Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha (1874-1899)

Disambig bordered fade.svgDenne artikel omhandler Arveprins Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha, der aldrig selv regerede, da hans far Hertug Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha overlevede ham.
Alfred
Erbprinz-alfred-von-sachsen-coburg-gotha.jpg
Arveprins Alfred i 1893
Arveprins af Sachsen-Coburg og Gotha
Fulde navnengelsk: Alfred Alexander William Ernest Albert
HusHuset Sachsen-Coburg og Gotha
FarAlfred af Sachsen-Coburg og Gotha
MorMaria Alexandrovna af Rusland
Født15. oktober 1874(1874-10-15)
Buckingham Palace, London, England
Død6. februar 1899 (24 år)
Sanatorium Martinnsbrunn, Meran, Østrig–Ungarn
HvilestedFriedhof am Glockenberg, Coburg, Tyske Kejserrige

Alfred, Arveprins af Sachsen-Coburg og Gotha (Alfred Alexander William Ernest Albert; indtil sin fars tronbestigelse kendt som Prins Alfred af Edinburgh; 15. oktober 18746. februar 1899), var en britisktysk prins, der var den eneste søn af Hertug Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha og tronfølger til det tyske dobbelthertugdømme Sachsen-Coburg og Gotha. Han døde som 24-årig under omstændigheder, der fortsat ikke er fuldstændig klarlagt.

Arveprins Alfred var fætter til Kejser Wilhelm 2. af Tyskland, Dronning Sophie af Grækenland, Kong Georg 5. af Storbritannien, Dronning Maud af Norge, Kejserinde Aleksandra Fjodorovna af Rusland, Kronprinsesse Margareta af Sverige, Dronning Victoria Eugenie af Spanien og Kejser Nikolaj 2. af Rusland.

Biografi

Tidlige liv

Prins Alfred med sin forældre og lillesøster Prinsesse Marie.
Portrætmaleri: Carl Rudolph Sohn (1884)

Prins Alfred af Edinburgh blev født den 15. oktober 1874Buckingham Palace i London som det ældste barn og eneste søn af Prins Alfred, Hertug af Edinburgh, næstældste søn af Dronning Victoria af Storbritannien og Prins Albert af Sachsen-Coburg og Gotha, og Storfyrstinde Maria Alexandrovna af Rusland, datter af Kejser Alexander 2. af Rusland og Prinsesse Marie af Hessen og ved Rhinen.

Han blev døbt den 23. november 1874 i the Lower Bow Room i Buckingham Palace af Ærkebiskoppen af Canterbury Archibald Campbell Tait med navnene Alfred Alexander William Ernest Albert. Hans faddere var hans farmor Dronningen af Storbritannien, hans morfar Kejseren af Rusland, hans faster Kronprinsessen af Tyskland, hans grandonkel Hertugen af Sachsen-Coburg og Gotha og hans farbror Fyrsten af Wales.[1] I familien blev han senere kendt under kælenavnet Young Affie.

Prins Alfred voksede op i forældrenes residens Clarence House i London med sine fire yngre søstre: Prinsesse Marie, Prinsesse Victoria Melita, Prinsesse Alexandra og Prinsessse Beatrice. Han var et begavet men følsomt barn, der modtog en streng og ren tysk opdragelse under ledelse af den tyraniske huslærer Dr. Rolfs, der satte pris på at ydmyge prinsen i andres nærvær. Alfred led også under adskillelsen fra sine søstre og far, der som aktiv britisk marineofficer ofte var fraværende fra hjemmet. Hans mor, der blev anset som følelseskold og streng, var fortaler for sønnens strenge opdragelse.

Arveprins af Sachsen-Coburg og Gotha

I 1893 døde hans grandonkel, Hertug Ernst 2. af Sachsen-Coburg og Gotha, uden arvinger. Prins Alberts ældste søn, Fyrsten af Wales havde tidligere fraskrevet sig arveretten til hertugdømmet, og hertugtitlen gik derfor videre til Prins Alberts næste søn, Prins Alfred, Hertug af Edinburgh.[2] Alfred selv blev herefter arveprins af Sachsen-Coburg og Gotha. Ved faderens tronbestigelse flyttede familien til Tyskland, hvor de boede på Schloss Rosenau nær Coburg.

Aflyst forlovelse

Den 28. januar 1895 offentliggjorde the Court Circular, at han var blevet forlovet med Hertuginde Elsa af Württemberg, datter af Hertug Eugen af Württemberg og Storfyrstinde Vera Konstantinovna af Rusland. Brylluppet fandt dog aldrig sted, og Hertuginde Elsa giftede sig senere med Prins Albrecht af Schaumburg-Lippe.

Død

Familiefotografi taget i anledning af Arveprins Alfreds myndighedsalder.

Arveprins Alfred døde 24 år gammel den 6. februar 1899 under et ophold på Martinnsbrunn Sanatorium i Gratsch nær Meran i Grevskabet Tyrol i Østrig-Ungarn (nu Sydtyrol i Italien).[2] De nøjagtige omstændigheder omkring Prins Alfreds død er aldrig blevet klarlagte, og mange forskellige udlægninger og hypoteser er blevet offentliggjorte. Han blev begravet i Det Hertugelige MausoleumFriedhof am Glockenberg i Coburg.[3]

Efter Arveprins Alfreds død måtte tronfølgen i Sachsen-Coburg og Gotha fastlægges på ny. Hertug Alfreds lillebror, Prins Arthur frasagde sig arveretten på vegne af sig selv og sin søn, Prins Arthur. Dermed overgik positionen som tronfølger til Hertug Alfreds næste brors eneste søn, Prins Charles Edward, der blev hertug ved Hertug Alfreds død i 1900.

Titler, prædikater og æresbevisninger

Våbenskjold som Prins af Edinburgh.[4]

Titler og prædikater

  • 15. oktober 1874 – 23. august 1893: Hans Kongelige Højhed Prins Alfred af Edinburgh
  • 23. august 1893 – 6. februar 1899: Hans Kongelige Højhed Arveprins Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha, Hertug af Sachsen

Æresbevisninger


Anetavle

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Franz Friedrich af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
 
8. Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. Augusta Reuss af Ebersdorf og Lobenstein
 
 
 
 
 
 
 
4. Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. August af Sachsen-Gotha-Altenburg
 
 
 
 
 
 
 
9. Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19. Louise Charlotte af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
2. Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Georg 3. af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
10. Prins Edvard August, hertug af Kent
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Charlotte af Mecklenburg-Strelitz
 
 
 
 
 
 
 
5. Victoria af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. Franz Friedrich af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
 
11. Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
23. Augusta Reuss af Ebersdorf og Lobenstein
 
 
 
 
 
 
 
1. Alfred af Sachsen-Coburg og Gotha (1874-1899)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
24. Paul 1. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
12. Nikolaj 1. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. Sophie Marie Dorothea af Württemberg
 
 
 
 
 
 
 
6. Alexander 2. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
26. Frederik Vilhelm 3. af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
13. Charlotte af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
27. Louise af Mecklenburg-Strelitz
 
 
 
 
 
 
 
3. Maria Alexandrovna af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
28. Ludvig 1. af Hessen og ved Rhinen
 
 
 
 
 
 
 
14. Ludvig 2. af Hessen og ved Rhinen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29. Louise af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
7. Marie af Hessen og ved Rhinen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
30. Karl Ludvig af Baden
 
 
 
 
 
 
 
15. Wilhelmine af Baden
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
31. Amalie af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 

Referencer

  1. ^ Demoskoff, Yvonne (27. december 2005). "Christenings of the Royal Family". Yvonne's Royalty Home Page. users.uniserve.com. Arkiveret fra originalen 6. august 2011. Hentet 11. september 2017.
  2. ^ a b Sandner, Harold (2004). "II.4.2 Erbprinz Alfred". Das Haus von Sachsen-Coburg und Gotha 1826 bis 2001 (tysk). Andreas, Prinz von Sachsen-Coburg und Gotha (preface). 96450 Coburg: Neue Presse GmbH. s. 155-156. ISBN 3-00-008525-4.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: location (link)
  3. ^ Klüglein, Norbert (1991). Coburg Stadt und Land (tysk). Verkehrsverein Coburg.
  4. ^ Velde, François R. (5. august 2013). "Marks of Cadency in the British Royal Family: Houses of Saxe-Coburg-Gotha/Windsor/Windsor-Mountbatten (since 1837)". www.heraldica.org. Chicago: self-published. Hentet 11. september 2017.

Eksterne henvisninger

Medier brugt på denne side

Alfred, Duke of Edinburgh with his family, Carl Rudolph Sohn, 1884.jpg
Carl Rudolph was the son of Carl Ferdinand Sohn (1805-1867); the father was known to Queen Victoria through his portrait of the Queen of Hanover (RCIN 405078); the son was employed by members of the Royal Family 1882-6.

Alfred, Duke of Edinburgh (1844-1900) was Queen Victoria’s fourth child. He is depicted here with his wife, Marie, and their two children, also called Alfred and Marie. The Duke is in the morning dress uniform of a Vice-Admiral and wearing the badges of St Patrick, St Michael and St George, the Star of India and St Vladimir of Russia.

The Duchess was not at all happy about having her portrait painted. She wrote in a letter: ‘Another dreadful bore awaits me. The Queen has sent over her new court painter, Herr Sohn, who must produce a family group of the Duke, myself, and our two eldest children! This is an aggravation of sorrow that fell upon me like a shell. I am simply furious: besides hating the long sittings, I dislike still more having my pig-like face reproduced on canvas and handed over to posterity. When I was a nice, lively, thin and fresh young lady, I did not mind it so much, but now! His first sketch of me is monstrous as he was provided by the Queen with the most atrocious photographs that were ever made of me. I was so horrified that I could not conceal it and the poor man does not quite know what he is to think about the whole business.’
Badge of the House of Windsor.svg

The Badge of the House of Windsor (the ruling royal house of the United Kingdom and the other Commonwealth realms), as approved by King George VI in 1938. In the style used from 1938 to 1952 and the again from 2022.


Although the Sovereigns of the House of Windsor (this dynastic name was adopted by Royal Proclamation on 17th June 1917) have used various old royal badges only one or two new badges have been adopted that for Wales and the following badge for the House of Windsor, which was approved by King George VI on 28th July 1938: On a Mount Vert the Round Tower of Windsor Castle argent, masoned sable, flying thereon the Royal Standard, the whole within two branches of oak fructed or, and ensigned with the Imperial Crown.
(J.P. Brooke-Little, 1954, Boutell's Heraldry, Frederick Warne: London and New York, pages 216-217)
Erbprinz-alfred-von-sachsen-coburg-gotha.jpg
Alfred "Affie", Heir to Duchy of Saxe-Coburg and Gotha
Young Alfred majority.jpg
Reunion in Coburg for the majority of Alfred Hereditary Prince of Saxe-Coburg and Gotha