Alf Henriques

Alf Henriques
Født16. december 1906 Rediger på Wikidata
Død27. juli 1976 (69 år) Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
BeskæftigelseHistoriker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Alf Henriques (16. december 1906 i København27. juli 1976) var en dansk litterat.

Alf Henriques var søn af hovedkasserer Rolf Henriques (1862-1947) og hustru Ella født Sidenius. Han blev student fra Efterslægtselskabets Skole 1925, blev cand.mag. 1931 og modtog Filosofisk-historisk Samfunds højeste pris 1931 og 1933.

Han var lærer ved Østre Borgerdydskole fra 1933, lektor i dansk ved universitetet i Uppsala 1934-42; dr.phil. (Københavns Universitet) 1941, adjunkt ved Aurehøj Statsgymnasium 1942, lektor 1950, udenfor nr. 1955, var dramatisk konsulent ved Det kgl. Teater fra 1955; tillige forstander for teatrets dramatiske elevskole fra 1956; rejselektor for Foreningen Norden og universitetslektor ved Göteborg Högskola. Som halvt jøde måtte han flygte til Sverige, hvor han opholdt sig 1943-45. Han var københavnsk teatermedarbejder ved Jyllands-Posten 1946-55; korrespondent til Shakespeare Survey fra 1947; formand for Dansklærerforeningen 1948-54; censor i dansk ved skoleembedseksamen ved København og Aarhus universiteter fra 1948; censor ved Handelshøjskolen i København fra 1956. Æresdoktor ved Uppsala Universitet 1966 og Ridder af Dannebrog.

Han blev gift 1. gang 15. januar 1935 i Gentofte med Inga f. Poulsen, født 4. december 1910 i København, død 17. januar 1941 i Uppsala, Sverige. Gift 2. gang 5. december 1944 i Göteborg med adjunkt cand.mag. Else Gudrun f. Henriques, f. 18. februar 1905 på Frederiksberg, død 15. juli 1972 i Hillerød.

Værker

  • Det danske Skæbnedrama (1936)
  • Johannes V. Jensen (1938)
  • Shakespeare og Danmark indtil 1840 (disputats, 1941)
  • Svensk Litteratur 1900-1940 (1942)
  • Modern dansk dramatik (Stockholm, 1942)
  • Kaj Munk (1944)
  • Litteraturforstaaelse (1948)

Kilder

Medier brugt på denne side