Alfred Ludwig

Alfred Ludwig
Født	9. oktober 1832 Wien
Død	12. juni 1912 (79 år) Vinohrady
Nationalitet	Østrigsk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Humboldt-Universität zu Berlin (1855-1857), Wien Universitet (1852-1855), Akademisches Gymnasium (1844-1852)
Elev af	Anton Boller, August Boeckh, Moriz Haupt, Albrecht Weber, Hermann Bonitz
Professorater	professor
Beskæftigelse	Universitetslærer, klassisk filolog, orientalist, oversætter
Fagområde	Filologi, orientalisme
Arbejdsgiver	Karlsuniversitetet
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Alfred Ludwig (født 9. oktober 1832 i Wien, død 12. juni 1912) var en østrigsk sanskritist og sprogforsker.

Ludwig blev 1860 professor i Prag, hvor han virkede indtil sin død. Hans anskuelser i sprogvidenskaben og den indiske filologi går i væsentlige punkter imod de almindelig herskende teorier; nogle af dem står dog nu i højere kurs end tidligere.

Af Ludwigs skrifter kan nævnes: Die Entstehung der a-Deklination (i "Sitzungen der Wiener Akademie", 1867), Der Infinitiv im Veda (1871), Agglutination oder Adaption, eine sprachwissenschaftliche Streitfrage (1873), Die philosophischen und religiösen Anschauungen des Weda (1875) og andre.

Der Rigveda, oversættelse med kommentar og indledning (6 bind, 1876—88) fulgtes af Über die Kritik des Rigvedatextes (1889), Ludwigs hovedværk, overordentlig vigtigt, trods mange problematiske særheder, og Über die Methode bei Interpretation des Rigveda (1891) samt talrige mindre arbejder.

Kilder

• Ludwig, Alfred i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)