Alexander Mayah Larsen

Alexander Mayah Larsen
Personlig information
Født14. januar 1991 (33 år)
Værløse, Danmark Rediger på Wikidata
NationalitetDansk
Beskæftigelseskuespiller og dramatiker
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Alexander Mayah Larsen (født 14. januar 1991 i Værløse) er en dansk skuespiller, dramatiker og forfatter, og fra 1. januar 2025 direktør for Blaagaard Teater.[1]

Han er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2019.[2] Han har medvirket i en række teaterforestillinger bl.a. DisgracedBetty Nansen Teatret, Mr. Marmalade og Stormfulde højderOdense Teater, Min Mormors GebisDet Lille Teater, Den unge Werthers lidelserAarhus Teater og Sort/Hvid (teater), Den GerrigeFolketeatret, Onkel VanjaVendsyssel Teater og HobbittenDet Kongelige Teater. Derudover har han skrevet og medvirket i den prisvindende forestilling Som BrødreDet Kongelige Teater[3] og senere på Blaagaard Teater og Mungo park. I 2024 instruerede han samme forestilling med titlen Som Bröder i en svensk version på Helsingborgs Stadsteater.

Alexander er blevet hædret flere gange for sit arbejde som skuespiller og dramatiker. Han modtog en talentpris ved Årets Reumert i 2022 for sit arbejde med Som Brødre. I 2023 modtog han Lauritzen-prisens Believe in you-talentpris, som uddeles af Lauritzen Fonden. Samme år blev han tildelt Danske Dramatikeres manuskriptpris for Som Brødre, samt Georg Philipps hæderslegat som uddeles af Skuespillerforeningen af 1879.

I 2024 skrev og medvirkede Alexander i sit nyeste dramatiske værk Tronfølger på Mungo Park i Allerød. [4]

Han har siden 2022 været fast tilknyttet ensemblet på Mungo Park i Allerød, hvor han bl.a. har medvirket i Ingenmandsland, Turbo, Den Allersidste Dans, Som Brødre, Tronfølger og Verdensherskerne.[5]

Alexander Mayah Larsen debuterede i 2021 som forfatter med digtsamlingen Kongen leveGyldendal.[6]

På tv har han bl.a. medvirket i Enten/Eller, Perfekte steder, Skruk og filmen Glasskår.[7]

Referencer

Eksterne henvisninger

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.