Alfredo Foni

Alfredo Foni
Alfredo Foni (ca. 1930s–40s).jpg
Alfredo Foni, 1930'erne-1940'erne
Personlig information
Fulde navnAlfredo Foni
Født20. januar 1911(1911-01-20)
Udine, Italien
Død28. januar 1985 (74 år)
Lugano, Schweiz
Højde172
PositionForsvarsspiller
Seniorkarriere*
ÅrHoldKampe(Mål)
1927–1929Udinese
1929–1931Lazio
1931–1934Padova
1934–1947Juventus
Landshold
1936-1942Italien23(0)
Træner for
1947–1948Venezia
1948–1949Chiasso
1950–1951Sampdoria
1953–1954Inter
1954–1958Italien
1960–1961Roma
1961Chiasso
1964–1967Schweiz
1968–1969Inter
1970–1971Bellinzona
1972–1973Mantova
1974–1975Lugano
1976–1977Lugano
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Foni (stående i midten) med Juventus i sæsonen 1940-1941.

Alfredo Foni (født 20. januar 1911, død 28. januar 1985) var en italiensk fodboldspiller (forsvarsspiller) og -træner.

Karriere

Spillerkarriere

Foni begyndte sin karriere som sekstenårig hos Udinese Calcio, hvor han spillede fra 1927 til 1929. Herefter skiftede han til S.S. Lazio, hvor han spillede to sæsoner. Næste klub var Calcio Padova, hvor han spillede frem til 1934. Han skiftede derpå til Juventus, hvor han spillede, til han afsluttede sin karriere i 1947. Foni, der var forsvarsspiller, var med til at vinde to italienske mesterskaber med Juventus.[1]

Han debuterede på Italiens fodboldlandshold ved OL 1936 i Berlin,[2] hvor han spillede alle fire kampe for holdet.[3] Først vandt Italien 1-0 over USA, derpå i kvartfinalen 8-0 over Japan, inden det blev en 2-1 sejr over Norge i semifinalen (efter forlænget spilletid). I finalen mødte Italien Østrig, og efter 90 minutter var stillingen 1-1. Derfor måtte holdene ud i forlænget spilletid, og her scorede Italien hurtigt, hvilket var nok til at give sejren og det olympiske mesterskab.[4]

Han spillede i alt 23 kampe for Italien, og han var med ved EM 1938 i Frankrig, hvor han spillede tre af italienernes fire kampe i turneringen, herunder finalesejren over Ungarn.[5]

Trænerkarriere

Efter afslutningen på sin aktive karriere blev Foni træner, og han trænede en række italienske klubber som U.C. Sampdoria, Inter og A.S. Roma.[1] Han førte blandt andet Inter til to italienske mesterskaber (1953, 1954).[2] Han havde også et par år i 1950'erne som landstræner for Italien, men blev fyret, da det mislykkedes at kvalificere holdet til VM 1958. I 1964 blev han landstræner for Schweiz og stod i spidsen for holdet til VM 1966, men han blev fyret året efter. Han fortsatte som træner i yderligere ti år, de sidste for FC Lugano i Schweiz.

Referencer

  1. ^ a b Alfredo Foni, worldfootball.net, hentet 23. september 2021. 
  2. ^ a b Alfredo Foni, olympedia.org, hentet 23. september 2021. 
  3. ^ Alfredo Foni >> Internationals >> Olympic Games, worldfootball.net, hentet 23. september 2021. 
  4. ^ Football, Men, olympedia.org, hentet 23. september 2021. 
  5. ^ Alfredo Foni, National-Football-Teams.com, hentet 30. juni 2019. 

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Flag of Italy (1861-1946).svg
Forfatter/Opretter: F l a n k e r, Licens: CC BY-SA 2.5
Flag of the Kingdom of Sardinia (1851-1861) and of the Kingdom of Italy (1861-1946). Use: Civil flag and ensign. In a governmental or a military context, the crowned version (see Crowned version) was always used (as State flag and naval ensign).
Flag of Italy (1861–1946).svg
Forfatter/Opretter: F l a n k e r, Licens: CC BY-SA 2.5
Flag of the Kingdom of Sardinia (1851-1861) and of the Kingdom of Italy (1861-1946). Use: Civil flag and ensign. In a governmental or a military context, the crowned version (see Crowned version) was always used (as State flag and naval ensign).
Alfredo Foni (ca. 1930s–40s).jpg
Il calciatore italiano Alfredo Foni tra gli anni 30 e 40 del XX secolo.
Juventus 1940-1941.jpg
A line-up of Juventus in the 1940–41 season. From left to right, standing: Felice Borel (II), Pietro Rava, Alfredo Foni, Alfredo Bodoira, Giovanni Varglien (II); crouched: Gino Colaussi, Teobaldo Depetrini, Francesco Capocasale, Guglielmo Gabetto, Mario Bo, Riza Lushta.