Alkove

En alkove med forhæng.

Alkoven (fra spansk alcoba som stammer fra arabisk: al- (artikel) og qubbah (القبة), hvælving) er en lukket sengeniche i væggen eller i et vægfast skab med skyde- eller fløjdøre; eller med et forhæng for. En alkove er typisk kortere end nutidige senge, da man før i tiden har anvendt et meget højt hovedleje, så man stort set har siddet op.[1] De er bredere med plads til flere. Alkoven lå ofte mellem stue og køkken.

Alkoven kaldes på Fyn indbygget seng, på Bornholm sengehul, på Rømø og Fanø tætseng og i Sydslesvig indelukket seng. Betegnelsen hulseng forekommer også nogle steder jf. Jysk Ordbog.

En alkove kan også være et fritstående sengeskab, altså et møbel. Det forekom i Sverige.

Referencer

  1. ^ Bolig i tidlig enevælde. Historiefaget.dk. Hentet 28/12-2016

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Alsacien (6).jpg
Forfatter/Opretter: Anca Pandrea from Bucharest, Romania, Licens: CC BY 2.0
Alsatian Museum, Strasbourg, France