Alexandre Cabanel
| Alexandre Cabanel | |
|---|---|
.jpg) Selvportræt fra 1852 | |
| Personlig information | |
| Født | 28. september 1823 Montpellier |
| Død | 23. februar 1889 Paris |
| Gravsted | cimetière Saint-Lazare  |
| Nationalitet | fransk |
| Uddannelse og virke | |
| Felt | Akademisk kunst |
| Uddannelsessted | École nationale supérieure des Beaux-Arts (1840-1845), Franske akademi i Rom (1846-1850) |
| Elev af | Charles Paulin Francois Matet, François-Édouard Picot |
| Medlem af | Académie des beaux-arts |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, universitetslærer |
| Fagområde | Malerkunst |
| Arbejdsgiver | École nationale supérieure des Beaux-Arts |
| Arbejdssted | Paris |
| Elever | Marcel Rieder, François Lafon, Émile Jean Sulpis, Jules Monge, Charles-Edmond Daux med flere |
| Kendte værker | Venus’ fødsel |
| Genre | Portræt, genremaleri, Akt, historiemaleri |
| Bevægelse | Akademisk kunst |
| Inspireret af | François-Édouard Picot |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Prix de Rome |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Alexandre Cabanel (født 28. september 1823 i Montpellier, død 23. februar 1889 i Paris) var en fransk maler.
Liv og gerning
Cabanel blev som elev af François-Édouard Picot dimittend fra den Davidske skole og tilegnede sig tidligt dennes formsikkerhed (Moses' Død, 1852, Ludvig den Hellige, 1855, Versailles Museum). Efter at have fået stor anerkendelse for Kapelmesterens enke og Florentinsk digter fra renæssancetiden (1861), slog han helt igennem som de fornemme damers portrætmaler og i sine mytologiske billeder ved fremstillingen af den nøgne kvindeskønhed.
Cabanel kom ind i École des Beaux-Arts i Paris i en alder af sytten og studerede hos François-Édouard Picot. Han udstillede i Paris Salon for første gang i 1844 og vandt Prix de Rom-stipendiet i 1845 i en alder af 22.[1] Cabanel blev valgt til medlem af instituttet i 1863. Han blev udnævnt til professor ved École des Beaux-Arts i 1864 og underviste der indtil sin død.[2]
Han var tæt forbundet med Paris Salon: "Han blev valgt til Salon-juryen regelmæssigt, og hans elever kunne tælles med hundrede ved salonerne. Gennem dem skabte Cabanel mere end nogen anden kunstner af sin generation det, som blev kendt som la belle époque i fransk maleri ".[3] Hans afvisning - sammen med William-Adolphe Bouguereau - af at tillade den impressionistiske maler Édouard Manet og mange andre malere at udstille deres arbejde i salonen i 1863 førte til oprettelsen af Salon des Refusés af den franske regering.
Cabanel vandt Grande Médaille d'Honneur på salonen af 1865, 1867 og 1878.
Venus Fødsel
Hans berømteste værk, Venus' fødsel, findes i flere versioner. Der er blandt andre et hos Musée d'Orsay, der måler 130×225 cm[4] og en mindre kopi (malet i 1875 for bankmanden John Wolf) hos Metropolitan Museum of Art, der måler 106x182,6 cm[5] samt et hos Dahesh Museum of Art fra ca. 1864, som måler 85x135,9 cm.[6] Endvidere findes der to andre udgaver; en mindre replika og et studie. Originalen fra 1863 blev købt af Napoleon 3. til hans personlige samling. Det var også året hvor Cabanel blev udnævnt til professor ved École des Beaux-Arts og medlem af akademiet.
Foruden talrige dameportrætter, har han blandt andet malet Napoleon III (1864) og hans minister Rouher.
Elever
.jpg)
Cabanel havde talrige elever som
- Rodolfo Amoedo
- Henry Bacon
- George Randolph Barse
- Alexandre Jean-Baptiste Brun
- Jean-Eugène Buland
- Jean-Joseph Benjamin-Constant
- Vlaho Bukovac
- Gaston Bussière
- Louis Capdevielle
- Eugène Carrière
- Fernand Cormon
- Pierre Auguste Cot
- Kenyon Cox
- Édouard Debat-Ponsan
- Émile Friant
- François Guiguet
- Jules Bastien-Lepage
- François Flameng
- Charles Fouqueray
- Frank Fowler
- Henri Gervex
- Charles Lucien Léandre
- Max Leenhardt
- Henri Le Sidaner
- Aristide Maillol
- João Marques de Oliveira
- Jan Monchablon
- Georges Moreau de Tours
- Skabelon:Interlanguage link
- Henri Pinta
- Henri Regnault
- Iakovos Rizos
- Louis Royer
- Jean-Jacques Scherrer
- António Silva Porto
- Joseph-Noël Sylvestre
- Solomon Joseph Solomon
- Skabelon:Interlanguage link
- José Ferraz de Almeida Júnior
- Étienne Terrus
- Adolphe Willette
- Alexander Zick
Liste over værker
- The Death of Moses (1851), Dahesh Museum, New York City. New York, USA
- Nymph and Satyr (Nymphe et Satyr, 1860), Private collection
- Venus fødsel (1863), Musée d'Orsay, Paris
- Francesca da Riminis og Paolo Malatestas død (1870), Musée d'Orsay, Paris
- La Comtesse de Keller (1873), Musée d'Orsay, Paris
- Phèdre (1880), Musée Fabre, Montpellier
- Ofelia (1883), Private collection
- Ruth glanant dans les champs de Booz, (1886), Musée Garinet, Châlons-en-Champagne
- Lady Curzon (1887), Kedleston Hall, England,[7]
- Indledende studie af Cleopatra for Cleopatra tester gifte på dømte fanger, Musée des Beaux-Arts, Béziers
- Cleopatra Testing Poisons on Condemned Prisoners (1887), Royal Museum of Fine Arts, Antwerp
- Eva efter syndefaldet, Privatsamling
- Adam og Evas fordrivelse fra Paradisets have, Privatsamling
- Napoleon III
- Thamar
Galleri
Falden engel (1847)
Albaydé (1848)
Francesca da Riminis og Paolo Malatestas død (1870)
Echo (1874)
Harmonie (1877)
Jephthahs datter (1879)
Ofelia (1883)
Cleopatra tester gifte på dømte fanger (1887)
Portræt af grevinde E. A Vorontsova Dashkova
Napoleon III
Pandora (1873), The Walters Art Museum
Cornelia Lyman Warren
.jpg)
.JPG)
Noter
- ^ Facos, Michelle (2011). An Introduction to Nineteenth Century Art. New York: Routledge. s. 282.
- ^ van Hook, Bailey (1996). Angels of Art: Women and Art in American Society, 1876-1914. University Park, PA: Pennsylvania State University Press. s. 28.
- ^ Dictionary of Art (1996) vol. 5, pp. 341–344
- ^ Musée d'Orsay (engelsk)
- ^ The Metropolitan Museum of Art - The Birth of Venus (engelsk)
- ^ Alexandre Cabanel, Adolphe Jourdan, The Birth of Venus Arkiveret 29. januar 2013 hos hos Archive.is (engelsk)
- ^ Mary Leiter (1887), Derbyshire, England, Kedleston Hall; National Trust for Places of Historic Interest, U. K."?". (Webside ikke længere tilgængelig)
Litteratur
- Cabanel, Alexandre i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916), forfattet af Axel Holck
Eksterne henvisninger
- Alexandre Cabanel at Artcyclopedia
- Paintings of Alexandre Cabanel on Insecula
- Alexandre Cabanel at the Art Renewal Center
- Alexandre Cabanel at The Art in Pixels Arkiveret 6. april 2010 hos Wayback Machine
- Alexandre Cabanel at alexandrecabanel.com
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
|
Medier brugt på denne side
Cleopatra testing poisons on condemned prisoners
Alexandre Cabanel (1823-1889), painter, representative of the french Academic art.
Cornelia Lyman Warren
Cabanel, a professor of painting at the École des Beaux-Arts in Paris, specialized in portraits of "High Society." Here, he depicts the Swedish soprano Christine Nilsson as Pandora, the woman in Greek mythology who opened a forbidden box, releasing all the troubles that afflict humanity.
The life-size state portrait was completed by Alexandre Cabanel at the behest of the emperor himself. Napoleon III is seen standing, wearing haute couture instead of a military uniform: a black dinner jacket with a white shirt, black short trousers with black stockings and fitting leather shoes. This suit was fashionable at that time. His only decoration is the medal of the Legion of Honour on his left and the red sash across his right shoulder. His right hand rest comfortably on his right hip, giving an air of confidence. The only indication of his imperial status is the long red mantle with hermine and the golden imperial crown and sceptre resting on the table, on which Napoleon III is resting his left hand on. The gilded room is presumable one of the Tuileries Palace.
At the time of completion, Cabanel was heavily criticised by many for depicting the emperor not grand enough, making him look rather short and stout. Since Napoleon III is also not wearing uniform, which would have lent him an air of grandeur, some even mocked Cabanel of painting a waiter, ready to serve supper. Nevertheless the painting was well received within the imperial family. Apparently the artist was able to capture the emperor so well, it was greatly appreciated by the Empress Eugenie, who hung the portrait in the private chambers of the Tuileries Palace. After the end of the Second Empire, she took the painting with her into exile, despite its large size.
It is speculated why the emperor chose to depict himself in civilian rather than military dress. Napoleon III wanted to move away from a strict imperial rule more towards a more bourgeois, democratic society. The attempt to downplay the imperial aspect could also be in reaction to the fact that the Bonaparte family originally came from rather humble origins, compared to other, centuries-old European royal dynasties. The fact that he has his back turned to the imperial regalia and stands in civilian dress can be interpreted as a move forward into the future, almost as if stepping out of something. Speculations aside, it is not a coincidence that Napoleon III wanted to be painted without imperial military uniform but depicted more as a civilian statesman or a gentleman.
Forfatter/Opretter: Alexandre Cabanel , Licens: FAL
Portrait Of Countess E A Vorontsova Dashkova
Alexandre Cabanel (French, 1823-1889): Félix Massé. 1847.
en:Category:Images of paintings