Algoritmestyre

Algoritmestyre

Algoritmestyre[1][2] (også kendt som algoritmisk regulering,[3] regulering med algoritmer, algoritmisk styring,[4][5] algokratisk styring, algoritmisk retsorden eller algokrati[6]) er en alternativ styreform eller social orden, hvor brugen af computeralgoritmer, især ved brug af kunstig intelligens og blockchain, anvendes på regulering, retshåndhævelse og generelt ethvert aspekt af hverdagen, såsom transport eller tinglysning.[7][8][9][10][11][12][13][14][15] Begrebet algoritmestyre dukkede op i akademisk litteratur som et alternativ til algoritmisk styring i 2013.[16] Det beslægtede udtryk algoritmisk regulering er defineret som at sætte standarden for, overvåge og ændre adfærd ved hjælp af beregningsalgoritmer — det omfatter automatisering af retsvæsenet.[17] I forbindelse med blockchain er det også kendt som blockchain-styring.[18]

Algoritmestyre skaber nye udfordringer, som ikke er behandlet i litteraturen om digital forvaltning og offentlig forvaltningspraksis.[19] Nogle kilder sidestiller cyberstyre, der er en hypotetisk styreform, der udøves ved effektiv brug af information,[20][21][22] med algoritmisk styring, selvom algoritmer ikke er det eneste middel til at behandle information.[23][24] Nello Cristianini og Teresa Scantamburlo hævdede, at kombinationen af et menneskeligt samfund og visse reguleringsalgoritmer (såsom omdømmebaseret scoring) udgør en social maskine.[25]

Eksempler

Intelligente byer

En intelligent by er et byområde, hvor indsamlede overvågningsdata bruges til at forbedre forskellige driftsopgaver. Forøgelse af beregningskraften tillader mere automatiseret beslutningstagning og erstatning af offentlige instanser med algoritmisk styring.[26] Især kan den kombinerede brug af kunstig intelligens og blockchains til IoT føre til skabelsen af bæredygtige intelligente by-økosystemer.[27] Intelligent gadebelysning i Glasgow er et eksempel på vellykket anvendelse af AI-algoritmer. [28]

Kryptovaluta-millionæren Jeffrey Berns foreslog, at lokale regeringer i Nevada skulle drives af techfirmaer i 2021.[29] Berns købte 271 km² i Nevadas landlige Storey County for 170 mio. amerikanske dollar (ca. 1,2 mia. danske kroner) i 2018 for at udvikle en intelligent by med mere end 36.000 indbyggere, der kunne generere en årlig produktion på 4,6 mio. amerikanske dollar.[29] Kryptovaluta vil være tilladt for betalinger. I Saudi-Arabien hævder planlæggerne af The Line, at den vil blive overvåget af AI for at forbedre livet ved at bruge data og prædiktiv modellering.[30]

Intelligente kontrakter

Intelligente kontrakter, kryptovalutaer og decentraliserede autonome organisationer nævnes som midler til at erstatte traditionelle måder at styre på.[31][32][33] Kryptovalutaer er valutaer, som styres af algoritmer uden en statslig centralbank.[34] Digitale centralbankpenge[35] anvender ofte lignende teknologi, men er adskilt ved det faktum, at de styres af en centralbank. Det bliver snart taget i anvendelse af organisationer og regeringer som EU og Kina. Intelligente kontrakter er kontrakter, der kan udføres selv, hvis mål er at reducere behovet for betroede statslige mellemmænd, voldgifter og håndhævelsesomkostninger.[36][37] En decentraliseret autonom organisation er en organisation, repræsenteret af intelligente kontrakter, der er gennemsigtig, kontrolleret af aktionærer og ikke påvirket af en central regering.[38][39][40] Intelligente kontrakter er blevet diskuteret til brug som (midlertidige) ansættelseskontrakter[41][42] og automatisk overførsel af midler og ejendom (dvs. arv, efter registrering af en dødsattest).[43][44][45][46] Nogle lande, som Georgien og Sverige, har allerede lanceret blockchain-programmer med fokus på ejendom (jordtitler og ejendomsret)[47][48][49][50] Ukraine ser også på andre områder, såsom offentlige registre.[47]

Se også


Referencer

  1. ^ Kirk, Verner Sand (23. december 2019), "Direktør i Danske A-kasser: Hvis sagsbehandleren stoler blindt på algoritmer, risikerer hun at stemple de forkerte", Politiken, hentet 6. juni 2022
  2. ^ Enevoldsen, Frederik (10. september 2010), "Diskvalificeret fra den demokratiske samtale: Boomers mobber min generation ud af den offentlige debat", Politiken, hentet 6. juni 2022
  3. ^ Morozov, Evgeny (2018), "Algoritmisk regulering og politikkens død", i Birkholm, Klavs; Frølich, Niels (red.), De skjulte algoritmer - Teknoantropologiske perspektiver, Djøf Forlag, s. 239-265, ISBN 9788757440898
  4. ^ Birkholm, Klavs (13. september 2018), "Algoritmer udfordrer samfundets demokratiske grundstruktur", Djøfbladet, hentet 6. juni 2022
  5. ^ Flyverbom, Mikkel (19. august 2018), "Mikkel Flyverbom: Den populære lærer Sarah Wysocki blev fyret af en algoritme", Politiken, hentet 6. juni 2022
  6. ^ Mchangama, Jacob; Liu, Hin Yan (28. februar 2019), "Har du ikke hørt om algokratiet, så kommer du til det: Det er bomben over dem alle. Over vores frie samfund og retsstaten", Politiken, hentet 6. juni 2022
  7. ^ Danaher, John (1. september 2016). "The Threat of Algocracy: Reality, Resistance and Accommodation". Philosophy & Technology (engelsk). 29 (3): 245-268. doi:10.1007/s13347-015-0211-1. ISSN 2210-5441. S2CID 146674621. Hentet 26. januar 2022.
  8. ^ Yeung, Karen (december 2018). "Algorithmic regulation: A critical interrogation". Regulation & Governance. 12 (4): 505-523. doi:10.1111/rego.12158. S2CID 157086008.
  9. ^ Medina, Eden (2015). "Rethinking algorithmic regulation" (PDF). Kybernetes. 44.6/7 (6/7): 1005-1019. doi:10.1108/K-02-2015-0052. Arkiveret fra originalen (PDF) 24. september 2021. Hentet 6. juni 2022.
  10. ^ Engin, Zeynep; Treleaven, Philip (marts 2019). "Algorithmic Government: Automating Public Services and Supporting Civil Servants in using Data Science Technologies". The Computer Journal. 62 (3): 448-460. doi:10.1093/comjnl/bxy082.
  11. ^ Katzenbach, Christian; Ulbricht, Lena (29. november 2019). "Algorithmic governance". Internet Policy Review. 8 (4). doi:10.14763/2019.4.1424. hdl:10419/210652. ISSN 2197-6775. Hentet 19. marts 2020.
  12. ^ School, Stanford Law. "Government by Algorithm: A Review and an Agenda". Stanford Law School (engelsk). Hentet 20. marts 2020.
  13. ^ Abril, Rubén Rodríguez. "DERECOM. Derecho de la Comunicación. - An approach to the algorithmic legal order and to its civil, trade and financial projection". www.derecom.com (europæisk spansk). Hentet 20. maj 2020.
  14. ^ "Rule by Algorithm? Big Data and the Threat of Algocracy". ieet.org. Hentet 20. maj 2020.
  15. ^ Werbach, Kevin (24. september 2018), The Siren Song: Algorithmic Governance By Blockchain (engelsk), Social Science Research Network.
  16. ^ Williamson, Ben (januar 2013). "Decoding identity: Reprogramming pedagogic identities through algorithmic governance". British Educational Research Association Conference (engelsk). Arkiveret fra originalen 24. juni 2021. Hentet 26. december 2020.
  17. ^ Hildebrandt, Mireille (6. august 2018). "Algorithmic regulation and the rule of law". Philosophical Transactions of the Royal Society A: Mathematical, Physical and Engineering Sciences. 376 (2128): 20170355. Bibcode:2018RSPTA.37670355H. doi:10.1098/rsta.2017.0355. PMID 30082301.
  18. ^ Lumineau, Fabrice; Wang, Wenqian; Schilke, Oliver (1. marts 2021). "Blockchain Governance—A New Way of Organizing Collaborations?". Organization Science. 32 (2): 500-521. doi:10.1287/orsc.2020.1379. ISSN 1047-7039.
  19. ^ Veale, Michael; Brass, Irina (2019). "Administration by Algorithm? Public Management Meets Public Sector Machine Learning" (engelsk). Social Science Research Network. SSRN 3375391.
  20. ^ David Ronfeldt (1991). "Cyberocracy, Cyberspace, and Cyberology:Political Effects of the Information Revolution" (PDF). RAND Corporation. Hentet 12. december 2014.
  21. ^ David Ronfeldt (1992). "Cyberocracy is Coming" (PDF). RAND Corporation. Hentet 12. december 2014.
  22. ^ Ronfeldt, David; Varda, Danielle (1. december 2008), The Prospects for Cyberocracy (Revisited) (engelsk), Social Science Research Network.
  23. ^ "Opinion | Transparency in governance, through cyberocracy". kathmandupost.com (engelsk). Hentet 25. april 2020.
  24. ^ Hudson, Alex (28. august 2019). "'Far more than surveillance' is happening and could change how government is run". Metro (engelsk). Hentet 25. april 2020.
  25. ^ Cristianini, Nello; Scantamburlo, Teresa, "On social machines for algorithmic regulation", AI & Society, vol. 35, no. 3, s. 645-662, Bibcode:2019arXiv190413316C, doi:10.1007/s00146-019-00917-8, ISSN 1435-5655
  26. ^ Brauneis, Robert; Goodman, Ellen P. (1. januar 2018). "Algorithmic Transparency for the Smart City". Yale Journal of Law & Technology. 20 (1): 103. Arkiveret fra originalen 15. august 2022. Hentet 6. juni 2022.
  27. ^ Singh, Saurabh; Sharma, Pradip Kumar; Yoon, Byungun; Shojafar, Mohammad; Cho, Gi Hwan; Ra, In-Ho (1. december 2020). "Convergence of blockchain and artificial intelligence in IoT network for the sustainable smart city". Sustainable Cities and Society (engelsk). 63: 102364. doi:10.1016/j.scs.2020.102364. ISSN 2210-6707. S2CID 225022879. Hentet 24. marts 2021.
  28. ^ Gardner, Allison. "Don't write off government algorithms – responsible AI can produce real benefits". The Conversation (engelsk). Hentet 1. april 2021.
  29. ^ a b "Nevada smart city: A millionaire's plan to create a local government". BBC News. 18. marts 2021. Hentet 24. marts 2021.
  30. ^ "Saudi Arabia is planning a 100-mile line of car-free smart communities". Engadget. Hentet 18. maj 2022.
  31. ^ Bindra, Jaspreet (30. marts 2018). "Transforming India through blockchain". Livemint (engelsk). Hentet 31. maj 2020.
  32. ^ Finn, Ed (10. april 2017). "Do digital currencies spell the end of capitalism?". The Guardian. Hentet 31. maj 2020.
  33. ^ Werbach, Kevin (24. september 2018), The Siren Song: Algorithmic Governance By Blockchain (engelsk), Social Science Research Network.
  34. ^ Reiff, Nathan. "Blockchain Explained". Investopedia (engelsk). Hentet 31. maj 2020.
  35. ^ Gürtler, Kirsten; et al. (2017), "Digitale centralbankpenge i Danmark?" (PDF), Danmarks Nationalbank (Analyse), no. 28, hentet 6. juni 2022
  36. ^ Szabo, Nick (1997). "View of Formalizing and Securing Relationships on Public Networks | First Monday". firstmonday.org. Arkiveret fra originalen 10. april 2022. Hentet 6. juni 2022.
  37. ^ Fries, Martin; P. Paal, Boris (2019). Smart Contracts (tysk). Mohr Siebeck. ISBN 978-3-16-156911-1. JSTOR j.ctvn96h9r.
  38. ^ "What is DAO - Decentralized Autonomous Organizations". BlockchainHub. Arkiveret fra originalen 24. maj 2020. Hentet 31. maj 2020.
  39. ^ Prusty, Narayan (27. april 2017). Building Blockchain Projects. Birmingham, UK: Packt. s. 9. ISBN 9781787125339.
  40. ^ Chohan, Usman W. (4. december 2017), The Decentralized Autonomous Organization and Governance Issues (engelsk), Social Science Research Network.
  41. ^ The Gig Economy, Smart Contracts and Disruption of traditional work arrangements
  42. ^ A blockchain-based decentralized system for proper handling of temporary employment contracts
  43. ^ How blockchain technology could change our lives
  44. ^ Business inheritance in blockchain
  45. ^ Blockchain and AI are coming to kill these 4 business verticals
  46. ^ SilentNotary vision
  47. ^ a b Chavez-Dreyfuss, Gertrude (17. april 2017). "Ukraine launches big blockchain deal with tech firm Bitfury". Reuters (engelsk). Hentet 15. august 2021.
  48. ^ The Bitfury Group and Government of Republic of Georgia Expand Blockchain Pilot
  49. ^ A BLOCKCHAIN - Journals Gateway
  50. ^ Digital Transformation: Blockchain and Land Titles

Bibliografi

  • Kode: Version 2.0 (Basic Books, 2006). ISBN 978-0-465-03914-2.
  • 9780198838494Yeung, Karen; Lodge, Martin (2019). Algorithmic Regulation. Oxford University Press. ISBN 9780198838494.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

AlgorithmicGovernance.svg
Forfatter/Opretter: Geysirhead, Licens: CC BY-SA 4.0
Government by algorithm