Alfons 3. af Aragonien

Alfonso 3. af Aragonien Alfons den Liberale
Konge af Aragonien og Valencia Greve af Barcelona
Kroning	2. februar 1286 (Valencia) 9. april 1286 (Zaragoza)
Regerede	2. november 1285 – 18. juni 1291
Forgænger	Peter 3.
Efterfølger	Jakob 2.
Ægtefælle	Eleonore af England
Hus	Huset Barcelona
Far	Peter 3. af Aragonien
Mor	Constance af Sicilien
Født	4. november 1265(1265-11-04) Valencia, Kongeriget Valencia
Død	18. juni 1291 (25 år) Barcelona, Grevskabet Barcelona
Hvilested	Katedralen i Barcelona siden 1852, tidligere Convent de San Francisco
Religion	Romersk-katolsk
v d r

Alfons 3. af Aragonien, kaldet Alfons den Liberale (catalansk: Alfons el Franc, aragonsk: Alifonso lo Liberal) (4. november 1265 – 18. juni 1291) var konge af Aragonien og greve af Barcelona (som Alfons 2.) fra 1285 til 1291. Han erobrede Kongeriget Mallorca mellem sin tronbestigelse og 1287.

Biografi

Han var søn af Peter 3. af Aragonien og Constance af Sicilien, datter af og arving til Manfred af Sicilien. Hans mormor Beatrice af Savoien var datter af Amadeus 4. af Savoien og Margrete af Burgundiet, grevinde af Savoien. Efter Peter 3.s død blev hans rige delt mellem to af hans sønner. Alfons fik Aragonien, Valencia og Barcelona mens Jakob fik Sicilien.

Straks efter sin tronbestigelse indledte han et felttog mod Balearerne for at genvinde øerne, som var blevet tabt da hans farfar, Jakob 1. af Aragonien, delte landene under den Aragonske Krone mellem sine 2 sønner. Derfor erklærede Alfons i 1285 krig mod sin onkel, Jakob 2. af Mallorca, og erobrede såvel Mallorca (1285) og Ibiza (1286). Han fulgte op med erobringen af Menorca, indtil da en selvstyrende muslimsk stat (Manûrqa) underlagt Kongeriget Mallorca, den 17. januar 1287, som i dag er Menorcas nationale helligdag.

Han søgte til at begynde med også at få kontrol over Sicilien og støttede sin bror Jakobs krav på øen, men senere skiftede han side og støttede paven, der ville give øen til Karl af Valois.

Alfons' regeringstid blev plaget af stridigheder med den aragonske adel. Det kulminerede da den Aragonske Union, en antiroyal bevægelse, pressede Alfons til at overdrage en række kongelige privilegier til adelen. Hans manglende styrke til at styre adelen, som også indbyrdes var uenige, førte Kongeriget Aragonien tæt på anarkistiske tilstande.

Et ægteskab mellem Alfons og prinsesse Eleanor af England,^[1] datter af kong Edvard 1. af England blev arrangeret, men Alfons døde før han mødte sin brud. Han var kun 25 år, da han døde i 1291. Han blev begravet i franciskaner-konventet i Barcelona, men blev i 1852 flyttet til katedralen i Barcelona.

Eftermæle

Dante Alighieri fortæller i den Guddommelige Komedie, hvordan Alfons sidder uden for porten til skærsilden sammen med de andre monarker, som Dante anklagede for de kaotiske tilstande i Europa i det 13. århundrede.

Stamtavle

Noter

Referencer

• Alighieri, Dante, Purgatorio, Canto VII, l. 115ff.
• Nelson, Lynn. The Chronicle of San Juan De LA Pena: A Fourteenth-Century Official History of the Crown of Aragon (University of Pennsylvania Press, 1991) ISBN 0-8122-1352-1
• O'Callaghan, Joseph. A History of Medieval Spain (Cornell University Press, 1983) ISBN 0-8014-9264-5

Wikimedia Commons har medier relateret til: Alfons 3. af Aragonien