Algegift

Den kemiske struktur af okadainsyre
Den kemiske struktur af ciguatoxin CTX1B
Den kemiske struktur af maitotoxin MTX
Den kemiske struktur af saxitoxin STX

Algegifte eller algetoxiner er giftstoffer som visse alger danner. De dannes af blågrønalger, furealger og visse andre mikroalger, der kan være en sundhedsrisiko for mennesker og dyr, både gennem fødekæden, ved opblomstring af algevækst i badevandet og gennem overfladevand, der bliver brugt som drikkevand.[1][2][3] Igennem fødekæden kan de toksin-producerende alger forgifte muslinger og være årsag til skaldyrsforgiftning.[4]

Algetoksiner omtales også som phycotoksiner og cyanotoksiner.

Toksinernes kemi

Den kemiske struktur af microcystin LR
Den kemiske struktur af nodularin
Den kemiske struktur af cylindrospermopsin
Den kemiske struktur af anatoxin-a
Den kemiske struktur af aplysiatoxin, et stærkt virkende carcinogen

Algetoksinerne inddeles normalt i tre til fire hovedgrupper. Dertil kommer en overlappende gruppe benævnt cyanotoksiner. Forskellige kemiske strukturer er repræsenteret og giftene har navn efter den sygdom, de fremkalder, eller efter algen, der producerer giftstoffet.

  • DSP-toksiner (Diarrhetic Shellfish Poisoning toxin) er en diarréfremkaldende gift. DSP-toksinerne er enzymhæmmere og nedbryder bl.a. tarmepithelet. De bedst kendte toksiner er okadainsyre og dinophysistoksin-1.
  • PSP-toksiner (Paralytic Shellfish Poisoning toxin) og NSP-toksin (Neurolytic Shellfish Poisoning toxin) er nervegifte, der hæmmer impulsoverførslen mellem nerveceller og muskelceller ved at hæmme natriumpumpen. Der kendes 20 forskellige forbindelser, bl.a. den meget giftige forbindelse saxitoksin, STX. Andre nervetoksiner er anatoksin-a, homoanatoksin-a og anatoksin-a(s).
  • ASP-gift (Amnesic Shellfish Poisoning toxin) kan skade hjernecellerne og give varigt hukommelsestab.
  • CFP-toksin (Ciguatera Fish Poisoning) også kaldet CTX, ciguatera-toksin, ciguatoksin eller maitotoxin MTX.


  • Cyanotoxiner. Cyanobakterier omtales populært - og fejlagtigt - som (blågrøn-)alger, men alligevel nævnes cyanotoxinerne her. Cyanotoksiner kan være levertoksiner (microcystiner, nodularin, cylindrospermopsin), nervetoksiner (anatoksin-a, homoanatoksin-a, anatoksin-a(s)), dermatotoksiner (aplysiatoksin m.fl.) og LPS (endotoxin, lipopolysaccharid).

Se også

Eksterne links og henvisninger

  1. ^ Giftige alger og algeopblomstringer. TEMA
  2. ^ Håndbog om giftige alger i badevand. Miljøstyrelsen
  3. ^ "alger i badevandet. Naturstyrelsen". Arkiveret fra originalen 18. januar 2014. Hentet 16. januar 2014.
  4. ^ Blåmuslingeforgiftning. Patienthåndbogen

Medier brugt på denne side

Nodularin R.svg
Chemical structure of nodularin R
Microcystin-LR.svg
Chemical structure of microcystin LR.
Ciguatoxin.svg
Ciguatoxin aka CTX1B, a neurotoxin isolated from the marine dinoflagellate Gambierdiscus toxicus.
Anatoxin-a.png
Chemical structure of Anatoxin-a
Cylindrospermopsin structure2.png
Cylindrospermopsin structure
Maitotoxin 2D structure.svg
Forfatter/Opretter: Charlesy, Licens: CC0
Chemical structure of maitotoxin.
Aplysiatoxin.svg
Structure of aplysiatoxin (ATX), a potent tumor promtoer isolated from the digestive gland of a sea hare Stylocheilus longicauda and also from blue-green algae Lyngbya majuscula. ATX is an activator of protein kinase C (PKC) isozymes. Debromo derivative of ATX was also identified.
Okadaic acid.svg
Structure of Okadaic acid
Saxitoxin structure.png
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC BY-SA 3.0