Alley Cat

"Alley Cat" (også kendt under "Alleycat" og "The Alley Cat") er et instrumentalt musiknummer fra 1960, der er komponeret af danske Bent Fabricius-Bjerre. Nummeret hed oprindeligt "Omkring et flygel", fordi det blev skrevet som kendingsmelodi til tv-serien af samme navn, som Fabricius-Bjerre var vært for, og hvor forskellige kendte musikere og sangere blev inviteret i studiet.[1]

Melodien blev et internationalt hit og fik navnet "Alley Cat" ved udgivelsen i USA, hvor pladeselskabet Atco Records ikke fandt den danske titel god nok og ønskede en titel, hvori et dyr indgik.[1] Det siges, at Fabricius-Bjerre fandt den nye titel ved at læse et avisindlæg, underskrevet med dette navn. Komponisten havde ikke nogen kat, men det forhindrede ikke pladeselskabet i at markedsføre en historie om, at han var inspireret af sine to katte, Tim og Tom.

Nummeret gik ind som #7 på den prestigefyldte amerikanske hitliste Billboard Hot 100 i 1962. Året efter vandt "Alley Cat" en Grammy for bedste rock & roll indspilning. Fabricius-Bjerre mødte ikke op til prisoverrækkelsen, da han ikke troede det kunne være rigtigt at han var blevet nomineret.[1]

I USA blev "Alley Cat" spillet til bryllupper, og til nummeret blev udviklet en speciel dans, som øger tempoet sammen med musikken.

Melodien blev inkluderet på Fabricius' debutalbum Alley Cat.

Sangen var genstand for et program i serien Landeplagen fra 2010 med Jacob Riising som vært, hvor nummeret historie og betydning blev gennemgået.[2][3]

Hitlister

Notable indspilninger

  • Ray Conniff
  • Chet Atkins
  • Al Hirt
  • Peggy Lee
  • Siw Malmkvist (in German)
  • Berl Olswanger and the Berl Olswanger Orchestra (1964)
  • Bobby Rydell
  • David Thorne (nåede #76 på Billboard Hot 100 i november 1962)
  • Kidsongs

Referencer

  1. ^ a b c Her er historien bag 'Alley Cat'. BT. Hentet 25/9-2024
  2. ^ DR2 ser på landeplager. GAFFA. Hentet 25/9-2024
  3. ^ Musikprogram peger på 15 landeplager. DR. Hentet 25/9-2024
  4. ^ "Item Display - RPM - Library and Archives Canada". Chumtribute.com. 1962-08-13. Hentet 2020-03-16.
  5. ^ "Flavour of New Zealand". Flavourofnz.co.nz. 25 oktober 1962. Hentet 4 juli 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  6. ^ Joel Whitburn's Top Pop Singles 1955–1990 - ISBN 0-89820-089-X
  7. ^ Whitburn, Joel (1993). Top Adult Contemporary: 1961-1993. Record Research. s. 82.
  8. ^ "Contact Support". Cashboxmagazine.com. Hentet 4 juli 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  9. ^ "Top 100 Hits of 1962/Top 100 Songs of 1962". Musicoutfitters.com. Hentet 4 juli 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  10. ^ "Cash Box Year-End Charts: Top 100 Pop Singles, December 29, 1962". Arkiveret fra originalen maj 17, 2015. Hentet marts 16, 2020.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
MusikSpire
Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Medier brugt på denne side