Alfred Sveistrup Poulsen
Alfred Sveistrup Poulsen | |
---|---|
Foto: Christensen & Morange | |
37. biskop over Viborg Stift | |
Embedsperiode 1901 – 1921 | |
Foregående | Jørgen Swane |
Efterfulgt af | Johannes Gøtzsche |
Personlige detaljer | |
Født | 14. januar 1854 Roskilde |
Død | 26. januar 1921 (67 år) Viborg |
Gravsted | Viborg Kirkegård |
Ægtefælle(r) | Karen Tetens |
Beskæftigelse | Biskop |
Religion | Lutheranisme |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Alfred Sveistrup Poulsen (født 14. januar 1854 i Roskilde, død 26. januar 1921 i Viborg) var en dansk teolog og biskop over Viborg Stift fra 1901 til sin død.
Karriere
Han blev student i 1871 og uddannet cand.theol. i 1878. Derefter tog Sveistrup Poulsen på studieophold i Schweiz, Italien og Tyskland, inden han i 1880 vendte hjem og blev præst ved Sct. Hans Hospital i Roskilde og medhjælper for domprovsten i samme by. I 1883 blev han beskikket som slotspræst i Christiansborg Slotskirke, inden han i 1896 flyttede tilbage til Roskilde for at blive domprovst. I flere år var han privat docent ved Københavns Universitet. Fra 1890-1921 var han desuden formand for Den Danske Israelsmission.[1]
Biskop
Da Jørgen Swane skulle afløses som biskop over Viborg Stift på grund af dennes pensionering i 1901, opstillede Alfred Sveistrup Poulsen til bispevalget. Han vandt valget og kunne efterfølgende flytte ind i Bispegården i Viborg. Poulsen var biskop til sin død i 1921.
Han blev Ridder af Dannebrog 1887, Dannebrogsmand 1905 og Kommandør af 2. grad 1907.
Privat
Han og hustruen Karen er begravet på Viborg Kirkegård.
Han er gengivet i et portrætmaleri af Herman Vedel 1918 i Viborg Domkirke. Der findes også et træsnit fra 1888 efter fotografi. Der findes fotografier af Luigi Montabones eftf. (fra Rom-opholdet) og af Christensen & Morange.
Kilder og eksterne henvisninger
- Alfred Sveistrup Poulsen på gravsted.dk
- Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest
Referencer
- ^ Israelsmissionens historie, https://israel.dk/om/historie/
|
|
Medier brugt på denne side
(c) Lars Schmidt, CC BY-SA 3.0
Gravsten for biskop Alfred Sveistrup Poulsen og hustru Karen. Placeret på Viborg Kirkegård.
Alfred Sveistrup Poulsen (1854-1921), Danish bishop of Viborg