Algade (Roskilde)

For alternative betydninger, se Algade. (Se også artikler, som begynder med Algade)
Kort fra 1900 med Algade.

Algade er en vej og gågade i RoskildeØstsjælland. Den går fra Røde Port i øst til Stændertorvet i vest. Gaden er omkring 700 m lang, og de 500 m er gågade fra krydset mellem Sortebrødrestræde og Hestetorvet.

Algade har fra middelalderen været byens handelsgade sammen med Skomagergade.[1][2] Gaden ses i Atlas Danicus der blev tegnet og skrevet af Peder Hansen Resen fra 1677.[3] Algade har også heddet Adelgade.[2] I dag er gågaden stadig en stor del af byens detailhandel.[4]

Blandt bygningerne på gaden er Hotel Prindsen, der blev opført i 1880 i historicistisk stil tegnet af arkitekt Ove Petersen. Bygningen blev fredet i 1988.[5] Derudover findes Bryggergården som har været blandt byens absolut største ejendomme. Den har været brændt ned i både 1731 og i 1904, men dele af kælderen stammer muligvis helt tilbage fra 1400-tallet.[6]

Den 1. oktober 2010 blev en bronzestatue af forfatteren Lise Nørgaard afsløret. Den står ved Sankt Olsgade. Den blev udført af Mette Agerbæk og forestiller Nørgaard, der sidder på en bænk.[7] I 2017 blev den udsat for hærværk, da den blev overhældt med rød maling.[8] Ved Hestetorvet står granitskulpturen Hestebrønden, der blev udstillet i 1945 og udført af Karl Glem.[9]

Galleri

Referencer

  1. ^ Stændertorvets historie. hedebosti.dk. Hentet 11/11-2019
  2. ^ a b Algade. roskildesudvikling.dk. Hentet 12/11-2019
  3. ^ Torvet / Algade. roskildehistorie.dk. Hentet 11/11-2019
  4. ^ Velkommen til Roskilde Handel. roskildehandel.dk. Hentet 12/11-2019
  5. ^ Sag på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ Algade 15 Bryggergården. roskildesudvikling.dk. Hentet 12/11-2019
  7. ^ Figurative skulpturer - Lise Nørgaard. kunstiroskilde.dk. Hentet 12/11-2019
  8. ^ Statue af Lise Nørgaard udsat for hærværk. DR. Hentet 12/11-2019
  9. ^ Vandskulptuer - Hestebrønden. kunstiroskilde.dk. Hentet 12/11-2019

Eksterne henvisninger

55°38′28″N 12°05′10″Ø / 55.64105°N 12.08603°Ø / 55.64105; 12.08603

Medier brugt på denne side

Lise Nørgaard and Ghita Nørby.jpg
Forfatter/Opretter: Mogens Engelund, Licens: CC BY-SA 3.0
Statue af forfatter og journalist Lise Nørgaard på Algade, Roskildes hovedgade, afsløres af skuespiller Ghita Nørby i overværelse af Lise Nørgaard selv (1. okt. 2010).
Hotel Prindsen - Roskilde - Denmark.JPG
Forfatter/Opretter: Kim Bach, Licens: CC BY-SA 4.0
Hotel Prindsen, Roskilde, Danmark i 2016 set fra Algade
Apothek, Roskilde.jpg
Forfatter/Opretter: Lilly Darma, Licens: CC BY-SA 2.0
Dom Apotek at Algade 8 in Roskilde, Denmark
Kreativt hus for børn.jpg
Forfatter/Opretter: Leif Jørgensen, Licens: CC BY-SA 4.0
Kreativt hus for børn (Creative house for children) at Algade in Roskilde in Denmark. Algade 32
-Roskilde 1900.jpg
Kort over Roskilde
Bryggergården (Roskilde).jpg
Forfatter/Opretter: xiquinhosilva from Cacau, Licens: CC BY 2.0
Bryggergården at Algade 15 in Roskilde, Denmark. Not sure if this tall part of the complex is listed? (don't think so)