Alexandra af Grækenland (1870-1891)
Denne artikel handler om Kong Georg 1.'s datter Storfyrstinde Alexandra af Rusland. For andre betydninger, se Alexandra af Grækenland.
Alexandra af Grækenland Александра Георгиевна | |
---|---|
Storfyrstinde af Rusland | |
Ægtefælle | Pavel Aleksandrovitj af Rusland (g. 1889) |
Børn | |
Far | Georg 1. af Grækenland |
Mor | Olga Konstantinovna af Rusland |
Født | 30. august 1870 Mon Repos, Korfu, Grækenland |
Død | 24. september 1891 (21 år) Iljinskoje, Moskva, Rusland |
Hvilested | Den kongelige begravelsesplads, Tatoi Palads nær Athen, Grækenland |
Prinsesse Alexandra af Grækenland og Danmark (græsk: Πριγκίπισσα Αλεξάνδρα της Ελλάδας και Δανίας), i Rusland kaldet Alexandra Georgijevna (russisk: Александра Георгиевна), (30. august 1870 – 24. september 1891) var en græsk prinsesse, der blev storfyrstinde af Rusland som ægtefælle til Storfyrst Pavel af Rusland.
Hun var datter af den danskfødte kong Georg 1. af Grækenland og Olga Konstantinovna af Rusland. I 1889 blev hun gift med sin mors fætter, Storfyrst Paul Aleksandrovitj af Rusland, der var det yngste barn af kejser Aleksandr 2. af Rusland. Hun døde ved fødslen af sit andet barn i 1891.
Alexandra var søster til kong Konstantin 1. af Grækenland og gennem ham tante til tre konger og to dronninger. Hun var ligeledes faster til Prins Philip, hertug af Edinburgh.
Biografi
Fødsel og familie
Prinsesse Alexandra blev født den 30. august 1870 på sommerslottet Mon Repos på den græske ø Korfu som det tredje barn og ældste datter af den danskfødte kong Georg 1. og dronning Olga af Grækenland, der var født som storfyrstinde af Rusland. Gennem sin far var hun dermed barnebarn af kong Christian 9. (kaldet Europas svigerfar) i hans ægteskab med prinsesse Louise af Hessen-Kassel, mens hun gennem sin mor var barnebarn af storfyrst Konstantin Nikolajevitj af Rusland, tidligere vicekonge af Polen, i hans ægteskab med prinsesse Alexandra af Sachsen-Altenburg.
Prinsesse Alexandra havde syv søskende: Konstantin (der efterfulgte deres far som konge af Grækenland), Georg, Nikolaos, Maria, Olga (der døde som spæd), Andreas og Christoffer. Internt i familien blev hun kaldt græske Alix (for at adskille hende fra hendes faster, Alexandra af Danmark) eller Aline.
Opvækst
Prinsesse Alexandra tilbragte sin barndom i Grækenland og voksede op sammen med sine seks søskende i Kongeslottet ved Syntagma-pladsen i Athen og på slottet Tatoi ved foden af Parnesbjerget lidt nord for Athen. Den græske kongefamilie var ikke velhavende efter kongelige standarder, og børnene voksede op under relativt enkle forhold sammenlignet med andre kongelige børn. Alexandras legekammerater var hendes bror prins Nikolaos og hendes søster prinsesse Maria, som var jævnaldrende med hende.
Som forudsat i den græske forfatning, blev børnene opdraget i den græsk-ortodokse tro i modsætning til deres far, der var forblevet lutheransk. Alexandra talte engelsk med sine forældre og barnepiger, mens hun taler græsk med sine søskende. Prinsessen blev undervist af guvernanter, som fokuserede på fremmedsprog, konversation, musik, dans og ridning.
Hun deltog som barn og ung ofte ved de store familiesammenkomster i Danmark på Fredensborg Slot. Ligeledes besøgte hun ofte Rusland sammen med sin mor og søskende. Alexandra blev betragtet som smuk, venlig og omgængelig, og hun var meget populær blandt resten af familien. Hendes bror prins Nikolaos sagde senere om hende:
Hun havde en af de søde og elskelige naturer, der gjorde hende elsket af alle, der kom i kontakt med hende. Hun så ung og smuk ud, og lige siden hun var barn, så livet ud til, at det ikke havde andet end glæde og lykke i vente for hende.[1] | ||
Forlovelse og ægteskab
I 1889 blev hun som 18-årig gift med sin mors fætter, storfyrst Pavel Alexandrovitj af Rusland. Han var det yngste barn af kejser Aleksandr 2. og kejserinde Maria Aleksandrovna af Rusland. Pavel havde et dårligt helbred og led af en lungesygdom, og havde ofte besøgt Grækenland, hvor klimaet gjorde ham godt. Under disse besøg blev Alexandra og Pavel forelsket. Deres forlovelse blev offentliggjort den 10. november 1888, og deres bryllup fandt sted den 17. juni 1889 i Det Store Kapel i Vinterpaladset i Sankt Petersborg.
Børn
I ægteskabet fødtes to børn:
- Storfyrstinde Maria (1890-1958). I sit første ægteskab (1908-1814) var hun gift med Prins Wilhelm af Sverige , mellemste søn af den senere kong Gustav 5. af Sverige.
- Storfyrst Dmitrij (1891-1941). Han blev i eftertiden mest kendt som en af Rasputins mordere.
Død
Storfyrstinde Alexandra døde 21 år gammel den 24. september 1891 under fødslen af sin søn, Dmitrij. Hun var, da hun var syv måneder henne, sammen med storfyrst Pavel på besøg hos sin svoger Storfyrst Sergej Aleksandrovitjs gods Iljinskoje udenfor Moskva, da fødslen uventet gik i gang. Dagen inden fødslen var hun faldet, mens hun under en spadseretur med nogle venner ved Moskva-floden hoppede om bord en båd. Under et bal den efterfølgende dag kollapsede hun og fik krampeveer. Hendes søn blev født få timer senere. Der var ingen professionelle til at assistere, og fødslen fik Alexandra til at gå i koma, som hun aldrig vågnede op fra. Hun døde af eklampsi seks dage efter fødslen. Hendes forældre og søskende var på besøg i Danmark, da fødslen gik i gang, men de nåede frem til dødslejet.
Alexandra blev efterfølgende begravet i Romanov-familiens traditionelle begravelseskirke, Peter og Paul-katedralen i Sankt Petersborg.
Hendes mand storfyrst Pavel indgik senere i et morganatisk ægteskab og blev for en tid forvist fra Rusland. Han blev myrdet efter Den russiske revolution.
Genbegravelse
I 1939 fik den græske regering af de sovjetiske myndigheder tilladelse til at genbegrave Alexandra i Grækenland. Hun blev med et græsk skib transporteret til Grækenland og begravet på Tatoi.
Eftermæle
Et hospital i Grækenland, der skulle bekæmpe svangerskabsdød, blev opkaldt efter hende af hendes nevø Kong Paul 1. Ligeledes blev Alexandra-gaden i Athen opkaldt efter hende.
Titler, prædikater og æresbevisninger
Titler og prædikater fra fødsel til død
- 1870-1889: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra af Grækenland og Danmark
- 1889-1891: Hendes Kejserlige Højhed Storfyrstinde Alexandra Georgijevna af Rusland
Se også
Referencer
- ^ Mager 1998, s. 124.
Litteratur
- Beéche, Arturo E.; Greece, Michael of; Hemis-Markesinis, Helen (2007). The Royal Hellenic dynasty (engelsk). Eurohistory. ISBN 0-9771961-5-1.
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Mager, Hugo (1998). Elizabeth: Grand Duchess of Russia. Carroll and Graf Publishers Inc. ISBN 0-7867-0678-3.
Eksterne links
Medier brugt på denne side
Coat of arms of the Kingdom of Greece in 1936–1973
- Royal Coat of Arms of Greece under the Glücksburg dynasty, created after the restoration of King George II to the throne in 1935, to the exile of King Constantine II in 1967 and finally until the abolition of the monarchy in 1973.
- The Escutcheon features the white cross on a dark blue field of Greece. The Inescutcheon features the Arms of the Greek line of the House of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg. The shield is then topped with a golden Royal Crown.
- It features an escutcheon divided by the red and white cross of the Order of the Danneborg, the first quarter features the arms of Denmark (three crowned blue lions and nine hearts in yellow field). The second of Schleswig (two blue lions passant in yellow field). The third divided into four; the chief features the three royal crowns in blue field of Sweden, the second half with a crowned stockfish on red field of Iceland and the last half divided between the ram of the Faroe Islands and a polar bear of Greenland, both on blue fields. The fourth quarter is divided between two halves, the chief depicts a yellow field with a blue lion passant over nine red hearts of the King of the Goths, the lower half depicts a crowned golden lindorm on a red field of the King of the Wends.
- Upon it is another inescutcheon in red, divided into four quarters: the first a a silver nettle leaf of Holstein, the second the a swan with a golden crown of Stormarn, the third a knight dressed in golden armor on a silver horse of Dithmarschen and the fourth of a golden horse's head of Lauenburg.
- Upon it is another inescutcheon divided the first features the red and yellow bars of Oldenburg, the second a golden cross on a blue field of Delmenhorst.
- The escutcheon rests on a golden pedestal and supported by two human figures representing the Greek mythological hero Herakles (Heracles), holding a wooden club and wearing the skin of the Nemean lion.
- The escutcheon is surrounded by the ribbon and cross of the Order of the Redeemer, the cross depicts Christ Pantocrator, surrounded by the order's motto:"Η ΔΕΞΙΑ ΣΟΥ ΧΕΙΡ, ΚΥΡΙΕ, ΔΕΔΟΞΑΣΤΑΙ ΕΝ ΙΣΧΥΙ" or "Thy right hand, O Lord, is become glorious in power" from Exodus, 15:6.
- The motto of the Coat of arms and of the dynasty, depicted on a golden ribbon below the pedestal reads: "Ἰσχύς μου ἡ ἀγάπη τοῦ λαοῦ" or "The people's love, my strength"
- The coat of arms is then surrounded by a dark blue mantle and topped with another royal crown.
Family of Emperor Alexander III and Empress Maria Feodorovna with members of the Danish Royal Family in the park of Fredensborg Palace.
- (l-r): Top row: Prince Carl of Denmark (1872–1957), since 1905 King Haakon VII of Norway; Tsarevich Nicholas Alexandrovich of Russia (1868–1918), since 1894 Emperor Nicholas II of Russia; Prince Nicholas of Greece and Denmark (1872–1938); Grand Duke Michael Alexandrovich of Russia (1878–1918); Princess Victoria of the United Kingdom (1868–1935) (niece of Empress Maria Feodorovna, goddaughter of Emperor Alexander III); Prince Christian of Denmark (1870–1947), from 1912 Danish King Christian X; Danish Crown Prince Frederik (1843–1912), with 1906 King Frederik VIII of Denmark; Danish Crown Princess Louise (1851–1926), since 1906 Queen Louise of Denmark; Crown Prince Constantine of Greece (1868–1923), since 1913 King Constantine I of Greece; Grand Duke Paul Alexandrovich of Russia (1860–1919); Prince George of Greece and Denmark (1869–1957); Alexandra of Denmark, Princess of Wales (1844–1925), since 1901 Queen Alexandra of the United Kingdom; Emperor Alexander III of Russia (1845–1894); Princess Maria of Greece and Denmark (1876–1940); Grand Duchess Xenia Alexandrovna of Russia (1875–1960); Christian IX King of Denmark (1818–1906); Prince Harald of Denmark (1876–1949); Princess Maud of Wales (1869–1938), since 1905 Queen Maud of Norway.
- Middle row sitting: Prince Andrew of Greece (1882–1944); Empress Maria Feodorovna of Russia (1847–1928); Grand Duchess Olga Alexandrovna of Russia (1882–1960); Queen Louise of Denmark (1817–1898); King George I of Greece (1845–1913); Princess Alexandra of Greece (1870–1891).
- On their knees on the grass: Princess Thyra of Denmark (1880–1945) and Princess Ingeborg of Denmark (1878–1958).
Grand Duke Paul Alexandrovich with his first wife, Princess Alexandra of Greece and Denmark.
Lithography of King George and Queen Olga of Greece
Princess Alexandra of Greece and Denmark
Grand Duchess Alexandra Iosifovna with her daughter, Queen Olga of Greece, her female-line great-granddaughter, Princess Maria of Sweden and female-line great-great-grandson, Lennart. Behind Grand Duchess Alexandra there is a portrait of Olga's late daughter and Maria's mother, Alexandra.
Grand Duchess Alexandra Georgievna and Grand Duchess Maria Pavlovna
Filhos mais velhos do rei Jorge I da Grécia e da Grã-duquesa Olga Constantinovna da Rússia, o futuro rei Constantino I da Grécia, o Príncipe Jorge, a Princesa Alexandra, o Príncipe Nicolau e a Princesa Maria.
Princesa Alexandra da Grécia na sua infância