Alf Tolboe Jensen
Alf Tolboe Jensen (14. september 1918 i Aalborg – 29. december 1943 på Vestre Allés Kaserne i Aarhus) var aktiv i modstandsbevægelsen i Århus under Besættelsen og blev henrettet for sine aktiviteter.
Alf Jensen kom i boghandlerlære efter sin realeksamen i 1934 og herefter var han en periode beskæftiget som rejsefører. I 1939-1941 forettede han tjeneste ved 9. bataljon, hvor han blev udnævnt til kornet. Han blev knyttet til modstandsbevægelsen via Aage Andersen, der ledede den ene af to grupper i den århusianske sabotageorganisations 2. hovedafsnit og kendte Jensen fra sin tjenestetid.
Modstandsgruppen var aktiv inden for industri- og jernbanesabotagen, og Alf Jensen fungerede herudover som kurer og fordelte sprængstof til flere af de større jyske byer. Fra september 1943 kom Gestapo på sporet af 2. hovedafsnit og 13. oktober 1943 blev Alf Jensen arresteret på Vesterbros Torv i Århus. Han blev anbragt i Ting- og arresthuset i Vester Allé og sammen med tre kammerater dømt til døden 24. november. 29. december blev han henrettet i kasernegården på Vestre Allés Kaserne kl. 8 om morgenen.
Efter befrielsen blev Alf Jensens lig fundet ved Husbjerg Klit ved Blåvand. Han blev bisat 24. maj 1945 på kirkegården ved Brabrand Kirke. Graven er forsynet med en monumental gravsten. På 60-årsdagen for Tolboe Jensens henrettelse arrangerede Aarhus Samvirkende Soldaterforeninger en mindehøjtidelighed på kirkegården med efterfølgende gudstjeneste.
Mindesmærker
Udover den monumentale gravsten findes der to mindesmærker for Alf Tolboe Jensen.
I Brabrand Søpark findes et monument, der blev opført af en komite efter en indsamling og indviet 29. august 1946. Billedhuggeren Johan Galster (1910-1997) stod for udformningen og reliefferne på monumentet. På forsiden (mod nord) findes følgende tekst:
For
frihed og ret
Alf Jensen14.9 1918 – 29.12 1943
Pr. 2006 mangler otte-tallet dog fra fødselsåret.
På bagsiden læses følgende:
9. april 1940
29. august 1943
5. maj 1945
Denne sten rejstes til
vidnesbyrd for sene
slægter om dansk
vilje til at ofre livet
for fædrelandetda det var i nød
I parkanlæget ved Musikhuset Aarhus findes en mindeplade med inskriptionen:
Alf Tolboe Jensen
Født den 14.september 1918
Henrettet her på Vestre Allés Kaserne
Den 29. december 1943
Efter dødsdom ved tysk krigsretMindeplade nedlagt af frihedskampens veteraner
Eksterne henvisninger
- Alf Tolboe Jensen på gravsted.dk
- Henrettelsen af Alf Tolboe Jensen
- Mindepladen ved Musikhuset Aarhus Arkiveret 21. juli 2006 hos Wayback Machine
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Medier brugt på denne side
Forfatter/Opretter: No machine-readable author provided. Heelgrasper assumed (based on copyright claims)., Licens: CC BY-SA 3.0
Monument for Alf Tolboe Jensen (September 14, 1918 - December 29, 1943) at Brabrand Søpark, Brabrand near Århus, Denmark. He was a member of the Danish resistance movement in Århus during World War II.