Alfa Romeo 147

Alfa Romeo 147
147 sele alfa.jpg
Alfa Romeo 147 tredørs (2000−2004)
Produktion
ProducentAlfa Romeo
KoncernFiat
Model147
Produktionsår2000−2010
ProduktionsstedPomigliano d'Arco, Italien Italien
DesignerAndreas Zapatinas[1]
Karrosseri og platform
TypeLille mellemklassebil
Karrosseriformer3- og 5-dørs hatchback
TeknikTværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Resultat i Euro NCAP-
kollisionstest
Crashtest-Stern 3.svg (2001)[2]
BeslægtedeAlfa Romeo 156
Alfa Romeo GT
Drivlinje
MotorerBenzin:
1,6−3,2 liter (77−184 kW)
Diesel:
1,9 liter (74−125 kW)
GearkasseManuel og semiautomatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2546 mm
Længde4170 mm
Bredde1729 mm
Højde1421−1442 mm
Egenvægt1265−1435 kg
Kronologi
ForgængerAlfa Romeo 145
Alfa Romeo 146
EfterfølgerAlfa Romeo Giulietta

Alfa Romeo 147 (type 937)[3] er en lille mellemklassebil fra den italienske bilfabrikant Alfa Romeo, som blev bygget mellem efteråret 2000 og midten af 2010.

Generelt

147'eren er baseret på en modificeret platform fra den i 1997 introducerede store mellemklassebil Alfa Romeo 156. Karrosseriet blev designet af Andreas Zapatinas[1] under ledelse af Walter Maria de Silva.

Historie

Alfa Romeo 147 blev præsenteret i Torino i juni 2000,[4][5] og gik i produktion i november måned samme år[6] med 16-ventilede Twin Spark-motorer med 77 kW (105 hk), 88 kW (120 hk) og 110 kW (150 hk) samt en 1,9-liters JTD commonrail-turbodiesel med 81 kW (110 hk). Samtidig blev modellen kåret til Årets Bil i Europa 2001.[7]

I maj 2001 fulgte femdørsudgaven, og samtidig fik dieselmotoren en turbolader med variabel turbinegeometri hvilket øgede effekten til 85 kW (115 hk). Ligesom på den større Alfa 156 er de bageste dørhåndtag indfældet bag sideruderne.

I slutningen af 2002 blev modelprogrammet udvidet med en Multijet-dieselmotor med 16 ventiler og 103 kW (140 hk). I midten af 2003 fulgte en version med 8 ventiler og 74 kW (100 hk).

I februar 2003 introducerede Alfa Romeo med den på Paris Motor Show 2002[8] præsenterede 147 GTA topmodellen i 147-serien. Til indsats kom en V6-motor på 3,2 liter med 184 kW (250 hk), som også gjorde tjeneste i Alfa Romeo 156 GTA og GT 3,2. Karrosseriet på 147 GTA adskiller sig fra de andre versioner gennem andre kofangere for og bag og tagspoiler. GTA-modellen er forbeholdt den første serie af 147, i den anden serie var topmodellen til sidst 1,9 JTD 16V Multijet-dieselmotoren med 125 kW (170 hk).

I marts 2004 tilkom modellen TI (Turismo Internationale) med nyt sportsudstyr.

Facelift

På Paris Motor Show 2004 havde den faceliftede model af Alfa Romeo 147 premiere.[9] Blandt andet fronten, baglygterne og instrumentbrættet blev ændret. Derudover blev enkelte udstyrsdetaljer ændret og der kom en ny dieselmotor, 1,9 JTD 16V Multijet med 110 kW (150 hk).

I oktober 2005 kom specialmodellen Limited TI med 1,6-liters benzinmotor med 88 kW (120 hk), som kun blev bygget i 200 eksemplarer. Modellen var udstyret med lydsystem fra Bose Corporation med forstærker og subwoofer og autoradio med cd- og mp3-afspiller fra Blaupunkt. Såvel kabinen som den udvendige farve er sort. Derudover omfatter standardudstyret læderrat og -gearknop, aluminiumskantlister med påskrift, 17" alufælge med 215/45-dæk, sportsundervogn, tagkantspoiler og tågeforlygter.[10]

Et yderligere facelift fandt sted i efteråret 2006 (forkromet kølergrill, nye forlygter, nyt frontparti, udvidet standardudstyr, standardmæssigt partikelfilter på alle dieselmotorer). Derudover kom den sportslige model Q2,[11] med spærredifferentiale på forakslen og sportsudstyr (17" fælge, diverse modifikationer på karrosseriet og interiøret, sænket undervogn), som i første omgang kun fandtes i kombination med dieselmotoren med 110 kW (150 hk).

I efteråret 2008 udgik tredørsmodellen af programmet, da denne rolle blev overtaget af den mindre Alfa Romeo MiTo.

I maj 2010 blev også produktionen af femdørsmodellen indstillet, da efterfølgeren Alfa Romeo Giulietta kom på markedet i midten af juni 2010.

Udstyrsvarianter

Alfa Romeo 147 fandtes i udstyrsvarianterne Impression (basisudstyr), Progression (komfortudstyr) og Distinctive (luksusudstyr). Alle motorer kunne dog ikke kombineres med alle udstyrsvarianter. 2,0 Twin Spark og 3,2 GTA kunne som ekstraudstyr leveres med den semiautomatiske Selespeed-gearkasse.

Tekniske data

16V Twin Spark-motor
ModelCylindreSlagvolume
cm³
Maks. effekt
kW (hk) / omdr.
Maks.
drejningsmoment
Nm / omdr.
0-100 km/t
sek.
Topfart
km/t
Byggeår
Benzinmotorer
1.6 Twin Spark ECO 16V4159877 (105) / 5600140 / 420011,318511/2000 − 5/2010
1.6 Twin Spark 16V4159888 (120) / 6200146 / 420010,619511/2000 − 5/2010
2.0 Twin Spark 16V41970110 (150) / 6300181 / 38009,320811/2000 − 5/2010
3.2 GTA V6 24V63179184 (250) / 6200300 / 48006,32462/2003 − 9/2006
Dieselmotorer
1.9 JTD 8V4191074 (100) / 4000200 / 175012,11836/2003 − 6/2005
1.9 JTD 8V4191081 (110) / 4000275 / 200010,51851/2001 − 10/2001
1.9 JTD 8V4191085 (115) / 4000275 / 20009,91914/2001 − 10/2004
1.9 JTD 8V Multijet4191088 (120) / 4000280 / 20009,61937/2005 − 5/2010
1.9 JTD 16V41910103 (140) / 4000305 / 20009,120612/2002 − 11/2004
1.9 JTD 16V Multijet41910110 (150) / 4000305 / 20008,82081/2005 − 10/2008
1.9 JTD 16V Multijet41910125 (170) / 3750330 / 20008,12158/2007 − 5/2010

Priser

Alfa Romeo 147 har vundet flere priser, bl.a.:

  • Det gyldne rat i 2000
  • Trophées du design i 2000
  • Årets Bil i Europa i 2001
  • Auto Europa 1 i 2001
  • Fire gange designprisen Autonis, heraf tre gange i træk (2001, 2003, 2004 og 2005)

Mellem 2000 og 2002 har Alfa Romeo 147 derudover vundet talrige priser i Japan, Argentina og Brasilien. I Brasilien blev Alfa Romeo 147 Selespeed f.eks. udnævnt til Imported Car Of The Year in Brazil (årets importbil i Brasilien) i 2002.

Motorsport

Begyndende med sæsonen 2002 blev Alfa Romeo 147 indsat i mærkepokalracerløb. Alle biler i denne serie Alfa Romeo 147 Cup havde den 4-cylindrede dieselmotor 1,9 JTD, som i racerudgaven ydede 118 kW (160 hk). Motor og gearkasse var plomberet.

Referencer

  1. ^ a b "Das Projekt 147" (tysk). atzonline.de. 29. april 2001. Hentet 1. januar 2020.
  2. ^ "Crashtest af Alfa Romeo 147". euroncap.com (engelsk). Euro NCAP. 2001. Hentet 1. januar 2020.
  3. ^ Typegodkendelse for Alfa Romeo 147, nr. E11085 udstedt 27. november 2000. Kan downloades gratis hos Færdselsstyrelsen.
  4. ^ Bil-Revyen 2001. Bonnier Publications A/S. 18. oktober 2000. ISBN 87-7741-198-6.
  5. ^ "Alfa Romeo 147: Typisch italienisch" (tysk). Spiegel Online. 26. maj 2000. Hentet 1. januar 2020.
  6. ^ Bosch produktliste, viskerblade 2006/2007 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
  7. ^ Stig Dall (14. november 2000). "Årets bil i Europa udpeget". Ingeniøren. Hentet 1. januar 2020.
  8. ^ "ALFA ROMEO 147 GTA specs & photos - 2003, 2004, 2005 - ..." autoevolution.com (engelsk). Hentet 1. januar 2020.
  9. ^ "Auto Salon Paris 2004: Alle Neuheiten in der großen Übersicht". de.motor1.com (tysk). Hentet 1. januar 2020.
  10. ^ "Alfa Romeo bringt Sondermodell 147 Limited TI" (tysk). rp-online.de. 24. oktober 2005. Hentet 1. januar 2020.
  11. ^ "Alfa Romeo 147 mit Vorderachs-Sperrdifferenzial Q2" (tysk). heise.de. 10. oktober 2006. Arkiveret fra originalen 1. januar 2020. Hentet 1. januar 2020.

Litteratur

  • Instruktionsbog Alfa 147. Fiat Automobiler Danmark A/S. december 2000.

Eksterne henvisninger

Foregående:Årets Bil i Europa
2001
Efterfølgende:
Toyota YarisPeugeot 307

Medier brugt på denne side

Crashtest-Stern 3.svg
Euro NCAP Crashtest - 3 stars
Alfa Romeo 147 front 20080719.jpg
Forfatter/Opretter: Rudolf Stricker, Licens: Attribution
Alfa Romeo 147
Alfa Romeo 16V Twin Spark engine.JPG
Forfatter/Opretter: Lennart Coopmans, Licens: CC-BY-SA-3.0
Alfa Romeo 16V Twin Spark engine
Alfa Romeo 147 rear 20080719.jpg
Forfatter/Opretter: Rudolf Stricker, Licens: Attribution
Alfa Romeo 147
Alfa Romeo 147 dashboard.jpg
Forfatter/Opretter: unknown, Licens: CC-BY-SA-3.0
Alfa 147 GTA Brooklands May 2010 IMG 9018.jpg
Forfatter/Opretter: Tony Harrison, Licens: CC BY-SA 2.0
Auto Italia Spring car day Brooklands May 2010
147 sele alfa.jpg
Forfatter/Opretter: themajesticfool, Licens: CC BY-SA 2.0
Alfa 147 2.0ltr Lusso Selespeed.