Allan Bock

Allan Bock
Født9. februar 1890 Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Død5. januar 1982 (91 år) Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
GravstedAssistens Kirkegård Rediger på Wikidata
FarAlexander Bock Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedVestre Borgerdydskole Rediger på Wikidata
BeskæftigelseForretningsperson, digter, ingeniør Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKritikerprisen (1974) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Allan Asp Bock (9. februar 1890 i København5. januar 1982 sammesteds) var en dansk civilingeniør, erhvervsmand og forfatter.

Han var søn af fabrikejer, ingeniør Alexander Bock og hustru Alma f. Fenger, blev student fra Borgerdydskolen i Helgolandsgade 1908 og cand. polyt. 1915. Bock blev så ingeniør ved familiefirmaet O.F. Asps Lys- og Sæbefabrikker 1915 og medindehaver af samme fra 1917. 1919 var han medstifter af Det Danske Medicinal- & Kemikalie Kompagni og var direktør i samme 1919-24, direktør for The Polish Oversea Trading Co., Ltd. 1924-26, medindehaver af Harild Vandmølle Ørredkulturer til 1934 og havde derefter egen ingeniørvirksomhed.

Bock blev forretningsleder for firmaet Le Klint 1943, direktør for samme 1945 og var medlem af direktionen for A/S Le Klint 1953-71, derefter kommitteret. Han var konsulent ved Industrirådets studiekommission 1917-19, ved Alex Foss' og C.F. Jarls Fond 1924-34, ved Laurits Andersens Fond 1934-38 og var medlem af Industrirådet 1918-25.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Hæder

  • 1972: Adam Oehlenschläger-legatet
  • 1974: Kritikernes ærespris

Ægteskaber

Gift l. gang 26. marts 1915 med Agnete Cathrine Ræder (25. februar 1891 - 11. august 1988), datter af kontorchef Johan George Frederik Ræder (1834–1909) og Agnes Elise Albertha Helsted (1848–1929, gift 1. gang 1874 med magister Oscar Alexander Ræder, 1844-1877). Ægteskabet opløst 1922.

Gift 2. gang 24. juni 1952 i Bethlehemskirken med forretningsleder Agnete Bech (7. juli 1910 i Silkeborg - ? (gift 1. gang 1936 b.v.) med baron Emil Gyldenkrone, 1910-(dødsformodningsdom)1955; ægteskabet opløst 1943), datter af proprietær Jens Bech (1882-1968) og Agnes Laursen (1882-1927).

Forfatterskab

  • Byen ved Floden, Digte fra Polen, 1928.
  • Sang. Hørespil med Musik af Ebbe Hamerik, Statsradiofonien 1933.
  • Øen, 1942, roman.
  • Bogen om Ruth, 1955, fortælling på vers
  • Skrevet i mandtal, 1968, versroman.
  • Lavinen, 1971 versroman.
  • Digte, kronikker m. v. i presse og tidsskrifter
  • Tekniske arbejder om fiskerispørgsmål, erstatningsproblemer
  • Har oversat Zofia Nałkowska: Enkehuset (Det Kongelige Teater, 1931).

Kilder

Eksterne henvisninger

ForfatterSpire
Denne danske forfatterbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi

Medier brugt på denne side

Inkwell icon - Noun Project 2512.svg
(c) Adrian Park, from The Noun Project, CC BY 3.0
Quill and inkwell icon from The Noun Project.