Algeriet

Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet

'الجمهورية الجزائرية الديمقراطية الشعبية' (arabisk)
ⵜⴰⴳⴷⵓⴷⴰ ⵜⴰⴷⵣⴰⵢⵔⵉⵜ ⵜⴰⵎⴰⴳⴷⴰⵢⵜ ⵜⴰⵖⴻⵔⴼⴰⵏⵜ (Berbisk)
République algérienne démocratique et populaire (fransk)
Algeriets flag
Motto(oversat fra arabisk):Folkets revolution for folket
NationalmelodiKassaman
Hovedstad
og største by
Algier
36°42′N 3°13′Ø / 36.700°N 3.217°Ø / 36.700; 3.217
Officielle sprogArabisk og Fransk
RegeringsformUnitær semipræsidentiel republik
Abdelmadjid Tebboune (fra 2019)
Nadir Larbaoui (fra 2023)
Lovgivende forsamlingAlgeriets parlament
• Overhus
Nationalrådet
Den Nationale Folkeforsamling
Uafhængighed
• Fra Frankrig
5. juli 1962
Areal
• Total
2.381.741 km2
• Vand (%)
Ubetydeligt
Befolkning
• Anslået
43.900.000 (2020)[1] Rediger på Wikidata
• Tæthed
18,4/km2
BNP (nominelt)163,47 mia. $ (2021)[2], 191,91 mia. $ (2022)[2] Rediger på Wikidata
ValutaAlgiersk dinar (DA)
TidszoneUTC+1 (CET)
UTC+1 (CET)
Kendings-
bogstaver (bil)
DZ
Luftfartøjs-
registreringskode
7T
Internetdomæne.dz
Telefonkode+213
ISO 3166-kodeDZ, DZA, 012

Algeriet (arabisk: الجزائر; algerisk arabisk: الدزاير; fransk: Algérie), officielt Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet (arabisk: الجمهورية الجزائرية الديمقراطية الشعبية; fransk: République algérienne démocratique et populaire), er en suveræn stat i Maghreb-regionen i det nordlige Afrika. Algeriet ligger ud til Middelhavet mod nord og grænser op til Tunesien i nordøst, Libyen i øst, Niger i sydøst, Mali, Mauretanien og Vestsahara i sydvest, og Marokko i vest. Hovedstaden, der har givet landet sit navn, hedder Algier og ligger i det nordligste Algeriet på Middelhavskysten. Det er desuden Algeriets største by. Algeriet er med et areal på 2.381.741 km2 det største land i Afrika og den arabisktalende verden.[3] Det er desuden verdens tiende største land. Man har estimeret befolkningstallet til 43.900.000 (2020)[1] indbyggere, hvilket gør Algeriet til Afrikas niende folkerigeste land. Landet er en semipræsidentiel republik bestående af 48 provinser og 1.541 kommuner. Det officielle sprog er arabisk med fransk som andetsprog.

Algeriet har været hjemsted for mange riger, dynastier og folkeslag, bl.a. numidierne, fønikerne, kartaginienserne, romerne, vandalerne, byzantinerne, umayyaderne, abbasiderne, idrisiderne, aghlabiderne, rustamiderne, fatimiderne, ziriderne, hammadiderne, almoraviderne, almohaderne, spanierne, osmannerne og franskmændene. Berberne udgør landets oprindelige befolkning. Efter 132 år som fransk koloni fik Algeriet uafhængighed den 5. juli 1962 efter en længere periode med borgerkrig og konflikter.

Algeriet er en regional- og mellemmagt. Ifølge FN’s HDI-liste er Algeriet Afrikas mest udviklede fastlandsstat. Det eksporterer store mængder naturgas til Europa, hvilket udgør rygraden i landets økonomi. Ifølge OPEC har Algeriet Afrikas næststørste og verdens 16. største olireserver. Det har verdens niende største naturgasreserver. Det nationale olieselskab, Sonatrach, er Afrikas største selskab. Algeriets militær er et af Afrikas største og landet har kontinentets største forsvarsbudget. De fleste af Algeriets våben importeres fra Rusland, som er en nær allieret. Algeriet er medlem AU, Den Arabiske Liga, OPEC, FN og Maghrebunionen.

Geografi

Algeriets topografi.

Algeriet er med et areal på 2.381.741 km2 det største land på det afrikanske kontinent, i den arabiske verden og i middelhavslandene. Saharaørkenen udgør en stor del af landet mod syd. Den folkerigeste del ligger mod nord.

  • Laveste punkt: Chott Melrhir (40 meter under havet)
  • Højeste punkt: Tahat (3.003 meter)
  • Længste flod: Chelif (725 km)
  • Naturlige ressourcer: olie, naturgas, jernmalm, fosfat, uran, bly, zink

Siden 9. juli 2011, hvor Sudan blev delt, har Algeriet været det største afrikanske land.

Klima og miljø

Klimaet er tørt til halvtørt, med milde, regnfulde vintre og varme, tørre somre ved kysten. I højere områder er det mere tørt med kolde vintre og varme somre. Om sommeren blæser den varme, sandfyldte scirocco-vind almindeligvis.

Nogle af Algeriets miljøproblemer er jorderosion, udslip af urent kloakvand, vandforurening fra olieraffinaderier samt en mangel på frisk vand. Algeriet har skrevet sig på, men ikke ratificeret FN-aftalen om forbydelse af atomvåben. Al elektricitet produceres ved hjælp af fossile brændstoffer.

Demografi

UNESCO: Læsefærdighed i Algeriet +15 år 1985-2015
  • Befolkningstal: ca. 43.900.000 (2020)[1] indbyggere
  • Befolkning: 99% af befolkningen er arabisk berber
  • Befolkningens middelalder: 22,5 år (2002)
  • Befolkningens gennemsnitslevelængde: 70,5 år (2003)
  • Religiøs tilhørselsforhold: sunni-muslimer (statslig religion) 99%, kristne og jøder 1%
  • Sprog: arabisk, fransk, berber-dialekter
  • Analfabetisme: I 2003 var 30% af den voksne befolkning analfabeter

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Algeriets historie

Algeriets nyere historie indledes i 1830 med Frankrigs kolonisering af området. Algeriet opnåede selvstændighed i 1962 ved Évian aftalen efter Algierkrigen.

Over 100.000 mennesker er blevet dræbt siden 1991, hvor regeringen aflyste et valg, som Den Islamiske Frelserfront stod til at vinde.

Politik

Partier

Liste over de tre største politiske partier i Algeriet.

Præsidenter

Regeringsledere

Administrativ inddeling

Uddybende Se også: Byer i Algeriet

Algeriet er siden 18. december 2019 inddelt i 58 provinser (wilayah):

Kort over Algeriets provinser
Kort over Algeriets provinser

Økonomi

Kort over Algeriet.

Olieindustrien er den vigtigste indtægtskilde i Algeriet, og svarer til 30% af BNP og over 95% af eksportindkomsten. Algeriet har verdens femte største naturgas-reserver, og er verdens næst største naturgas-eksportør. Det har verdens 14. største oliereserver. For at mindske afhængigheden af olie forsøger regeringen at sprede investeringer til andre brancher, men har løbende problemer med en høj arbejdsløshed og lav levestandard.

Økonomiske nøgletalVærdi% af BNPÅr, kilde
BNP114,7 mrd $2006, Verdensbanken
BNP (vækst) (Verdensbanken)5,3 %2005, UNDP
Industriproduktion4,9 %2006, UN Statistics
Konsumpriser4,5 %2004, UNDP
Renter 3 mnd
Arbejdsløshed20,0 %2004, UN Statistics
Handelsbalance31,9 mrd US$2006, WTO Trade Profiles
Betalingsbalance9,78 mrd US$2006, WTO Trade Profiles
Udviklingshjælp0,36 mrd $2005, UNDP
BNP per innb3112 $2005, UNDP

Kultur

Litteratur

Nutidens algeriske litteratur, skrevet overvejende på arabisk og fransk, er stærkt influeret af landets moderne historie. Kendte algeriske forfattere i 1900-tallet var blandt andre Mohammed Dib, Albert Camus, Kateb Yacine og Assia Djebar er blevet oversat til mange sprog. Blandt betydeligere forfattere i 1980-erne kan Rachid Mimouni, senere vicepræsident i Amnesty International, og Tahar Djaout, myrdet af en islamistisk gruppe i 1993, nævnes.[4]

Jacques Derrida, dekonstruktivismens grundlægger er født i El Biar i Algeriet. Malek Bennabi og Frantz Fanon er kendte for deres tanker om afkolonisering. Kirkefaderen Augustinus blev født i Tagaste (senere Souk Ahras) og Ibn Khaldun skrev Muqaddimah i Algeriet. Fra den førkoloniale tid er familien Sanusi værk kendte, og fra den koloniale tid er emiren Abdelkader og sheik Ben Badis blevet kendte. Den latinske forfatter Apuleius blev født i Algeriet.

Religion

Notre Dame d'Afrique (Vor Frue af Afrika) - Algeriets basilika.

Islam er den dominerende religion. Mere end 90 % af befolkningen er tilhængere af religionen, det vil sige af dem som er født i familier af muslimsk oprindelse.[5] Officielt er næsten 100 % af Algeriets befolkning muslimer, men ateister og andre ikke-troende regnes ikke med i statistikken. Næsten alle algeriere er sunnimuslimer, fraset 200.000 ibadi i regionen Ghardaïa.[6]

Der findes omkring 150.000 kristne i landet, herunder omkring 10.000 tilhørende den romersk-katolske kirke og 80-130.000 evangelske protestanter.[7][8] Til trods for, at mange jøder blev frataget deres statsborgarskab efter landets selvstændighed, findes der endnu nogle få jøder.[9][10] Algerisk kultur er meget påvirket af islam som landets hovedreligion.

Sport

De mest populære sportsgrene i landet er fodbold, atletik og håndbold. En af landets største sportbegivenheder var, da man slog Vesttysklands herrelandshold i fodbold i 1982 ved et mål af Lakhdar Belloumi. Men på grund af konflikter og dårlige forhold i Algeriet i 1900-tallet, som endnu fortsætter i visse dele af landet, har mange idrætsfolk forladt landet til fordel for lande, som de kan tjene flere penge i, oftest Frankrig. Fodboldspilleren Zinedine Zidane, Karim Benzema og Samir Nasri er af algerisk oprindelse men fødte og opvoksede i Frankrig. I atletik har Algeriet haft flere verdensmestre, blandt andre Noureddine Morceli, Hassiba Boulmerka, Jabir-Said Guerni, og Benida Berrah.

Musik

Musikstilen raï kommer fra Algeriet. Cheb Khaled og Cheb Mami er to af de mest kendte musikere.

Personer fra Algeriet

Forfatteren Albert Camus og Yves Saint Laurent var født i Algeriet.

Forhold til Danmark

Krigen mellem Danmark-Norge og Algier fra 1769 til 1772 opstod da Danmark-Norge ikke ville betale en øget tribut for at undgå pirateri og slavegørelse af dansk-norske sømænd. Efter algierske sørøver kaprede dansk-norske skibe angreb Danmark-Norge Algier med et bombardement der dog var en fiasko og i 1772 blev der indgået en fredsaftale der var dyr for Danmark-Norge.[11]

I 2018 åbnede udenrigsminister Anders Samuelsen en ny dansk ambassade i Algier.[12] Ambassadør er Vanessa Vega Saenz.[13] Algeriet har en ambassade i Danmark. Ambassadør er Abdelhamid Boubazine.[14] Algeriets udenrigsminister Abdelkader Messahel gæstede Danmark i 2019.[15]

I 2005 var vareeksporten fra Danmark til Algeriet på 349 millioner kroner.[16] I 2017 var eksporten steget til 1,7 milliarder kroner, da overvejende medicinske og farmaceutiske produkter. Import til Danmark fra Algeriet er langt mindre.[15] Novo Nordisk har tilstedeværelse i Algeriet. De første Novo Nordisk-produkter blev eksporteret til Algeriet i 1936. I 1994 blev en Novo Nordisk-virksomhed etableret i landet og i 2006 anlagde Novo Nordisk en fabrik i Tizi Ouzou.[17] Andre danske virksomheder der har engageret sig i Algeriet er Mærsk Line og FLSmidth.[15]

I 2023 blev en dansk lov om dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Algeriet underskrevet.[18]

Noter

  1. ^ a b c عدد سكان الجزائر بلغ 43,9 مليون نسمة في يناير الماضي, Algeria Press Service (fra Wikidata).
  2. ^ a b Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
  3. ^ CIA. "Country Comparison: Area". The World Factbook. Arkiveret fra originalen 9. februar 2014. Hentet 19. december 2019.
  4. ^ Tahar Djaout Arkiveret 20. juni 2017 hos Wayback Machine French Publishers' Agency och France Edition, Inc. Hämtat 4 april 2006. (engelsk)
  5. ^ "Landguiden". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 23. marts 2016.
  6. ^ Ibadis and Kharijis (engelsk)
  7. ^ Top Chrétien Arkiveret 10. juni 2009 hos Wayback Machine (fransk)
  8. ^ Vodeo TV (fransk)
  9. ^ Lyn Julius (19. december 2012). "How Algeria lost its Jews".
  10. ^ U.S. Department of State (engelsk)
  11. ^ "Krigen mod Algier".
  12. ^ Udenrigsministeriet (marts 2018), "Anders Samuelsen indvier ny dansk ambassade i Algeriet", Altinget.dkWikidata Q115384676
  13. ^ "Om os". Udenrigsministeriet.
  14. ^ "Algeriets Ambassade i København".
  15. ^ a b c "Algeriets udenrigsminister på besøg i Folketinget".
  16. ^ Søren Rich (8. februar 2006), Eksporten til de muslimske lande i 2005, Danmarks StatistikWikidata Q113192964
  17. ^ Novo Nordisk (2016), Partnering to innovate diabetes care in Algeria, Novo NordiskWikidata Q115385220
  18. ^ "Lov om gennemførelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmark og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet", Lovtidende A, 30. november 2023Wikidata Q124335487

Se også

Eksterne henvisninger

Koordinater: 28°N 1°Ø / 28°N 1°Ø / 28; 1

Medier brugt på denne side

Algeria CIA map.png
Algeria map from CIA World Factbook, converted from original GIF format
Algeria (orthographic projection).svg
Orthographic map of Algeria.
NOTRE DAME D'AFRIQUE.ALGER.jpg
Forfatter/Opretter: The original uploader was Mehnimalik at fransk Wikipedia., Licens: CC BY-SA 3.0

notre dame d'afrique alger bouzareah

[1]
Algeria Topography.png
Topographic map of Algeria. Created with GMT from public domain GLOBE data.
UIS Literacy Rate Algeria population plus15 1980 2015.png
Forfatter/Opretter: UNESCO Institute for Statistics, Licens: Attribution
Literacy Rate of Algeria population plus 15 1985 2015 by UNESCO Institute of Statistics
Emblem of the Arab League.svg
Forfatter/Opretter: Jeff Dahl, Licens: CC BY-SA 4.0
Emblem of the League of Arab States
Algeria, administrative divisions (+northern) - Nmbrs (geosort) - monochrome.svg
Forfatter/Opretter: Eric Gaba (Sting - fr:Sting), Licens: CC BY-SA 3.0
Numbered map of the Wilayas of Algeria, as in 2009.