Alfred Gabriel Nathorst
| Alfred Gabriel Nathorst | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 7. november 1850  Bergshammars församling, Sverige |
| Død | 20. januar 1921 (70 år) Adolf Fredriks församling, Sverige |
| Gravsted | Norra begravningsplatsen |
| Bopæl | Sverige |
| Far | Hjalmar Nathorst |
| Søskende | Carl Nathorst |
| Barn | Ruth Nathorst |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Lunds Universitet |
| Professorater | akademiker |
| Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien, Det Preussiske Videnskabsakademi, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Bayerische Akademie der Wissenschaften, Ruslands Videnskabernes Akademi med flere |
| Beskæftigelse | Opdagelsesrejsende, polarforsker, palæontolog, botaniker, paleobotaniker, geolog |
| Fagområde | Geologi, palæobotanik, botanik |
| Faglig interesse | Palæobotanik |
| Deltog i | Svenska Grönlandsexpeditionen 1883 |
| Arbejdsgiver | Naturhistoriska riksmuseet (1884-1917) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Lyellmedaljen (1904), Vegamedaljen (1900), æresdoktor ved University of St Andrews, æresdoktor ved University of Cambridge |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Alfred Gabriel Nathorst (født 7. november 1850 i Väderbruun, Nyköping [1], død 20. januar 1921 i Stockholm[2]) var en svensk natur- og polarforsker, søn af Hjalmar Nathorst.
Liv og gerning
Nathorst far var agronomen Hjalmar Nathorst. Han fik sin studentereksamen i Lund i 1868,[3][2] og Uppsala i 1871.[3] Han blev både docent i geologi og dr. phil. fra Lunds universitet i 1874,[3][2] var i perioden 1873—84 tilknyttet "Sveriges geolologiska undersökning",[3][2] og 1884—1917 professor og museumsinspektør (med ansvar for samlingerne af arkegoniater og fossile planter) ved "Naturhistoriska Riksmuseet" i Stockholm.[3][2] Han blev desuden medlem af Vetenskaps-Akademien i 1885. Nathorst var også forfatter; og skrev om først og fremmest om palæontologi, men også om botanik og geologi.
Nathorst begyndte tidlige at studerer naturvidenskab; han startede med botanik, gik senere i gang med geologi, men hans arbejde indenfor palæobotanik anses for hans vigtigste videnskabelige arbejder. Det geologiske arbejde omfattede Skånes geologi, herunder det kambriske og stenkulsførende dannelser, samt landsdelens tektonik. Han påviste i 1874, at størstedelen af de beskrivelser af ældre geologiske formationer, såsom fossile alger, faktisk var spor efter lavere dyr og mærker af genstande som var blevet skyllet frem på stranden af bølgerne.[a] Han påviste blandt andet at planten Eophyton var en sådan. Han fokuserede senere sit arbejde på polaregnene, hvor han i 1910 sammenfattede sine undersøgelse på dette område i en oversigtsartikel.[b] Derudover udgav han Jordens historia i 1888-94, som var en delvis bearbejdning af Melchior Neumayrs Erdgeschichte og Sveriges geologi.[4]
Forskning i plantevækst og geologi
Han har beskrevet de rige samlinger af plantefossiler fra Skånes dannelse, hvor han også har inddelt Skånes dannelse i detaljerede zoner. Han udførte også forskning omhandlende den fossile floras anatomi og morfologi, og det lykkedes ham blandt andet at rekonstruer Dictyophyllum. Det lykkedes også Nathorst at forbedre enkelte undersøgelsesmetoder, såsom kollodiumaftryk, der kan undersøge kutikulas struktur.
Han var i stand til at påvise at eksempelvis almindelig rypelyng, Salix polaris og dværg-birk havde været udbredt i det nordlige Europa,[4] efter at han i 1870 fandt resten af den arktiske flora ved Alnarp i Skåne.[c] Skånes fossile flora er den bedst undersøgte flora fra denne, hvilket især skyldes at den dannede grundlang for Nathorsts studier i flere år.[kilde mangler][d] Han lavede også bidrag til Spitsbergens og Grønlands planteverden, og dennes historik, foruden at lave afhandlinger om den sekulære forvitring, forkastninger og andre geologiske emner.
Nathorst udgav i perioden 1894-1920 værket Zur fossilen Flora der Polarländer, som var en bearbejdning af det materiale om Japans tertiære flora, som Vega-ekspeditionen bragte tilbage. Yderligere er de samlede planteforsteninger på Frants Josefs land også bearbejdet af Nathorst.
Forskning i dyreliv
Han forskede også i de dyr der tidligere blev opfattet som alger, altså krebs, orme med flere,[5] foruden meduser i det svenske kambriske lag. Dertil findes både store og små afhandlinger om palæontologiske emner.
Virke ved Naturhistoriska riksmuseet
I 1884 blev Nathorst udnævnt til professor af kongen og i 1910 som museumsinspektør for afdelingen for palæobotanik ved Naturhistoriska riksmuseet, hvor han var frem til han gik på pension i 1917. Grundet sit store arbejde som palæobotaniker, havde han opbygget et stort netværk over hele verden - et netværk der var medvirkende til at Stockholms Naturhistoriske Museum fik en stor og bred samling. I størstedelen af sin tid på museet, havde Nathorst sin afdeling i gamle lokaler i Vetenskabsakademiens hus, men han fik i 1915 mulighed for selv at indrette, da det nye museum åbnede.
Polarforskning
Nathorst var leder af flere ekspeditioner til blandt andet Ishavet. Allerede i 1870 deltog han i sin første polarrejse (til Svalbard) - som han kom tilbage til i 1882. I 1883 var han med på den Svenske Grønlandsekspedition ombord på Dampskibet Sofia. På ekspeditionen fungerede han som souschef, foruden at lede turen fra Waigattet til Kap York. I 1898 var han med på skibet Antarctic, og i 1899 var han leder af en ekspedition der skulle finde Salomon August Andrées forsvundne ekspedition fra to år tidligere. Ekspeditionen lykkedes ikke, men de formåede alligevel at lave en kortlægning af områder omkring Grønland.[6]
Hædersbevisninger
Nathorst var medlem af Fysiografiska sällskapet i Lund (1878), Vetenskapsakademien (1885), æresmedlem ved Södermanlands-Nerikes nation, Vetenskapssocieteten i Uppsala (1907) og Vetenskaps- och vitterhetssamhället i Göteborg (1909) samt medlem og æresmedlem af omkring 30 udenlandske lærde selskaber. Han var æresdoktor ved universiteterne i Greifswald, Cambridge, Kristiania og S:t Andrews.[7]
Nathorst blev tildelt Lyellmedaljen i 1904.[kilde mangler]
Eftermæle
Efter sin død, har Nathorst fået omkaldt et landområde efter sig.[8] Nathorst land er området mellem Van Mijen- og Van Keulenfjordene på Spitsbergen.[9][10]
Død
Alfred Nathorst døde den 20. januar 1921. Han er begravet på Norra begravningsplatsen i Stockholm.[11][12]
Noter
- ^ Om några förmodade växtfossil, 1874[kilde mangler]
- ^ Beiträge zur Geologie der Bären-Insel, Spitzbergen und des König-Karl-Landes
- ^ Lunds Universitets årskrift VII 1870[kilde mangler]
- ^ Bidrag till Sveriges fossila flora I, Pålsjö; II, Höganäs og Helsingborg, i Kungliga Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar 14.-16. bind; Floran vid Bjuf i Sveriges geologiske undersökning, Serie C.
Referencer
- ^ Bergshammar, (D), C:4, s. 166
- ^ a b c d e "Alfred Gabriel Nathorst". [[Salmonsens konversationsleksikon]]. Vol. XVII (Anden udgave). s. 679. Hentet 2018-05-01.
{{cite book}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp) - ^ a b c d e "Alfred Gabriel Nathorst". [[Nordisk familjebok]]. s. 497-498. Hentet 2018-05-01.
{{cite book}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp) - ^ a b Carlquist, Gunnar, red. (1937). Svensk uppslagsbok. Bd 18. Malmö: Svensk Uppslagsbok AB. s. 730-31.
- ^ Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar 18. bind, 1880, og 21. bind, 1885
- ^ Carlquist, Gunnar, red. (1937). Svensk uppslagsbok. Bd 18. Malmö: Svensk Uppslagsbok AB. 731.
- ^ Nathorst, Alfred Gabriel i Nordisk familjebok (2. udgave, 1913)
- ^ "Nathorst Land (Svalbard)". Norwegian Polar Institute. Arkiveret fra originalen 8. december 2015. Hentet 27. november 2015.
- ^ "Nathorst Land (Svalbard)". Norwegian Polar Institute. Arkiveret fra originalen 8. december 2015. Hentet 28. maj 2014.
- ^ "Nathorstbreen (Svalbard)". Norwegian Polar Institute. Arkiveret fra originalen 29. maj 2014. Hentet 28. maj 2014.
- ^ "Sten nr 219 – Alfred Gabriel Nathorst" (Norra begravningsplatsen.se)
- ^ Nathorst, ALFRED GABRIEL (SvenskaGravar.se)
Litteratur
- 3. Alfred Gabriel Nathorst i Nordisk familjebok (2. udgave, 1913), forfattet af Herman Juhlin-Dannfelt (1852-1937) og Thore Gustaf Halle (1884-1964)
- Nathorst, Alfred Gabriel i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924), forfattet af Nikolaj Hartz og J.P.J. Ravn
Eksterne henvisninger
 | Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Peter Eberlin: "Antikritiske Bemærkninger om den grønlandske Fanerogamvegetations Historie" (Geografisk Tidsskrift, Bind 12; 1893) (Webside ikke længere tilgængelig)
- N. Hartz (anmeldelse af): "A. G. Nathorst: Två somrar i norra ishafvet. Kung Karls Land, Spetsbergens kringsegling, Spanande efter Andrée i nordöstra Grönland. Stockholm 1601" (Geografisk Tidsskrift, Bind 16; 1901)
- Emil Madsen: "De vigtigste af danske i arktiske Egne udførte Rejser og Forskninger" (Geografisk Tidsskrift, Bind 19; 1907)
- Emil Madsen: "De vigtigste af danske i arktiske Egne udførte Rejser og Forskninger" (Geografisk Tidsskrift, Bind 19; 1907)
|
Medier brugt på denne side
Aan de Zuidpool
Swedish explorer and geologist Alfred Gabriel Nathorst (1850-1921)
Picture of Alfred Gabriel Nathorst's grave at Norra begravningsplatsen in Stockholm