ^ a b c d e Hans Davidsen-Nielsen (2006). En højere sags tjeneste - PET under den kolde krig. Politikens Forlag. ISBN 978-87-567-7071-2. siderne 203–204
  3. ^ a b Morten Mærsk og Simon Andersen (6. januar 2013). "Allimex - i DDRs tjeneste". BT.
  4. ^ Morten Mærsk og Simon Andersen (6. januar 2013). "Afsløring: Dansker tjente fedt på forbudt handel med DDR". BT.
  5. ^ a b c Morten Mærsk og Simon Andersen (6. januar 2013). "Forræderiet". BT.
  6. ^ Kristie Macrakis, Thomas Wegener Friis, Helmut Müller-Enbergs (redaktører) (2009). East German Foreign Intelligence: Myth, Reality and Controversy. Routledge. ISBN 978-0415664592.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) Kapitlet East German espionage in Denmark.
  7. ^ Thomas Wegener Friis (2009). "En blomst fra Rosentræet" (PDF). Arbejdehistorie (1).{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  8. ^ Danmark under den Kolde krig (PDF). Vol. 2. Dansk Institut for Internationale Studier. 2005. ISBN 87-7605-093-9.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) Kapitel 48: Teknisk-videnskabelig efterretningsvirksomhed.
  9. ^ "Afsløret". BT. 6. januar 2013.